Det du har hørt, er lidt en sammenblanding.
Jf. Straffelovens kap 11, §93, er forældelsen for en strafbar handling:
Citat:
§ 93. Forældelsesfristen er
1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.
2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.
MEN, der er her tale om tiden fra den strafbare handling, til du bliver sigtet. Altså, begår du en forbrydelse hvor straffen er mindre end fængsel i fire år, frafalder muligheden for at straffe dig efter 5 år - altså, hvis f.eks. forbrydelsen først opdages 6 år efter du udførte den. Når du er sigtet frafalder denne forældelse dog, og du kan principielt være sigtet for evigt. Du har dog en del rettigheder som sigtet, og en af dem er beskrevet i retsplejelovens § 718 b:
Citat:
§ 718 b
Er afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning ikke truffet, eller er der ikke anmodet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831 inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen, kan sigtede indbringe sagen for retten.
Stk. 2. Hvis der efter en samlet vurdering af hensynet til den sigtede, forurettede, sagens beskaffenhed og omstændigheder samt sagens samfundsmæssige betydning er særlig grund til at kræve fremskyndelse af anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet, kan retten undtagelsesvis fastsætte en frist herfor. Fristen skal være på mindst 3 måneder og højst 1 år. Hvis anklagemyndigheden ikke træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet inden for den frist, som retten har fastsat, anses påtale mod sigtede for opgivet af anklagemyndigheden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Retten kan efter anmodning fra anklagemyndigheden forlænge en frist fastsat efter stk. 2 med højst 1 år ad gangen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Anklagemyndighedens anmodning skal fremsættes over for retten senest 2 uger inden udløbet af den frist, som retten tidligere har fastsat. Hvis retten ikke finder grundlag for at forlænge fristen, anses påtale mod sigtede for opgivet af anklagemyndigheden, medmindre denne træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet inden 2 måneder fra rettens afgørelse om ikke at forlænge fristen.
Stk. 4. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Hvis rettens afgørelse går ud på, at der ikke skal fastsættes en frist efter stk. 2, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst 1 år efter rettens afgørelse.
Stk. 5. Sigtedes anmodning efter stk. 1 skal indeholde en adresse, hvortil meddelelser kan sendes.
Stk. 6. I det retsmøde, der afholdes med henblik på behandling af en anmodning efter stk. 1, skal sigtede være til stede, medmindre retten bestemmer andet. Indkaldelse af sigtede kan ske ved brev til den i medfør af stk. 5 angivne adresse. Udebliver sigtede fra et retsmøde, hvortil vedkommende er indkaldt, anses anmodningen for bortfaldet.
Stk. 7. Forurettede og eventuel bistandsadvokat underrettes om retsmødet. Underretning af forurettede kan dog undlades, når et større antal personer er forurettede.
Altså, efter 1,5 år kan den sigtede indbringe sagen for retten, for at få politiet til enten at komme i gang med sagen, eller, hvis sagen er af særlig karakter, få rettens ord for, at sigtelsen kan forlænges. Hvis ikke politiet har en god sag, og hvis ikke sagen er af særlig betydning, vil sigtelsen typisk måtte frafaldes. Når først retten bestemmer, at sigtelsen ikke kan forlænges, er anklagemyndigheden nød til at rejse sagen, og derfor skal sagskomplekset være komplet nok til dette.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
