Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 23 jun 2025 22:34

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 19 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 02 jul 2014 00:25 
Offline
Site Webmaster
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 okt 2003 01:01
Indlæg: 3561
Citat:
Konservative fastholder over for bekymrede borgere: Hashen skal ikke tilbage til Pusherstreet

Den øgede hashhandel i forstæderne og på Københavns gadehjørner skal ikke tilbage på Christiania.

Sådan lyder meldingen fra De Konservatives fungerende politiske ordfører, Mai Mercado, som svar til de bekymrede borgere, der har oplevet en stigning i hashhandlere i deres lokalområde.

- Det er klart, at ingen har lyst til at have dem her. Men i stedet for at sige, at de (borgerne red.) ville ønske de ikke var her, skulle de i stedet sige, at de ville ønske, der var mere politi til at jage dem, siger hun.

Mai Mercado mener nemlig, at hashandlen skal bekæmpes lokalt, og at der skal en øget politiindsats til for at komme problemet til livs.

- Nu har vi forsøgt at jagte dem på Christiania. Og når de i stigende grad rykker ud, må vi intensivere indsatsen lokalt for at stresse dem, så de bliver nødt til at rykke til nye steder, og så de forhåbentlig en dag dropper det, siger hun.
- Flyt det ud til Christiania

Hashhandlen har i løbet af de seneste måneder i særdeleshed bredt sig til forstæderne vest for København.

Her har handlen på blandt andet togstationer og ved boligområder i byer som Ballerup og Måløv udviklet sig til et stort problem.

- Vi har før set hashhandlen poppe op, men nu ser vi et vis pres på nogle områder, som jeg tror hænger sammen med det tryk, politiet har lagt på Pusherstreet og Christiania, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

Politiet på Københavns vestegn vurderer, at det er aktionen på Pusherstreet den 13. marts, hvor 80 personer blev anholdt, der til dels har skubbet hashsalget ud til forstaden.

- Vi er jo slet ikke vant til at have sådan noget herude. Så flyt det ud til Christiania igen, så kan det være, at vi slipper for sådan noget herude, siger Margit Hansen, der er bebober i boligblokken Magleparken i Ballerup Kommune.
Kommunerne må kigge indad

Mai Mercado kalder hashhandlen i forstæderne for 'totalt uacceptabelt', og løsningen på problemet er ifølge hende mere synligt politi. Men den indsats kan ikke stå alene.

Derudover mener hun nemlig, at kommunerne, som har de problemer, må kigge indad og lave mere opsøgende arbejde.

- Hashhandlen skal jo håndteres i lokalsamfundet, i fritidshjemmet og på skolerne. Her handler det om at få italesat, at det er noget, man skal afholde sig fra og og på den måde tage afstand fra det, siger hun.
Borgerne skal være med

Politiet kalder hashhandel på gadehjørner, i parker og ved butikscentre for udfordrende.

For når betjentene slår til et sted, flytter de mobile sælgere sig til et andet sted. Køberne er der nemlig stadig.

Sådan lyder det fra politiet, der opfordrer folk til ikke at støtte handlen med hash ved at købe den.

- Det er meget afgørende, at vi kan få borgerne med til at sige, at de ikke understøtter den slags, siger politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, Bent Isager-Nielsen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/07/01/111324.htm

Bekymrede borgere i forstaden: Flyt hashen tilbage til Pusherstreet
Hashhandlen er flyttet til forstadens gadehjørner: Vi står her fra 12 til 12
Politiet erkender: Vi kan ikke komme al hashhandel til livs

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2014 00:30 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jul 2013 18:25
Indlæg: 928
Geografisk sted: Midtjylland.
De konservative har kørt sig selv længere og længere ud på et sidespor.
Kan godt forstå at beboeren er utilfreds...
Mon ikke vi kan være så heldige at de konservative ryger ud til næste valg?
Det vil bar' vær dægli'!

_________________
This is the life we chose, the life we lead.
And there is only one guarantee:
None of us will see heaven.
-John Rooney.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2014 00:45 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
"- Nu har vi forsøgt at jagte dem på Christiania. Og når de i stigende grad rykker ud, må vi intensivere indsatsen lokalt for at stresse dem, så de bliver nødt til at rykke til nye steder, og så de forhåbentlig en dag dropper det, siger hun."

