Psychedelia.dk

Efter årtiers politisk tovtrækkeri har Folketinget endelig givet kommunerne mulighed for at oprette stofindtagelsesrum. For få uger siden slog Københavns Kommune døren op til Danmarks første af slagsen. Her kan de mest udsatte stofmisbrugere under hygiejniske forhold tage deres stof i fred og ro under overværelse af sundhedsprofessionelle.

Stofindtagelsesrum kan være med til at sikre, at færre misbrugere dør af stofferne, og reducere nye tilfælde af hiv, leverbetændelse og andre følgeskader. Det er et skridt mod et mere værdigt og sikkert liv for stofmisbrugerne. Selvom der er sat et foreløbigt punktum i debatten om stofindtagelsesrum, er vi langt fra færdige med narkoområdet. Danmark har en kedelig placering som ét af de lande i Europa, hvor flest stofmisbrugere dør. I 2010 døde 273 mennesker som følge af stofmisbrug. Hvis vi skal vende den udvikling, har vi brug for en samlet handlingsplan, som inddrager både sociale, sundhedsmæssige og retslige aspekter af narkotikaområdet. Men det kræver også en helt ny tilgang.

I Enhedslisten vil vi gerne skyde den debat i gang med tre forslag, som kan forbedre tilværelsen for de mest udsatte stofmisbrugere markant i forhold til i dag. Forslagene er samtidig et opgør med årtiers moraliserende narkopolitik under overskriften ’Krigen mod narko’, hvor sigtekornet har været rettet mod at stresse stofmisbrugerne og opretholde lov og orden for enhver pris – selvom det har fatale konsekvenser. Vi har valgt at fokusere på de mest udsatte misbrugere i denne kronik. Men en handlingsplan skal naturligvis også tage fat på hash, på weekendmisbrugerne og på dem, som bliver afhængige af smertestillende i deres møde med sundhedsvæsenet.

Afkriminalisér besiddelse
På trods af at det nu er muligt at indtage stof i et kommunalt stofindtagelsesrum, er det faktisk stadig ulovligt at besidde stof til eget forbrug. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og helt afkriminalisere besiddelse af stoffer til eget forbrug? Det kan ændre fokus markant i narkopolitikken: Væk fra at jagte kriminelle og hen imod at se stofmisbrugere som borgere.

Det har man gjort i Portugal, hvor erfaringerne med ti års afkriminalisering af at bruge og besidde narkotika taler sit tydelige sprog. Kritikernes forudsigelser om, at brugen af stoffer ville stige, og Portugal ville blive til et centrum for narkoturisme, er blevet gjort til skamme. I stedet ser man i Portugal faldende stofmisbrug sammenlignet med andre EU-lande, som fortsat kriminaliserer stofferne, og flere søger behandling, fordi stigmatiseringen ved stofmisbrug er blevet mindre. Gennem en afkriminalisering kan vi fjerne en stor del af den stress, som stofmisbrugere påføres i dag, og som gør det stort set umuligt at bryde ud af den onde spiral.

Samme konklusion kom bl.a. Kofi Annan, Javier Solana og Paul Vockler frem til sidste år i en rapport, hvor de anbefalede FN at forlade den fejlslagne strategi med kriminalisering af narkotika og i stedet koncentrere retsvæsenets, politiets og finansmyndighedernes indsats mod forbrydersyndikater og grænseoverskridende kriminalitet. De penge, man sparer på at undlade at jage misbrugerne, kan i stedet investeres i behandling og skadesreduktion og på at fange de bagmænd, der tjener store penge.

Lægeordineret heroin
Afkriminalisering af besiddelse af stofferne løser ikke det problem, at stofferne sælges på et illegalt marked uden nogen kontrol med, hvad der bliver solgt. Den enkelte bruger kan ikke vide, hvor kraftigt et stof er, eller om der er blandet urenheder i. I juli måned fik det fatale konsekvenser for en 55-årig mand, som døde efter at have fixet heroin med miltbrandbakterier.

Afkriminalisering løser heller ikke det problem, at mange stofmisbrugere er tvunget til at skaffe penge til det daglige forbrug via kriminalitet og prostitution. Lægeordineret heroin er derfor et vigtigt alternativ til at købe stofferne på gaden. Sundhedsstyrelsens første evaluering dokumenterer, at ordningen har særdeles positive effekter for brugerne. Deres sundhed er blevet bedre, de er ikke længere nødsaget til at begå kriminalitet for at skaffe penge, og flere har fået egen bolig frem for at bo på gaden.

Desværre er det kun få, som har glæde af ordningen. Daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) opstillede skrappe krav for, hvem der kunne få adgang: Man skal have forsøgt med metadonbehandling, man må ikke have en psykiatrisk lidelse eller et sideløbende alkoholmisbrug, og man skal have haft et meget langvarigt misbrug. Endelig skal man kunne møde op til faste tidspunkter to gange dagligt. Samtidig kan stoffet kun indtages ved injektion eller som piller. Det er altså ikke tilladt at ryge eller sniffe heroinen, som i praksis er administrationsmåde for mange misbrugere. I dag er det således kun en lille sluttet kreds på omkring 170, som får lægeordineret heroin.

