En gas kan godt presses til en væske, og en væske kan godt presses til fast stof. Et fast stof kan også presses til andre krystalstrukturer (fx kul til diamant). Det er bare ikke processer der generelt sker i den verden vi omgiver os med.
Eksemplet med vand var lidt specielt, fordi vand i modsætning til de fleste andre stoffer udvider sig, når det indtager en ordnet struktur. Det er derfor endnu sværere at tvinge vand til is gennem tryk, da tryk principielt smelter is. 120 grader varm vanddamp vil derfor skulle have et meget højt tryk for at blive til is. Men det er muligt, som du kan se
via dette linkOmkring 2,7 GPa - eller ca 2700 gange højere end atmosfærisk tryk. (Og flydende vand ved ca -50 C og 212 MPa.)
Du fortænker det måske lidt for meget, det er faktisk ret intuitivt at damp kondenserer under tryk, hvis du ikke tænker på en overvarm gas. Kold atmosfærisk luft indeholder også vanddamp, og noget af denne damp fortættes til flydende vand fx under trykket i en kompressor. Det er naturligvis stadig meget temperatur afhængigt, trykket skal være astronomisk af størrelse, før det har en dominerende rolle.
Hvis du vil forstå det mere intuitivt, så kig på nogle fasediagrammer. Værdierne er ikke så vigtige, men forholdet mellem ændringerne relativt mellem tryk, temperatur og given tilstandsform viser illustrativt de termodynamiske beregninger for "kampen" mellem tryk og temperatur samt den korresponderende tilstandsform der resulterer.
Der ligger mange ting i dét med vakuum og temperatur, fordi der forgår lidt ting der måske ikke er lige i øjnefaldende. Temperatur er et udtryk for gennemsnits hastighed og når trykket sænkes, sænkes antallet af molekyler - ikke deres hastighed. Den gennemsnitlige hastighed er derfor konstant selvom du har et vakuum. Ligesom at temperaturen ikke øges af, at trykket øges. Der er bare flere molekyler med samme gennemsnitlige hastighed. Det er altså ikke blevet varmere, men der er mere masse der besidder samme varme.
I dit eksempel er det derfor rigtig at man suger energi ud af systemet i kraft af den varmeenergi som de enkelte molekyler besidder, men varmeenergien relativt til antallet af molekyler forbliver uændret. I virkeligheden vil temperaturen nok ændre sig i retningen af det omkringliggende system via forbindelsen vakuumet etableredes igennem. Du kan evt rode lidt med den her:
https://phet.colorado.edu/en/simulation/gas-properties , for at se relationen mellem temperatur og varme i en gas under tryk.
Ø Tripperen! skrev:
[...]Jeg har på fornemmelsen, at det bare er mig og min kammerat, der aldrig vil give hinanden ret, og derfor snakker vi forbi hinanden, i hver evig eneste diskussion vi har:D
[...]Tak for svar Randomname, du er for sej;)
Gisp, tak, det er også en interessant diskussion i har fået gang i! Det er den slags venner, der altid skal være på tværs, der leder til de interessante diskussioner. Hvem gider også bare at være enige?