Og lave hvad i stedet for? Sælge grøntsager og brugte biler? I think not...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2014 00:58 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 jan 2011 20:38
Indlæg: 145
klogere bliver de tilsyneladende aldrig :P

kære konservative, lær dog at acceptere Danmarks "blindtarm"
Den kan alligevel ikke sprænges grundet den store efterspørgsel og kulturelle accept fra folket,
skulle det endelig lykkedes at springe den, så spreder "betændelsen" sig bare ud i hele hovedstadsområdet...gør dog forhel-ve-de noget mere konstruktivt ud af jeres ressourser :\
....Gider smart ikke betale skat til den slags idioti mere, send da hellere politiet ud hvor der er brug for dem? :)

_________________
Dont push the River, it flows by itself~


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2014 10:03 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 dec 2013 20:26
Indlæg: 82
Geografisk sted: København
Ja, for den tydelige politiindsats ved Christiania er jo en klar succes. Det kan helt sikkert også løse problemerne andre steder.................

_________________
"I'm a decent man who exports flowers." - Pablo Escobar


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2014 12:07 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2008 21:50
Indlæg: 1308
Geografisk sted: Blå stue afdeling 2A
" Nu har vi forsøgt at jagte dem på Christiania. Og når de i stigende grad rykker ud, må vi intensivere indsatsen lokalt for at stresse dem, så de bliver nødt til at rykke til nye steder, og så de forhåbentlig en dag dropper det, siger hun."

Fuck hun er tungnem............

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem. :)

Mvh.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2014 22:38 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 feb 2009 20:53
Indlæg: 858
Geografisk sted: Milano
Billede

_________________
"I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2014 23:08 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2759
Det bedste ved politikere er at de har et standpunkt til de tager et nyt, ofte er det nye standpunkt det modsatte af hvad de mente tidligere bare der er stemmer i det :D
Fænomenet er kendt som kovending hvilket læner sig op af en svinevending som afgjort ligger tætter på virkeligheden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 jul 2014 00:17 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jun 2010 23:00
Indlæg: 1268
Geografisk sted: Køleskabet
Tom Behnke morer mig, men samtidig bliver jeg dybt frustreret, når jeg tænker på, at der er tosser, som stemmer på ham.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 jul 2014 11:23 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 feb 2003 02:01
Indlæg: 2386
Geografisk sted: NRBX
Som en meget klog bruger her på boardet engang skrev:

Politikernes forsøg med at fjerne hashhandelen fra pusherstreet er lige som at forsøge at rydde en hundelort op med et kanonslag. Istedet for at fjerne lorten får du bare spredt lort ud over det hele.

_________________
Den røde knap →


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 jul 2014 19:28 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 apr 2007 11:55
Indlæg: 1272
Geografisk sted: hulen
Tilbage til pusherstreet? Er det der ikke stadig?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 jul 2014 20:28 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 09 jan 2008 01:22
Indlæg: 711
Geografisk sted: sted
Paul Muad Dib skrev:
Tilbage til pusherstreet? Er det der ikke stadig?


'Nej, det er noget andet hash der er der nu'' :D

_________________
even dwarves start small


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 jul 2014 22:03 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 11 dec 2013 16:08
Indlæg: 113
Bo Dega skrev:
Paul Muad Dib skrev:
Tilbage til pusherstreet? Er det der ikke stadig?


'Nej, det er noget andet hash der er der nu'' :D


:lol:

Nogen der lige kan finde Tom Behnkes brandtale for frie stoffer, dengang han var hos fremskridtspartiet?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 jul 2014 11:08 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 dec 2004 14:22
Indlæg: 2447
Geografisk sted: Schwiez
Citat:
Kæmpe gevinst ved at frigive narkotika

Dagens klumme: Tom Behnke fortæller, hvorfor ikke alene hash, men alle former for euforiserende stoffer bør kunne købes og sælges frit af alle.

