Hej venner,
Jeg er ny i det her forum, så bær over med mig hvis jeg spørger det forkerte sted, eller på anden måde bryder uskrevne regler
Åbenbart er alkohol ikke det meste debatterede herinde, men jeg forestiller mig at dem af jer som er kyndige ud i kemi måske har et bud.
Det drejer sig om hvorvidt det er muligt at ødelægge virkningen af antabus.
Lidt historie: Min kone mener det er helt vildt vigtigt at jeg indtager skidtet, selv om jeg kun ønsker at drikke et par øl lørdag aften. Jeg har en fortid som alkoholiker, som ligger tyve år tilbage i tiden, endda før jeg overhovedet mødte min nuværende kone. Da hun fandt ud af det, troede hun jeg var på vej tilbage i sumpen hver gang jeg drak én øl, så hun er jo helt sikker på at det er til mit eget bedste, osv.
Jeg er ikke enig, men når stemplet nu sidder der, kommer man ingen vegene med argumentation.
Hvorom alting er, kan det lade sig gøre at ødelægge stoffet disulfiram i tabletterne uden at det kan ses?
Jeg tænker på om man måske kunne give dem to timer i ovenen ved 200 grader (de skal jo opbevares ved stuetemperatur)?
Kan de deaktiveres ved at blive frosset ned i et par timer (igen: den dér med 'opbevares ved stuetemperatur')?
Kan man eventuelt komme noget i vandet (det er brusetabletter, så de skal opløses i vand) som gør dem virkningsløse?
Jeg har indtil videre søgt nettet rundt, og det eneste jeg kan finde er løftede pegefingre.
På forhånd tak.