Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 14 aug 2020 07:18


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 05 jun 2008 22:39 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 25 sep 2005 19:45
Indlæg: 248
Information:
dato;26.09.2005
dosis: for meget, forkert
styrke: ?
setting: Naturen

bruger rapport:
Jeg vil indledningsvis sige at jeg aldrig har været belastet af fornuftsbetonet tænkning og nok er impulsiv på en -i sammenhængen- noget uheldig måde. Ikke destomindre:

Var det en smuk efterårsdag, solen skinnede varmt og dejligt og der var stortset ingen vind, så det var jo perfekt vejr til at fise ud i skoven og trille rundt. Jeg havde ingen intentioner om andet end at gå en tur og ryge en pind stille og roligt og nyde de sidste soltimer i lille danevang, så var det jeg fik øje på den.

Vent, den der har jeg set før, hvad fanden er det nu den hedder. Smuk rød farve med rester af den pose den har lagt i, i form af hvidt pus på den. Jeg går hen for at kigge nærmere på den smukke Amanita Muscaria svamp, og plukker en. Jeg er lidt i tvivl for man har jo hørt meget grumt om den. Nå, så har jeg jo tænkt over at den er farlig og spiser godt halvdelen af en god stor svamp. Hvilket skulle vise sig at være et af mit livs dårligere ideer (at gøre det på den måde).

Smagen er ufatteligt svampet og meget ubehagelig syntes jeg, efterlader samme fornemmelse i munden som basiske produkter som f.eks sæbe. Der går;

(ca.tid, min hukommelse og tidsfornemmelse fik sig virkeligt een over nakken)

20 min, så begynder jeg at blive lidt små svimmel, men det er jeg vandt til fra andre planter så det tager jeg i stiv arm. sveder lidt

30 min, tingene omkring mig bliver tydeligere, ligesom når man bruger "sharpen" filteret i photoshop, og jeg er ved at blive godt svimmel og har den ondeste kvalme. sveder

40 min Jeg har svært ved at gå lige, og min mavepine er nu gået væk og er blevet erstattet af at der tilsyneladende er gået ild i min mavesyre og tarm system. Stærke synsforstyrrelser, ikke som sådan halucinationer, bare problemer med at bedømme størrelser og afstande korrekt. sveder som et svin

45 Jeg kaster spontant op. Ikke bare lidt host og hark, nej en stråle på størrelse med min underrarm spuler 1.5 meter ud af hovedet på mig, og jeg kan huske at tænke, så meget mad har jeg sq da ikke spist, er jeg ved at brække mine indvolde op? Begynder at miste bevidstheden.

50 min ....

senere: Vågner op i skovbunden og kigger lige op i en helt lilla himmel, skyerne blæser forbi, jeg er i en tilstand af velbehag, mine tanker er fattede og rolige, men hele verden kører forbi i et enormt tempo. Jeg har det som om at jeg er gået i bulletime (max payne slowmotion)mens resten af verden kører normalt. Jeg beslutter mig for at vade lidt rundt i skoven, da mine sanser er ekstremt skærpede kan jeg høre og føle hele skoven og jeg vil længere ind, for jeg kan også høre bilerne adskillge km væk og de generer?!
Jeg rejser mig roligt, tror jeg. Men fakta er at jeg springer 1 meter op i luften og lander på fødderne. Der er noget galt her tænker jeg. Så nemt plejer jeg sq alligevel ikke kan kunne lette blyet i røven, men nu går det op for mig at hele min krop trods den afslappede fornemmelse er spændt som en bue før skud. Jeg får øje på et dådyr der står og kigger på mig, og jeg har fornemmelsen af at den er mere forundret end bange for mig. Jeg sætter instinktivt i løb hen imod den, og jeg har aldrig før løbet så stærkt i hele mit liv. jeg når hen omkring 15 meter fra den før den reagerer. Min stemning ændrer sig, farve spektret omkring mig ændrer sig til rød/violet. Jeg vil fange den, forklar mig ikke hvorfor. Så jeg bener efter det stakkels dyr, antændt af en rus. Jeg kan naturligvis ikke fange den, men jeg gad godt vide om jeg havde ædt den hvis jeg havde.

