Jeg er(måske ikke overraskende) meget enig med Snoezel og Odden.
Lunokhod: Nu vil jeg prøve at formulere mig meget grundigt og med værdighed og respekt.
Jeg mener ikke nogen skal bestemme, hvor grænserne skal være for, hvad andre finder mening i, slet ikke i en terapeutisk sammenhæng. Hvorfor skulle man sætte begrænsninger op for de her menneskers forhold til døden og de erfaringer de gør sig og kræve, at deres tanker skal have videnskabelig basis? Jeg forstår det simpelthen ikke.
Et subjekt der oplever transcendens erfarer, at han ikke er en lukket entitet, der stopper ved hud grænsen. Han oplever, at den tilsyneladende grænse mellem ham selv og verden, overskrides. Han oplever måske, at han både transcenderer tid og rum og han oplever, at verden ikke er, som han troede den var. Hans livssyn ændres måske og han opfatter liv og død på en helt anden måde, end han tidligere gjorde. Han erfarer "det skjulte" og det var derfor jeg kom ind på okkultisme i denne her sammenhæng, hvilket så også bidrog til noget forvirring hos nogle. Om det er på grund af kvantefysik eller andre ukendte naturlove vi endnu ikke forstår, har stor betydning for nogle individer, for andre er det nok, at de har erfaret det.
Okkultisme betyder "skjult", men har senere fået den betydning som du associerer til. Jeg nævner okkultisme i denne her sammenhæng, fordi jeg mener oplevelser af transcendens er "at se det skjulte", altså noget som hele tiden er, men som vi ikke ser, fordi vi filtrerer virkeligheden. Du kan godt drage kvantefysik ind i det, det er da en glimrende kobling til naturvidenskaben, men det behøver det her individ måske ikke. Når man kræver bevis for noget, før man tror på det, så udelukker man sig selv fra den del af virkeligheden, som endnu ikke er beskrevet videnskabeligt.
Magi kom jeg ind på, fordi det som kan virke som magi, når man for eksempel kan kurere en patient med en kalkpille eller når en smertestillende sprøjte givet af en læge, virker bedre end når patienten selv tager det. Selve ritualet har en effekt, ligesom nogle beretter, at magiske eller religiøse ritualer har en effekt.
Placebo og nocebo effekten, hvor man har fundet ud af, at sindet kan ændre fysiske forhold, kan videnskaben ikke forklare fyldestgørende, men det virker. Fx. kunne man i et forsøg måle stigning af dopamin i hjernen hos en parkinson patient, der fik foretaget placebo indgreb. Det ser ud til, at hvis patienten tror nok på det, så virker det. Hvis en karismatisk religiøs leder kurerer med håndspålæggelse, så skyldes det formentlig præcis det samme.
Før placebo og nocebo eksisterede som begreber, blev effekten betragtet som magi eller overtro. Troen gav virkningen, sindet ændrede på fysiske forhold. Det er dét jeg mener med magi, ikke korttrick, oversavede damer, spiritisme eller lignende.
Det "dunkle" og mystiske, skal erfares og jeg tror det kræver, at man lader paraderne falde og er åben. Jeg eller andre kan nok ikke overbevise dig, det er en proces man skal gennemgå. Det bliver meget svært, at åbne op for de her oplevelser, hvis man prøver at kontrollere sig selv og søger bevis for alt. Derfor er det også rapporteret, at mennesker der forsøger at udøve denne her form for kontrol, responderer meget dårligt på psykedelisk terapi og det er sikkert også derfor man screener patienterne, for at de ikke skal gennemgå en behandling som ikke hjælper.
Derfor kan jeg godt forstå, at man screener, fordi nogle mennesker slet ikke kan få de her oplevelser og dermed ikke en forbedring i deres livskvalitet, fordi de med sindets kraft fastholder deres billede af virkeligheden. De har bestemt sig for, hvordan virkeligheden er og er lukkede for erfaringer, der fortæller noget andet. De vil se beviser før de tror det, men sådan fungerer det ikke. Det kan endnu ikke bevises og bliver det måske aldrig. De afviser de her oplevelser som værende forstyrrelser i signalstofferne, fantasifostre eller andet og tillægger dem ikke nogen særlig mening eller betydning.
Så hvis du vil have kastet lys over det dunkle, så skal du være indstillet på, at verden kan fungere på måder, som du på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forestille dig og som ikke nødvendigvis har videnskabelig basis. Det kræver åbenhed, ikke lukkethed og det kræver ofte en længere og meget personlig proces, hvor man giver slip på kontrollen. Det er angst provokerende, så de fleste vil forsøge at fastholde kontrollen og dermed forhindres gennembrud og nye perspektiver.
Hvis man er kontrol menneske og holder fast i vante forestillinger, så vil den verden aldrig vise sig. Det kræver, at man går ind i et direkte subjektivt forhold til verden og ikke en objektiv distance.
_________________ The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.
Most of the physical world is unseen.
|