Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 07 okt 2024 12:35

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 nov 2023 13:50 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 16 nov 2023 13:39
Indlæg: 2
Hej med jer :)!
Jeg er igang med at skrive mit bachelor projekt i journalistik. Jeg har valgt at skrive om det der indenfor forskningen kaldes 'psykedelisk assisteret terapi". I den forbindelse kigger jeg både på den udvikling der foregår indenfor forskningen, men belyser også integrationsterapi, samt den shamanistiske tilgang.

Grunden til dette opslag er, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at formidle den subjektive oplevelse af et psykedelisk trip. Jeg drømmer derfor om, at kunne indsamle og bruge trip rapporter som en form for motor i mit projekt. Og ja - jeg ved godt der findes et hav af triprapporter herinde. Jeg kunne dog godt tænke mig at vinkle dem en smule mere.

Jeg vil derfor høre om du kunne have lyst til at skrive en 5-15 linjer om et af følgende spørgsmål: Ikke alle seks - kun et :)

Beskriv dit første trip.
Beskriv dit bedste trip.
Beskriv dit værste trip.
Beskriv dit mest lærerige trip.
Beskriv dit mest skadelige trip.
Beskriv dit sidste trip.

Jeg håber du har lyst til at hjælpe mig. Du er velkommen til at poste i tråden her, eller skrive til mig på min mail - soensc@dmjx.dk
Har du spørgsmål, så spørg og jeg skal svare :)

Mvh. Søren


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 nov 2023 20:53 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2021 12:17
Indlæg: 178
Geografisk sted: Fyen
Beskriv dit sidste/bedste trip:
For cirka tre uger siden
Dosis: 1.2g Spids Nøgenhat (Psilocybe Semilanceata) i urteté

På baggrund af, at jeg tidligere har haft fuldstændigt udeblivende trip, tænkte jeg at det bare ville være endnu en 'fuser'. Men allerede da jeg kun har drukket den første kop, kan jeg mærke at noget er lidt 'off'. Efter jeg har hældt nr. 2 kop op, går jeg hen til havedøren for at tage en smøg, og kan se at farverne virkelig popper frem. Mens jeg står og ryger, kan jeg mærke at min krop begynder at blive let, nærmest vægtløs. Efter jeg bæller nr. 2 kop, begynder det virkelig at tage til. Træerne uden for vinduet begynder at danse og og farven er virkelig intens, nogle af grenene begynder at sno sig i spiraler, og den grimme husmur med skallende maling vrider sig i et kaotisk mønster som ligner tusind maddiker med menneskelignende øjne. Oppe over skyerne et sted tårner der enorme søjler af kalleidoskopiske mønstre, der bevæger sig konstant. Græsset laver mandala-lignende former, der pulserer og skifter farve. Det er et syn så groteskt, så bizart, og samtidig så uforklarligt smukt, så ord slet ikke kan beskrive det ordentligt. Jeg beslutter mig for, at jeg må gå en tur udenfor, men når ikke længere end 100 meter ned ad vejen, før det alligevel bliver lidt for noia. På et tidspunkt ser jeg en bil, der drejer til venstre, kaste sig grådigt over sig højre forhjul og spise det. Der er jeg heldigvis ved at være hjemme igen. Jeg bliver lidt overvældet, og lægger mig ned på sengen. Min kæreste har et stort sjal på og en halskæde med nogle krokodilletænder, og i det halvdunkle lys ligner hun en form for shaman eller druide-gudinde. Jeg er totalt forgabt i hende i stabilt 20 minutter hvor jeg bare sidder og savler og aer hende i håret. Jeg ender med at komme under dynen og når en nærmest trance-lignende tilstand, hvor jeg ligger med lukkede øjne og bare tænker mens der kører mønstre og farver rundt for mit indre øje. Jeg ender med næsten at falde i søvn, men efter et stykke tid bliver jeg træt af at ligge ned, og går hen til havedøren igen. Jeg bruger næsten det meste af trippet på at bare nyde det her helt ubegribelige syn, det var som at blive inviteret om bag kulisserne af virkeligheden, og få et indblik i de dybere mekanismer, der er gemt under "skallen" vi kalder den erkendelige virkelighed. Sidst på trippet sidder jeg på sengen, fordybet i mine egne tanker, og får som et lyn fra en klar himmel det her "eureka"-moment, hvor jeg får et billede af hvad jeg nok ville beskrive som "kollektiv universel bevidsthed", den idé at alt i universet principielt bare er Energi (bevidsthed). Alle dyr og planter og selv sten har Energi, og når man dør så giver man sin Energi tilbage til verden, og når man bliver født får man Energi fra alt der er dødt. Sådan er verden ét stort kredsløb af energioverførsel. Jo mere Energi man har, jo mere bevidst er man. Det var virkelig en stor spirituel og nærmest 'religiøs' oplevelse, og den har virkelig præget mit verdenssyn og mig som person, og jeg er stadig i gang med at bearbejde den.
Efter min mening er Psilocybinsvampe broen mellem det overnaturlige og magiske, og 'virkeligheden'. Det er en oplevelse som ikke kan forstås, hvis man ikke har prøvet det.

_________________
"...Man in the future will no longer be a creation of nature, or of chance, or of God, but a manufactured product"
-Theodore Kaczynski


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team