Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 23 jun 2025 12:13

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 25 apr 2013 16:45 
Offline
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 maj 2005 23:45
Indlæg: 2487
Geografisk sted: Inside the animal
Citat:
DR's program Detektor har fundet fejl i DR-dokumentaren 'Danmark på piller'.

Det fyger med tal, der afslører danskernes store pilleforbrug, i den nye DR2-dokumentarserie 'Danmark på piller'.

Men DR's Detektor har tjekket et par af tallene, som viser sig at være enten direkte forkerte eller stærkt overdrevne. Derfor må 'Danmark på piller' nu ændre tal i det tredje og sidste program.

I begyndelsen af flere programmer hævder værten, at vi tager meget mere medicin end, man gør i både Sverige og Norge:

»Danskerne spiser langt mere medicin end nogensinde før, også langt mere end vores skandinaviske naboer«, siger værten i 'Danmark på piller'.

Danmark ligger ikke højere en andre lande
Men Statens Serum Institut har de set nærmere på den nordiske statistik over solgte lægemidler. Og her er konklusionen klar:

»Når man kigger på tallene, er det ikke korrekt, det de siger i programmet. Danmark ligger ikke højere end de andre lande, siger Jan Poulsen, der er afdelingschef ved Statens Serum Institut, til Detektor.

På tværs af landene bruger man et fælles mål for, hvor meget man tager per dag af et lægemiddel. Det kaldes DDD og står for defineret døgndosis.

I Danmark ligger forbruget på 1.460 døgndoser per tusind indbyggere. Nordmændene tager mindre medicin end os med 1.400 døgndoser, mens svenskerne topper listen med 1.680 døgndoser per tusind indbyggere.

»Hvis man kigger på det samlede forbrug af medicin, så er det svenskerne der tager mest. De tager cirka 13 procent mere end danskerne«, siger afdelingschef Jan Poulsen til Detektor.

Vi tager mindre sovemedicin end nordmænd og svenskere
Dykker man ned i tallene, er der en forskel inden for forskellige typer af medicin. Danmark ligger, ifølge Jan Poulsen, højere, når det kommer til indtag af smertestillende medicin, men vi ligger til gengæld lavere end både Norge og Sverige i forhold til sovemedicin og beroligende medicin.

Ole Hjortdal, der er redaktionschef for DR debat og aktualitet, som står bag dokumentarserien 'Danmark på piller', beklager det ukorrekte tal:

»Det er en beklagelig fejl. Det er i større eller mindre grad gældende i forhold til de tre medicintyper, som vi beskriver i programmerne, men det er ikke korrekt, når man tager det samlede medicinforbrug, og derfor burde vi ikke have sagt det på den måde«, siger han til Detektor.

At Danmark ligger højest i forhold til indtaget smertestillende fangede 'Danmark på piller' i ét af programmerne, men her overdrev de dog forskellen markant.

»Derovre i Sverige spiser de kun en fjerdedel så mange smertestillende piller som os«, lyder det fra værten i det ene program.

Dansk forbrug af smertestillende piller er 63 pct. højre
Netop det tal har de fra en artikel i Ugeskrift for Læger. Og heri står, at danskerne tager mere end dobbelt så meget paracetamol som nordmændene og fire gange så meget paracetamol end svenskerne.

Artiklen handler dog kun om paracetamol, der er i pillerne Panodil, Pinax og Pamol, men der findes jo også andre smertestillende midler. Artiklen handler i øvrigt kun om, hvad der bliver solgt i håndkøb, men i Sverige bliver der solgt mere paracetamol på recept per indbygger end der gør i Danmark og Norge.

Det er altså ikke samlede tal for forbrug af smertestillende piller. Det tal har Statens Serum Institut derimod regnet på:

»Det danske forbrug ligger cirka 63-64 procent over det svenske, hvad der er langt mindre end det de siger i udsendelsen«, siger Jan Poulsen til Detektor.

Danskerne har altså et noget højere forbrug af smertestillende end de andre skandinaviske lande. 114 procent mere end Norge, og 63-64 procent mere end Sverige. Det er derfor stærkt overdrevet, når programmet påstår, at svenskerne kun spiser en fjerdedel af de smertestillende piller, vi indtager herhjemme.

»Det er igen en beklagelig fejl, der bliver begået. De her ting burde være tjekket, og det burde være korrekte tal. Og det er klart, at jeg vil på baggrund af det her indskærpe, at vi ikke skal løbe med tal af denne her art. Vi skal tjekke og dobbelttjekke den her slags oplysninger«, siger Ole Hjortdal til Detektor.


http://politiken.dk/kultur/tvogradio/EC ... okumentar/

Tak til Detektor!

_________________
- Spis ild
Støt Psychedelia
Psychedelia.dk på facebook


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 apr 2013 19:25 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Tak for det Frugthat ;)

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 apr 2013 22:24 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 aug 2011 16:50
Indlæg: 48
Geografisk sted: Syd for København
Ja det var da godt nok en "uheldig" fejl fra DR's side..


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team