Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Hvordan virker depot medicin?
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=80&t=19603
Side 1 af 1

Forfatter:  HopIFjordeN [ 30 jun 2007 08:33 ]
Titel:  Hvordan virker depot medicin?

Godmorgen folkens :D

Under nattens/morgenens diskution dukkede et spørgsmål op som vi endnu ikke har haft held til at finde svar på: "Hvordan virker depot medicin?"

Den eneste forklaring vi kan komme op med er, at selve gelatine kapslen er tykkere end normalt, men dette er dog blot et gæt.

Er der nogen der ved præcis hvordan depot medicin styrer dosen?

På forhånd tak, hilsen "Prob og Berta"...

Forfatter:  erusaerT [ 30 jun 2007 08:52 ]
Titel: 

Der findes forskellige depottabletter der virker på forskellig vis. En normal anvendt tablet er den såkaldte matrix-tablet, hvor det aktive stof er indkapslet i en matrix, sådan nærmest et gitterværk. Da hele tabletten ikke går i opløsningen øjeblikket, men kun overfladen tillader det det indkapslede stof at diffundere langsomt ud og man får derved en langsommere effekt, men en længere virkningsvarighed.

Et sjovt problem har været at selve matrix'en ikke bliver opløst, så den kommer med ud i afføringen. Desværre er denne matrix helt hvid, så folk tror der er noget galt med dem når de skider hvide tabletter ud. Af den grund har man tilsat et farvestof til matrixen, så den er brun :)

Forfatter:  Slettet [ 30 jun 2007 09:41 ]
Titel: 

Alternativet er salte der har forskellige egenskaber, hvis man ikke vil rode sig ud i matrixhalløj. Et eksempel på dette er Adderall XR, hvor der er både sulfat- aspartat- og saccharatsalte som har forskellige egenskaber, og derved giver en forlænget virkningsvarighed.

Forfatter:  Terracotta [ 30 jun 2007 22:57 ]
Titel: 

Ok, fedt, mange tak for svarene. Man får altid god besked herinde...

Mvh "HopIFjorden" og "Terracotta"

Forfatter:  The Pharmacist [ 02 jul 2007 01:56 ]
Titel: 

Nu nævner du (depot)kapsler og de er ofte formulerede som en helt almindelig gelatinekapsel, der går i stykker ved kontakt med vand, som så indeholder små kugler af lægemiddelstof + hjælpestoffer (pellets, hedder de) der er overtrukne med en polymermembran. Når disse pellets kommer i kontakt med vand i mavesækken/tarmen vil vandet trænge ind og lægemiddelstoffet vil så opløses og diffundere ud over membranen, hvilket tager kortere eller længere tid, alt afhængig af hvilken membran der er valgt. Det er også derfor at indholdet af depotkapsler normalt kan tages ud af kapslerne og indtages som de små kugler, hvis nu man ikke elsker at sluge kapsler. Så er det så bare at de ikke må tygges for så ødelægges membranen.


Men der er seriøst mange principper for det her og der kan skrives tykke bøger om depotformulering. Matrix-princippet som treasure nævner er meget brugt i almindelige tabletter, da det er relativt billigt og let at fremstille. Det giver dog en knap så optimal afgift.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/