Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 14 aug 2020 06:46


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 20 jan 2010 15:14 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 apr 2001 01:01
Indlæg: 1149
Substans/er: ren N2O / lattergas
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
54 8 gram patroner N2O, taget gennem en almindelig flødeskumssiphon.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Kedsomhed, dårligt humør - har astma.

Triprapporten
"Under vand" - En eftermiddag med Nitrous

Jeg fik 600 patroner nitrous i går, og blev advaret om at de hurtigt kunne forsvinde. Det tog jeg til mig, og besluttede mig for at få et forspring.

Mellem ca. 13.00 og 16.15 tog jeg 54 patroner i streg, mest for at se hvor langt jeg kunne "trække den", og for at se om de forskellige ting jeg havde hørt om, og vidste om - har taget N2O ca. 15 gange før (tit i 5-10 patroners mængden) - gassen var korrekte. Og selvfølgeligt for at blive beruset ud af mit kranie!

Teser jeg afprøvede:
- At hovedpine, kvalme og svimmelhed kan indtræffe efter længere brug
- At N2O alene var ubehageligt eller effektløst (har altid kun taget gas sammen med minimum 10 genstande alkohol eller med andre substanser som LSD, MDMA, cannabis osv.)
- At man ret hurtigt kommer på baseline (med eller uden bivirkninger) efter selv store doser, samt at mange hits gas i træk gør at man ikke kan mærke det længere på et tidspunkt.

Setting

Min seng, med et stereoanlæg i nærheden, og en eftermiddag at slå ihjel.

Jeg vil ikke gå andet end kort ind i trippets "fremskred", da det meste af en patrons effekt varer ret kort, og der derfor kun var en decideret påvirkning når jeg lige havde suget en patron eller to ned i lungerne.

Rushet

Effekten var, på egen hånd, ret kraftig og jeg nød bestemt at tage N2O uden at det var ledsaget af andre substanser. Kender I det, når man som barn holdt på en vaskemaskine, hækkeklipper eller noget andet der vibrerede voldsomt, og fornemmelsen gjorde at man hurtigt ikke var sikker på om det var maskinen, eller ens egen krop og hjerne der vibrerede med så mange bevægelser i sekundet? Sådan er det er at indånde ren N2O når virkningen indtræffer, specielt hvis man tager en patron, holder den nede til man har skiftet patron, ånder ud og tager en til, således man kun trækker gas ind. Ens perspektiv og indre balance synes at "svinge" fantastisk hurtigt, og man mærker hurtigt den bedøvende effekt hvis man står, går eller prøver at lave noget andet end at ligge og være lam. Hele kroppen kilder på en stump måde, og ens læber og ansigt bliver følelsesløst (som regel mens jeg grinte dumt!).

Trippet

Det syntes dog lidt kedeligt, men dog underligt vanedannende, efter jeg havde taget de første 24 (hvad der ligger i en papæske af de patroner jeg havde), og jeg besluttede mig for at se om der var noget særligt ved den kendte "gas-bersærkergang": hvor man tager patroner til man ikke gider mere - Det blev hurtigt til et bravt forsøg på at være N2O-påvirket konstant, hvad jeg da også næsten var. Den konstante anæstesi og lamhed gjorde at mit mellemøre føltes sjovt, og min perception blev helt afslappet - som om jeg var dybt under vand, og både mit syn og min hørelse 'rungede' gennem tågen. I de mange "two-hitters" (altså, to patroner i træk) jeg tog, opstod tillige den effekt at musik jeg hørte helttydeligt lød som en plade der hakkede, og små lyde fra mine samboer der tumpede rundt i køkken og gang lød virkeligt højt.

Under min gasmarathon (efter en 30-40 stk) hjalp jeg min roomie med at vaske tøj, og selvom hun ikke synes jeg virkede påvirket overhovedet, føltes det for mig som om at min opfattelsesevner var nedsat lidt, og kulden på gaden mærkedes ikke så kraftig på ansigt og hænder som ellers.

Bivirkningerne og bagefter

Bagefter tog jeg over til min kæreste, og på hele turen (dvs. 20-30 minutter efter sidste patron jeg tog) var jeg behageligt afslappet i kroppen og der var en rar og velfokuseret klarhed i mit hoved. Der var ingen mærkbar hovedpine, og jeg kunne både spise et stort måltid og dyrke sex i ca. 1½ times tid meget senere på aftenen, uden at føle mig i dårligere form eller uden appetit. Dog fik jeg lidt kvalme mens jeg tog patronerne, specielt udtalt da jeg drak en kop the og en kop kaffe under seancen. Dagen efter, i dag, kom jeg tidligt op og tog til styrke- og fitnesstræning uden nævneværdige vanskeligheder, selvom jeg synes jeg fik hovedpine nemt under konditionstræningen, hvad jeg ellers ikke gør.

That's it, håber I kan bruge det. N2O er noget vanedannende stads, og jeg vil ikke råde folk til at 'binge' på hverken det eller noget andet stof. I fremtiden vil jeg i hvert fald mest bruge det til at potentiere oplevelsen af andre stoffer, selvom jeg bestemt ikke fortryder at jeg udforskede gassen rent.

God vind,
Tias.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 feb 2010 00:21 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 maj 2004 17:47
Indlæg: 1308
Geografisk sted: København
God rapport.

Jeg kender udemærket den vanedannelse som du beskriver. Jeg har flere gange købt 100patroner, og fundet mig selv senere på aftenen med patroner over alt i lejligheden - alle tomme. Det er et mærkeligt stof, men jeg har bestemt moret mig med det, både i forbindelse med andre stoffer, men så sandelig også i sig selv.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 feb 2010 09:53 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 aug 2003 01:01
Indlæg: 3705
Geografisk sted: .....
I haaaate to say I told you soooo... Hahaha, men ganske fin rapport der Tias=)

Den dag idag, sutter han for 2 patroner, en til før og en til efter.... Senere blev han magiker uden evner og flyttede derfor til sønderjylland....


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team