ikkesåvigtigtvel? skrev:
har altid ønsket mig at prøve et trip.
Dog skal jeg lige fortælle at jeg simpelthen ikke kan tåle at ryge den fede mere ( Har egentlig aldrig kunnet) Jeg bliver parnoid, kan læse tanker, steminger, hele mit liv passere revy og jeg føler at jeg er udefra styret...
jeg har flirtet med det hårde Heroin og cola hverfor sig og sammen. men er nu clean. napper dog en steso af og til.
Jeg har spurgt min søster om hun vil skaffe mig noget E. Hun siger det er noget lort

og fantacy tør jeg ikke.
********************************************* og kan jeg tåle det? kan rusen overhovedet samlignes med den fede?
Jeg ville passe utroligt meget på, hvis jeg var dig.
Man ved fra forskning i hash, at hashen virker som en lakmusprøve for skizofreni. Det er derfra den typiske historie om "hashpsykosen" kommer: en person med latente psykotisk/skizoide træk ryger en bønne og freaker fuldstændig ud, da de reelt allerede har et overgearet dopaminsystem i hjernen. Hash forårsager som sådan ikke psykosen, men hash kan hos visse menneske få den latente psykotiske tilstand til at vise sig i fuldt flor.
Det trigger mig især, at du siger "jeg føler at jeg er udefra styret".
Jeg forstår godt din fascination af psykedelika, og egentlig er det en fortryllende tanke at ville "se farver og striber". Jeg vil bare tilføje - som én med en vis erfaring indenfor psykedeliske stoffer - at farverne, striberne og synsforstyrrelserne dybest set er det mindste af oplevelsen. Det er intet mod de TANKER man kan få på psykedelika, og det er disse tanker, som kan ende i alt fra oplevelser af det guddommelige, til løsninger af ens mange personlige og åndelige problemer, til bad trips til helvede, hvor de selvsamme problemer slet ikke bliver løst, men tværtimod bliver skrækscenarier, der bare gør det hele værre. Er du parat til at få mast alle dine skeletter fra skabet direkte op i smasken på en måde, så ingen fortrængning eller flugt er mulig? Det er ikke sikkert, at det sker, men det
kan ske.
Med det du skriver kan jeg ikke med god samvittighed anbefale dig at tage LSD. Et psykedelisk stof som 2C-B ville være bedre, da de fleste beskriver det som farverigt men uden den store dybde (det er i dybden at tankerne om livet, universet, døden, og alt det der ligger, og det er ikke for alle). Meeeen tag det nu ikke som en anbefaling heller. Som du kan læse i triprapporterne, så har også 2C-B taget røven på folk.
Jeg vil sige det igen: "halluerne" i synsfeltet er ikke der hvor himmel og helvede ligger begravet i det psykedeliske stof. Synsforstyrrelserne er det mindste af oplevelsen, og hvis du ikke engang har det for godt med hashen, så løber du en høj risiko ved ægte, stærke hallucinogener. Én ting er tankerne på hash. De kan være dybe, dejlige, sjove og skræmmende, men det er småting i forhold til den styrke, som erkendelse på f.eks. svampe kan ramme dig med. Og så er det ikke engang altid at hallucinogenet præsenterer dig for sandheden - du kan også blive mødt af totalt løgn, og det kan være lidt en opgave at sortere i det hele.
Valget er naturligvis fuldstændig dit eget.