Gammel bruger skrev:
Forumkultur eller ej, jeg mener at der altid vil være mennesker, som har spørgsmål om psykoaktive stoffer. (…) Derfor vil der altid være behov for et forum som Psychedelia.
Enig.
Citat:
Jeg har svært ved at forstå at det skulle være et problem at designet er gammeldags, eller at der er tale om ”en stor centraliseret medieplatform”. Det vigtigste må da være indholdet, og ikke formen.
Man må bare konstatere, at der har været brugerflugt og dalende aktivitet, og nu er nulpunktet nået. Og det er ikke unikt for psychedelia, men kan observeres på tværs af gamle fora med samme form. Folk bruger de store platforme i dag og nettet er blevet centraliseret. Kritiske røster kalder det ‘teknofeudalisme’, og det kan der også være noget om, men helt lavpraktisk er man nødt til at tage bestik af virkeligheden, hvis man vil have en indflydelse. Jeg var selv af bagstræberisk observans, da det blev vendt for 8-9 år siden, men har siden revideret mit synspunkt.
Jeg tror sådan set psychedelia kunne leve ganske godt med en model a la:
- moderne hjemmeside med artikler og nyheder om psykedeliske stoffer og skadesreduktion
- et arkiv af det gamle forum
- en kurateret blog, der løbende opdateres med guldkorn og guider fra det gamle forum med backlinks
- et moderne forum med aktiv moderation på en stor platform. Fx. discord med deres nye
forum-kanaler, der minder lidt om stilen på et gammelt php-forum. Alternativt en selvhostet instans af et distribueret socialt medie, tænk Fediverse (
Lemmy?)
- en tilstedeværelse på sociale medier og en lille kampagne, hvor man gør opmærksom på, at man stadig eksisterer.
Men alt det er bare tankestrøg i mit sind. For der er ingen vilje og krafter og nul kommunikation.
Citat:
Måske er bunden ved at være nået, og så vender udviklingen. Tænk bare på hvor mange partier, der har været så langt nede at de nærmest var dømt ude af dansk politik. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, og Alternativet. Men de kom alle sammen igen.
De havde alle det til fælles, at der var mennesker, der troede på projektet, ville arbejde og lægge tid og ressourcer i det og ikke lade det dø. Jeg gentager: jeg vil gerne hjælpe med tid og sved og på sigt lidt håndører, hvis der er andre, der gider. Det ovenfor skitserede er blot nogle tanker, jeg har gjort mig om hvordan det kunne se ud, hvis psychedelia skulle leve videre. Er klar på samtale, idéudveksling og diplomati.