Hey derude, jeg har i weekenden for første gang, forsøgt mig med svampe sammen med 2 andre kammerater. Vi spiste alle 2g cubensis, som vi havde fået anbefalet var en god start. Var egentlig ikke særlig nervøs eller bange, før jeg havde indtaget svampene, og de begyndte at slå til, hvilket de allerede gjorde 8 minutter, efter vi havde spist dem.
Jeg fik det ubehageligt, uden at kunne forklare hvordan, men en følelse af jeg gerne ville have det til at stoppe, men jeg prøvede at slappe af og tage det stille og roligt. Vi besluttede os for at blive kørt til stranden af vores tripsitter, og i bilen på vej, slog de mig pludselig fuldstændig ud, jeg så min kammerat som mit spejlbillede, og havde til sidst en følelse af at jeg ikke var et menneske, men et sind der svævede rundt, hvis man kan sige det sådan. Det var enormt ubehageligt, og jeg begyndte at kæmpe imod, og kom konstant med udbrud som "Jeg har en familie", "Jeg har et arbejde".
Jeg vil kalde det virkeligheds remindere, prøvede at minde mig selv om jeg var normal. Det var enormt ubehageligt, var under hele peaket i tvivl om, om det her var den virkelige verden (altså på svampe) og at virkeligheden var en illusion. Jeg var bange for aldrig at kunne komme ned igen, og blive normal som før.
Men alt i alt var det ikke kun en dårlig oplevelse, for selvom at jeg var enormt bange, oplevede jeg følelser som aldrig før, og så en ekstremt smuk verden, og er egentlig blevet godt og grundigt forelsket i svampene. Jeg tror at grunden til mit trip, var en blanding af godt og dårligt, var at jeg ikke var i stand til at give slip på mig selv, og lade svampene styre showet. Jeg er en smule bange for det kunne ske igen, og vil høre om andre har erfaret lignende, da jeg simpelthen vil være ekstremt ked af at, give slip på svampene, fordi set bort fra angsten under mit trip, var det noget af det mest henrivende jeg har prøvet.
|