Hej! Efter lang tids brug af Opiater er jeg kommet dertil hvor jeg føler mig nødsaget til at bede om hjælp til at komme ud af mit misbrug, inden det stikker helt af og ender derude hvor jeg ikke har greb om det længere. Det er allerede gået for vidt, hvilket den høje dosering indikerer meget godt. For præcis et år siden skiftede jeg Morfin, contalgin og Tramadol ud med oxycontin, og der må jeg bare erkende at tolerancen stiger ufatteligt hurtigt i forhold til da jeg holdte mig til Morfin. Det er pinligt, tankevækkende og trist at jeg ikke dengang satte foden i og indså at det her ville ende galt, men krafterne stoffet har vandt over min selvdisciplin. Mit spørgsmål til jer er: Hvem det giver mest mening at kontakte og bede om hjælp. Skal jeg bestille en tid ved lægen og ligge kortene på bordet, kontakte misbrugscenteret eller noget helt tredje. Jeg fungerer godt ud af til. Min kæreste, venner og familie kender ikke til mit misbrug, dog kan de mærke at jeg har ændret mig meget, men jeg er utrolig god til at skjule det. Jeg har fast arbejde, lavt sygefravær, bor pænt og ordenligt men rigtig mange ting begynder at smuldre… specielt økonomien Jeg har aldrig været “typen” som nogen eller for den sags skyld mig selv anser som misbruger. Jeg har heller aldrig taget andre stoffer, men det her misbrug er såmen også slemt nok i sig selv! Derfor står jeg lidt på bar bund i forhold til hvordan jeg skal gribe det an og lade masken falde. Men alternativet er værre.
Beklager hvis spørgsmålet virker helt åndsvagt, men jeg er noget i tvivl om hvor jeg skal gå hen og søge hjælpen.
|