Gennem det meste af historien har narkotika været lovlige rusmidler, men forbruget har været minimalt. De seneste år har man fra det offentliges side, d.v.s. politiet, intensiveret indsatsen mod narkotika. Det har i første omgang set ud som en succes. Men kun set ud som. Antallet af sigtede og domfældte personer i direkte forbindelse med narkotika er steget de sidste år. Antallet og omfanget af beslaglæggelser er steget. Udgifterne til politiets indsats er steget. Men samtidig er antallet af narkotikabrugere steget. På grund af den ekstra strenge kontrol og dermed forøgede risiko for opdagelse er priserne på stofferne samlet set steget. Dermed er narkotikabrugerne i et forsøg på at betale de kunstigt høje priser tvunget til at begå endnu flere forbrydelser. Antallet af berigelsesforbrydelser i forbindelse med narkotika er derfor også steget.

Endelig har den forøgede kontrol og overvågning medført, at antallet af salgssteder og dermed antallet af pushere er steget voldsomt. Mange af disse pushere bliver også selv til forbrugere af de illegale stoffer, de sælger. Det er dermed yderst tvivlsomt, om forbuddet og den strenge håndhævelse af forbuddet reelt betyder færre narkotikabrugere. Virkeligheden er sandsynligvis den modsatte.

Med de ovenfor nævnte resultater er det indlysende, at forbud ikke virker på bekæmpelsen af narkotika. Det er derfor på tide, at man fundamentalt revurderer og ændrer den danske narkotikapolitik. Når jeg som politiker træder frem og åbner debatten, er det med fare for at blive angrebet af de mest smarte narkobagmænd, der tjener styrtende med penge på forbuddet. Ikke mindst er jeg i en endnu mere overhængende fare for at blive angrebet af popularitetssøgende politikere, der som de rene populister afviser enhver debat på sagligt grundlag. Men hvis jeg ikke er med til at åbne debatten, er jeg i virkeligheden med til at godkende en narko- politik, der medfører flere og flere kriminelle, samt begrænsninger i den personlige frihed for mange ikke-kriminelle.

Desuden medfører forbuddet, at mange mennesker årligt dør på grund af narkotikaens dårlige kvalitet.

Altsammen fordi nogle mennesker har valgt at indtage og sælge substanser, der ikke er væsentligt mere skadelige end de legale stoffer alkohol og tobak. Faktisk medfører narkotika langt færre dødsfald end de to andre legale stoffer.

En eneste måde, man på langt sigt kan komme problemerne (og dermed kriminaliteten) forbundet med narkotikabrug til livs, er at legalisere brugen og salget af narkotika. Ved en legalisering, i modsætning til en regulering eller afkriminalisering under offentlig kontrol, vil og kan samfundet behandle produktet narkotika som ethvert andet produkt på markedet. For eksempel er det fuldt legalt at sælge rugbrød og legetøjsbiler. Markedet reguleres af selvinteressen og de normale lovgivningsmæssige begrænsninger såsom produktansvarlighedsloven.

Ikke desto mindre er der også en midlertidig løsning på kort sigt. Det er som et første træk mod narkotikabruget nødvendigt at erkende, at mennesker altid har søgt efter virkelighedsflugt. Det sker på en harmløs måde, når vi læser bøger, lytter til musik eller går i biografen. Men det sker også på måder, som mange i dagens Danmark finder forkastelige: ved hasardspil, ved elastikspring, ved prostitution og ved brug af forskellige stoffer.

Prostitution er verdens ældste erhverv; mennesker har brugt forskellige stoffer i al kendt historie; mennesker søger med andre ord adspredelse, fornøjelse og virkelighedsflugt. De fleste lever rent faktisk med henblik på opfyldelsen af disse behov. Arbejde er kun et middel til at opnå dem.

Først og fremmest bør vi få begrænset følgerne af narkotikabrug. Det betyder, at vi skal have nedbragt kriminaliteten, der følger af de store omkostninger forbundet med forbruget, og samtidig skal vi have begrænset antallet af dødsfald og sygdom i forbindelse med narkotikabrug.