Det skal ses i forhold til, at vi har omkring 13.000 aktive injektionsmisbrugere i Danmark. Hertil kommer brugere, som ryger eller sniffer heroin. Langt, langt flere burde have adgang til lægeordineret heroin både ved at tillade rygning og ved at sænke tærsklen for, hvem der kan deltage. Det er også værd at diskutere, om ordningen bør udvides til andre stoffer. Særligt kokain bliver brugt af flere og flere og er især udbredt blandt de nye stofmisbrugere. Kokain medfører en langt mere aggressiv adfærd hos misbrugerne, som skaber konflikter i stofmiljøet og i forhold til andre borgere. Det kunne være interessant at undersøge, om det kunne give positive resultater at udvide ordningen med kokain.

Psykiatri i misbrugsbehandling
Med afkriminalisering og lægeordineret heroin har vi naturligvis langt fra løst problemerne med stofmisbrug, men vi reducerer stress og kaos for den enkelte misbruger drastisk. Det kan bane vej for, at flere kan lykkes med at skabe et bedre og sundere liv. Det kræver et socialt og sundhedsfagligt system, som ser det hele menneske frem for kun at se misbruget. Stofafhængige er generelt mennesker, som har forfærdeligt ondt indeni. Det er velkendt, at der bag mange misbrug gemmer sig svære psykiske problemer og psykiatriske diagnoser. WHO betragter faktisk også stofmisbrug i sig selv som en psykisk lidelse. Desværre ser vi stadig, at psykiatri og misbrugsbehandling har meget vanskeligt ved at samarbejde og på skift skubber misbrugere med psykisk sygdom frem og tilbage mellem systemerne. Det problem skal vi have løst én gang for alle.

Vi foreslår, at psykiatrisk faglighed skal integreres i misbrugsbehandlingen, så det altid er muligt at trække på psykiatrien. Samtidig er der behov for mere viden om misbrug på psykiatriske afdelinger. En løsning kan være specialuddannede sygeplejersker og læger, som kender til rusmidler, abstinenser, misbrugsadfærd og skadesreduktion.

Med ovenstående forslag inviterer vi til debat om en ny linje i narkotikapolitikken. Danmark har brug for en samlet handlingsplan, præget af effektfulde tiltag og omsorg for misbrugerne. Stofmisbrug forsvinder ikke af, at politikere træffer en beslutning om, at det skal forsvinde. Det forsvinder heller ikke ved at byde misbrugerne endnu mere usle og uværdige forhold, og det forsvinder slet ikke ved, at vi sætter politi til at jagte eller stresse den enkelte stofmisbruger overalt. Tværtimod fører en sådan strategi til mere desperation og flere menneskelige tragedier. I stedet skal vi række hånden ud til den enkelte og sigte efter at reducere de skader, som følger af misbrug. Ud med forbud og kontrol – ind med skadesreduktion og brugbar behandling.



Pernille Skipper er MF og retsordfører, Stine Brix er MF og sundhedsfører og Mikkel Warming er socialborgmester i København – alle for Enhedslisten

Ud med forbud og kontrol – ind med skadesreduktion og brugbar behandling.

Undsklyld hvis jeg træder på nogen men vil lige sige begge mine forældre er eks narkomaner på heroin og mig eksmisbruger af amfetamin .. og mor stadig på metadon. Men stadig er min mening Lav et ORDENLIG behandlings program!
hvis de ikke gennem fører det kan de komme i et lækkert fikserum med lækker omgivelser musik og computer til hver narkoman og så bliver der kun udleveret krokodil eller heroin med rotte gift i .. !!!!
de fik cahncen ellers skal de ikke smitte mine kommende børn med deres narko og lever sygedomme og andet ..

Har en misbruger så lidt ret til noget, at hun kan dø på gaden uden indblanding, så forpligter man sig på et ret skrapt menneskesyn.

^ Det er jo totalt underordnet, stop dog det flueknepperi

Virkelig dejlig artikel, men det vil de fleste af os herinde jo nok syntes, men det er jo trods alt også den eneste logiske løsning.
"Ud med forbud og kontrol – ind med skadesreduktion og brugbar behandling." - præciisss.

Jeg mener ikke det er underordnet, for når man kan konstatere, at mændene er overrepræsenteret blandt alkoholikere og narkomaner, så fortæller det noget om den særlige bagside, der er ved at være mand.

Det skal dog retfærdigvis siges, at i takt med at kvinder begynder at føle sig priviligerede til at opføre sig lige så dumt, som mange mænd har gjort, så rammes de også i højere grad af de problemer, som i høj grad har været forbeholdt mændene (aggressivitet og voldelig adfærd, stofmisbrug, alkoholmisbrug osv.).

^ Godt, det skulle gerne reflektere mærkværdigheden i din egen udtalelse. Så forklar mig hvad der er så vigtigt ved at påpege mænd er i risikogruppen for at udvikle et misbrug?

Det er jo totalt ligegyldigt om du er kvinde eller mand, så skal du have den hjælp du har brug for - derfor er det flueknepperi, det spiller ingen rolle. Hvad skal vi i øvrigt bruge en sådan konstatering til? Er det noget vi skal reagere på - skal der foretages specielle foranstaltninger, så der ikke er den samme tendens for mænd til at udvikle et misbrug, og i så fald hvordan skulle det lige foregå, genetisk manipulation?