Tenka skrev:
Kan huske en tråd hvor folk diskuterede hvorvidt psilocybin svampe af forskellig art, gav forskellige trip. Her var de inde på at nogle svampe virkede mere spirituelle og nogle var mere "lamme" svampe.
Har ikke selv oplevet den store forskel på forskellige svampe, men mit spørgsmål går på om der er nogen der har oplevet dette, eller om det er helt hen i vejret?
De forskellige arter indenholder jo hver for sig andre stoffer end psilocybin, men er det nok til at man kan mærke det, eller er det rent placebo?

Jeg har flyttet denne post fra emnet "
hvad udgør et psykedelisk stof?", da det intet havde at gøre med emnet.
For at svare på dit spørgsmål, så har det længe været min opfattelse at når man er påvirket af et psykedelisk stof er man i stand til at opleve meget små ændringer i sin bevidsthedstilstand meget klart, og derfor vil man ofte opleve en virkning af visse stoffer som man ikke ville opleve uden påvirkning fra det psykedeliske stof.
Dette er meget relateret til emnet om urenheder på LSD-mærker: Nogle mener at de oplevede forskelle i forskellige batches syre alene er psykologisk baseret, da de urenheder der evt. måtte være på et mærke er til stede i så små mængder at det ikke vil kunne mærkes. Min egen oplevelse er dog at forskellige grupper mennesker som ingen forbindelse har til hinanden, uafhængigt af hinanden har beskrevet de samme forskelle på de samme batches syre(og som jeg iøvrigt også selv har konstateret ved afprøvning), og derfor må jeg konkludere at forskellen er reel nok. Dette kan tilskrives forskellige ting, men en nærliggende forklaring er altså at når man er på syre kan man godt mærke om man har fået nogle urenheder med eller ej, selvom disse stoffer ikke ville kunne mærkes i tilsvarende mængder uden syre. Derfor er jeg ikke i tvivl om at det samme gør sig gældende for svampe og deres forskelle i andre indholdsstoffer end psilocybin/psilocin.