På kort sigt er forslaget derfor, at narkomaner kan få udleveret narkotika til eget brug under kontrol på offentlige klinikker. Dermed sikres det, at narkotikaen er under kontrol og kvaliteten dermed ikke udgør en fare for den enkeltes liv og helbred. Under kontrollerede forhold bliver der udleveret og indtaget præcis den dosis, en narkoman har brug for. Nåle til sprøjter vil ikke gå på omgang, og sygdomme vil dermed ikke spredes så hurtigt. AIDS og HIV-smitte vil dermed begrænses til et absolut minimum. Kriminaliteten begrænses, hvormed politiets ressourcer i et stort omfang vil kunne frigøres til andet arbejde og opklaring og bekæmpelse af andre forbrydelser som for eksempel volds- og berigelsesforbrydelser. En forsigtig beregning viser, at narkomanernes kriminalitet omfatter flere end 500.000 forhold om året, der allesammen rammer almindelige mennesker.

En anden effekt af en "afkriminalisering" er, at narkoprostituerede ikke længere behøver at gå på gaden. Dermed vil en væsentlig kilde til yderligere sygdomssmitte i ikke- narkokriminelle miljøer også blive begrænset.

Den kortsigtede løsning er sandsynligvis det bedste, der er politisk mulighed for at opnå på nuværende tidspunkt. Og det er bestemt et mål, der er værd at stræbe efter. For samfundets skyld, for den enkeltes skyld. Og ikke mindst for de kommende generationers skyld.


Tom Behnke er nu retsordfører for de Konservative. Denne kommentar blev skrevet i 1993 og optrykt i Berlingske Tidende, da Tom Behnke var retsordfører for Fremskridtspartiet

_________________
Magien, er dig selv.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 jul 2014 12:38 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 18 mar 2014 21:14
Indlæg: 2759
Tak for det KK jeg smed den lige ind på hans face - desværre er det noget tid siden indlægget fra tråden var der, men næste gang jeg ser ham pibe får han den igen :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 jul 2014 13:42 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 08 nov 2013 00:42
Indlæg: 185
HVIS en politiker nogensinde rammer jackpot, og får fjernet hashen fra gaderne.

så vil jeg våge at sige at den politiker er ederbageme bare dygtig.

_________________
DRIK VAND!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 jul 2014 14:43 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 06 feb 2010 23:28
Indlæg: 797
Geografisk sted: øen
samler skrev:
HVIS en politiker nogensinde rammer jackpot, og får fjernet hashen fra gaderne.

så vil jeg våge at sige at den politiker er ederbageme bare dygtig.


hvordan havde du, selv i din vildeste fantasi, tænkt dig det scenarie skulle se ud?

det er umuligt at fjerne det fra gaden, så længe der er vand/sol og frø så er der hash/skunk til evig tid


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 jul 2014 14:14 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 08 nov 2013 00:42
Indlæg: 185
Citat:
hvordan havde du, selv i din vildeste fantasi, tænkt dig det scenarie skulle se ud?

det er umuligt at fjerne det fra gaden, så længe der er vand/sol og frø så er der hash/skunk til evig tid



Jeg har ikke sagt at jeg har tænkt at det vil ske.

Jeg siger bare at politikeren ville være dygtig.

_________________
DRIK VAND!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 aug 2014 23:35 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 06 nov 2013 22:09
Indlæg: 122
Jeg hader den her verden. Mængden af kompetente, og belærte mennesker, der kun udtaler sig om noget de ved, er minimal. Desuden så er mængden af folk der bruger deres sunde fornuft endnu mindre.

Folk der er i mod en legalisering af hash, har automatisk stemplet sig selv som idioter i mit hoved. Argumenterne er som oftest også ikke eksisterende blandt disse påstande.

/rant out.

.. Mener at det blot er et par år siden, hvor de "lukkede" Pusher Street, og alle hashhandlerne rykkede ud i gaderne. Det skabte en masse lokale problemer, og rygerklubber på hvert gadehjørne. Den gik ikke, så hvorfor skulle den gå den her gang? Det samme gælder desuden resten af hele verdens forsøg på at bekæmpe ulovlige milliard forretninger. Der er altid en der er villig til at løbe risikoen.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 19 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team