Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

redox i biokemiske pathways
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=80&t=36463
Side 1 af 1

Forfatter:  GANJABANK [ 15 apr 2011 13:31 ]
Titel:  redox i biokemiske pathways

Der er en ting jeg ikke er helt med på, som jeg vil sætte pris på at få uddybet en smule. I en kemisk celle kan et metal oxideres, hvorved et andet reduceres. Dette er jo en decideret fysisk overførsel af elektroner. Hvis vi nu betragter biokemiske pathways kan jeg ikke helt få samme logik til at stemme overens. Hvis vi f.eks. oxiderer en OH-gruppe til en carbonyl og derved reducerer NAD+, frigives der jo ikke fysisk elektroner fra det organiske molekyle. Det bliver jo bare oxideret, ved at binde til oxygen. Så hvilke elektroner reducerer NAD+ til NADH?

Forfatter:  GANJABANK [ 15 apr 2011 15:35 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

..okay det var måske et dårligt eksempel med oxidation af en hydroxyl, for der frigives vel nogle elektroner sammen med hydrogen, når der dannes dobbeltbinding til oxygen. Men hvis vi nu ser på a-ketoglutarate som kan oxideres til succinyl CoA. Der frigives da ingen elektroner, men alligevel bliver NAD+ reduceret?

Forfatter:  Imp [ 15 apr 2011 18:30 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

Det carbon, som forlader molekylet ved decarboxylering går fra oxidationstrin III til VI. Det næste carbon (med oxogruppen) går fra oxidationstrin II til III. NAD[sup]+[/sup] reduceres til NADH. Der afgives to elektroner og optages to = redox.

Forfatter:  GANJABANK [ 15 apr 2011 20:14 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

ja, det passer med oxidationstrinene. Det jeg ikke er med på er elektronernes fysiske overførsel. For de er vel stadig bundet i hhv. CO2 og succinyl CoA?

Forfatter:  Imp [ 16 apr 2011 11:07 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

Umiddelbart overføres de vha. to hydrogenatomer. Men jeg vil ikke udtale mig om, hvordan den fysiske overførsel lige foregår. Det kan jeg sgu ikke overskue i sådan nogle store biologiske systemer :P

Forfatter:  GANJABANK [ 16 apr 2011 11:18 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

Ja det gør de nemlig, og det giver også meget god mening for mig så længe der frigives hydrogen i reaktionen. Men det gør der vel ikke i omdannelsen af a-ktg. Ved sgu ikke lige hvor jeg taber tråden, men tak for svar og god weekend :cheers:

Forfatter:  Adobe [ 28 apr 2011 20:33 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

Mit bud er at et enzym er involveret i elektronoverførslen. Måske i et intermediat. Hvis der dannes en midlertidig kovalent binding til reaktanterne, ændre enzymet vel oxidationstrin på de involverede aminosyrer.

Forfatter:  Biologen [ 29 apr 2011 17:13 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

Bogmærke - jeg finder biokemibogen frem på andet tidspunkt og prøver at finde et svar ;)

Forfatter:  don-adi [ 29 apr 2011 17:22 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

er det meningen man skal fatte noget af alt det der? :D haha aner ikke hvad det her handler om. jo molekyler something.. men ja.. sorry for OT :D

Forfatter:  Mr.Pink [ 29 apr 2011 17:28 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

Nej det er meningen at trådstarter skal fatte det, ikke os, for vi er dumme og ligeglade.

Forfatter:  don-adi [ 29 apr 2011 17:50 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

haha godt argument :D

Forfatter:  Biologen [ 16 maj 2011 16:51 ]
Titel:  Re: redox i biokemiske pathways

GANJABANK skrev:
..okay det var måske et dårligt eksempel med oxidation af en hydroxyl, for der frigives vel nogle elektroner sammen med hydrogen, når der dannes dobbeltbinding til oxygen. Men hvis vi nu ser på a-ketoglutarate som kan oxideres til succinyl CoA. Der frigives da ingen elektroner, men alligevel bliver NAD+ reduceret?


Alfa-kg + NAD+ + CoA-SH <=> succinyl CoA + CO2 + NADH + H+

Først sker der en decarboxylation som katalyseres af et alfa-kg dehydrogenase kompleks. Alfa-kg dehydrogenase komplekset består bl.a. af TPP. TPP smider et H+ væk, alfa-kg modtager 2H+ og frigiver CO2 - alfa-kg og TPP er nu bundet.

Nu sker oxidationen, hvor alfa-kg slipper TPP og binder til et lipoamid. Dette sker ved at danne en thioesterbinding til et S-atom, som før var indgik i en disulfidbinding (til et andet S). Et af alfa-kgs H+ fra før overføres til det andet S.
Coenzyme A (CoA-SH) bytter sit H+ for alfa-kg, så lipoamidet nu har et H på begge S'er - et dihydrolipoamid.
Og nu sker det spændende: FAD kommer og hapser de to H'er => FADH2, som reagerer med NAD+ og danner FAD + NADH + H+. Dihydrolipoamidet danner selvfølgelig en disulfidbinding igen og bliver til et lipoamid.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/