Psychedelia.dk

Tja, de får det jo til at lyde meget godt. Men ved ikke hvor godt det er i praksis. Under alle omstændigheder skal det injiceres, da det er et hormon (dvs. peptid) og bliver nedbrudt i mave-tarm kanalen.

Tak for svarene,
Treasure jeg er ikke sikker på at eneste metode er injektion. Der forhandles et Oxytocin-præparat i DK til den nette sum af 79,10 kr. som nasalspray. Det er naturligvis receptpligtigt og benyttes givetvis kun i forbindelse med at sætte gang i malkeriet hos nybagte mødre, hvilket vil sige at man skal kende en jordmoder.
En så simpel indtagelsesmetode som nasalsprayen, betyder vel også at halveringstiden er et mindre problem.

http://www.medicinpriser.dk/Default.asp ... f=Oxytocin

Jeg mener at have læst i at Oxytocin bliver produceret i hjernen under forelskelse og længere varende kærlighed - iflg. Illustreret videnskab mere eller mindre er ansvarligt for at pattedyr som os bliver sammen efter at have lavet afkom.

Det kommer jo lidt an på din dosis. Det kan godt være at efter 3 minutter er der halvdelen af hvad du indtog tilbage, men hvis den mængde er over den virksomme dosis, så har du jo stadig effekt. Om end alt kan man ihvertfald sige, at effekten ikke er særlig langvarig, og hvis det, som Prometheus siger, ikke krydser blod-hjerne barrieren, så er der ikke meget at komme efter.

Addictive drugs can profoundly affect social behaviour both acutely and in the long-term. Effects range from the artificial sociability imbued by various intoxicating agents to the depressed and socially withdrawn state frequently observed in chronic drug users. Understanding such effects is of great potential significance in addiction neurobiology. In this review we focus on the 'social neuropeptide' oxytocin and its possible role in acute and long-term effects of commonly used drugs. Oxytocin regulates social affiliation and social recognition in many species and modulates anxiety, mood and aggression. Recent evidence suggests that popular party drugs such as MDMA and gamma-hydroxybutyrate (GHB) may preferentially activate brain oxytocin systems to produce their characteristic prosocial and prosexual effects. Oxytocin interacts with the mesolimbic dopamine system to facilitate sexual and social behaviour, and this oxytocin-dopamine interaction may also influence the acquisition and expression of drug-seeking behaviour. An increasing body of evidence from animal models suggests that even brief exposure to drugs such as MDMA, cannabinoids, methamphetamine and phencyclidine can cause long lasting deficits in social behaviour. We discuss preliminary evidence that these adverse effects may reflect long-term neuroadaptations in brain oxytocin systems. Laboratory studies and preliminary clinical studies also indicate that raising brain oxytocin levels may ameliorate acute drug withdrawal symptoms. It is concluded that oxytocin may play an important, yet largely unexplored, role in drug addiction. Greater understanding of this role may ultimately lead to novel therapeutics for addiction that can improve mood and facilitate the recovery of persons with drug use disorders.

Hvis stoffet ikke kan krydse blod-hjernebarrieren, hvordan kan man så efterprøve stoffets euforiserende effekt? Er det kun muligt ved at stimulere hjernens egen produktion af oxytocin?

"Tillidshormon" kan kurere social angst
22. maj 2008 09.27 Udland
Får du håndsved og hjertebanken, når du skal ud blandt andre mennesker? Så er der kemisk hjælp på vej - og det er ikke engang ulovlige stoffer, vi taler om. Det skriver BBC i dag.

Kærlighedshormon
Schweiziske forskere har opdaget, at hormonet oxytocin, som findes naturligt i kroppen, kan øge vores tillid til andre mennesker.

Stoffet forbindes i forvejen med intime situationer - der frigives fx store mængder oxytocin under sex, og når mødre ammer deres børn - men forskerne mener nu, at stoffet også kan hjælpe folk, der lider af social angst.

Forskergruppen fra Zurich lavede et forsøg, hvor de bad deltagerne om at give penge til en anden person, der så ville investere for dem - og enten give dem pengene tilbage, eller snyde dem og beholde profitten selv.

Halvdelen af gruppen fik derefter oxytocin via næsespray. Den gruppe var stadig villige til at stole på investoren, selvom nogle af dem fik at vide, at de var blevet snydt.

Gruppen, der ikke havde fået et lille skud kemisk tillid, havde derimod ikke længere lyst til at stole på den, der havde snydt dem.

Dæmper de naturlige forsvarsmekanismer
Her kan man jo mene, at det er sundest - også økonomisk - at reagere som den sidste gruppe forsøgspersoner, men forskerne ser andre perspektiver i opdagelsen.

Målinger viste nemlig, at stoffet virkede ved at dæmpe aktiviteten i de centre i hjernen, der styrer vores naturlige forsvarsmekanismer. Og det er netop de centre, der er alt for aktive hos folk, der lider af angst og social fobi.

- Vi kan konkludere, at manglen på oxytocin i hvert fald er en af årsagerne til den angst, som folk med social fobi oplever, siger dr. Thomas Baumgartner, som leder forskerholder på universitetet i Zurich, til BBC.

- Vi håber og forventer at vi kan forbedre disse menneskers evne til at omgås andre ved at give dem oxytocin, slutter han.