Jeg skal til at skrive en afsluttende opgave om naturstoffer i kemi A. Jeg søger nogle spændende og kvalificerede indgangsvinkler til emnet. Alle kemi-idéer er velkomne, og der må godt inddrages botanik og biokemi.
Naturstoffer er jo et vidt begreb, og det skal selvfølgelig være mere specifikt. Min egen idé var at skrive om alkaloiderne, mere specifikt rusmidlerne, "de psykotropiske stoffer".
Nøgle ord kan være stoffer i planter, i dyr, de syntetisk producerede stoffer, transmitterstoffer, botanik, biokemi (stofmetabolisme), struktur, stereoisomeri (fx. i LSD, amfetamin), analoger/derivater (pihkal, tihkal), spektroskopi (fortolkning af forholdsvis simple stoffers 1H-NMR eller IR spektre), synteseveje, etc.
Biokemisk kunne man snakke lidt om synergi, fx. imellem beta-carbolinerne (MAO-hæmmere) og tyramin/DMT/amfetamin/MDMA. Hvad planter angår, kan man snakke om hvilke planter beta-carbolinerne findes i, og sammenhængen mellem plantefamilien og molekylstruktur/karakteristiske grupper.
F.eks. kan stoffergrupperne være:
Tropaner (atropin, scopolamin, kokain)
Isoquinoliner (morfin-derivater)
Phenethylaminer (amfetaminer (fx methamf., MDMA, methylone), meskalin, 2C-B, dopamin, efedrin)
Tryptaminer (serotonin, DMT, bufotenin)
Ergoliner (ergotamin, ergin (LSA), LSD)
Beta-carboliner (MAO-hæmmere, fx harmine, harmaline)
Kom med dine idéer!

En hel anden indgangsvinkel er også velkommen! Det skal bare være om naturstoffer.