Jeg mister interressen for dyret, og for første gang ser jeg mig godt omkring. De store smukke grantræer er begyndt at hviske til mig. Jeg føler mig velkommen blandt disse venlige træer, og nyder det grove de tilbyder mig. Alting har et flot blåligt skær nu.
Jeg er opmærksom på alt der sker omkring mig, de små dyr skinner som de spæner rundt, og er derfor ligeså tydelige som med en thermo detector for øjnene af mig, det er for vildt at se på, for deres bevægelser blander sig med træernes hvisken og en strøm af energi der flyder frit rundt i skoven for øjnene af mig. Jeg har evnen til at høre nøjagtigt hvor ting befinder sig, og se det med sindet. Lyden danner tydelige billeder i hovedet af mig, af hvad det er jeg hører. Pludseligt hvisker træerne, at der er andre her. Jeg hører mennesker.

Noget i retningen af. "...Ja og så tog fanden ved ham, og han ikke bare spænede men han piskede afsted mumlemumle...han er her nok et eller andet sted". Ok, det lyder som om at det er bud efter mig, og jeg føler mig ikke specielt social, så jeg vælger at trække mig væk fra stemmerne og længere ind i grovet, ledt af træernes instruktioner. Jeg er tøstig. Virkeligt tørstig, og bliver af træerne ledt hen til en lille primitiv campingplads hvor der er vand. Jeg drikker, det smager som ambrosia, jeg havde ikke registreret hvor tør jeg var i skuffen før nu. Jeg lægger mig ned under et af mine nye venner, som hvisker om de ting der er kommet forbi. Foran mine øjne flyder mønstre af energier, i primært rød/violette/blå farver. Jeg ligger der ,tripper og lytter til træernes røverhistorier (dem kan de mange af), og da aftenen melder sin ankomst er jeg på vej ned, og det går hurtigt. Jeg har stadig en enormt behaglig fornemmelse i både krop og sind. En fornemmelse af at være lige der hvor jeg skal være. Jeg rejser mig og takker grovet for dets modtagelse og beskyttelse og tager hjem.

Så begynder Amanita at vise tænder. Jeg får det dårligt igen, jeg har ondt i solar plexus, stærke smerter i maven og siden. Jeg lægger mig og prøver at sove, men smerterne er blevet uudholdelige. Jeg sveder som et svin og opdager til min gru at mit sengetøj er blevet lyserødt. jeg sveder blod.
Kravler ud til mit badekar og får det fyldt med vand. kaster op, adskillge gange og eksplosivt. Min daværende kæreste kommer ind og spørger hvad der sker? jeg får forklaret det nogenlunde, og hun får mig op i badekaret og henter noget suppe hun havde lavet. Det varme vand og den lækre suppe giver instant velbehag igen, men smerterne i siden er tiltagende.

I flere dage efter har jeg smerter, jeg kan ikke ret godt bevæge mig, og det føles som en rigtig led influenza. Tilsat 4 store grumme rockere der har brugt en som boksepude en hel aften. en anden bivirkning var at jeg virkeligt havde racermås i et par dage efter.

Konklusion.
Amanita muscaria er den mest fantastiske oplevelse jeg har haft endnu. Det er så intenst, og anderledes. Det føles så naturligt. Selve trippet opleves ikke så meget som et trip som en alternativ virkelighed midt i virkeligheden, fuld af positiv energi, og med sanserne på NOS. Jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen. men næsten gang tager jeg dem tørrede så jeg undgår tømmermændende i så voldsom grad. Og doseringen skal være LANGT mindre. jeg vil mene at halvdelen havde været go fin, for selvom det ikke var ubehageligt under selve trippet kan jeg se på andres oplevelser at de har spist hvad jeg vil skønne er 1/2, 1/3 af den doses undertegnede båtnakke kastede i roen uden at vide hvad han lavede.

ONE!
Enki


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jun 2008 22:40 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 aug 2004 17:07
Indlæg: 1362
Geografisk sted: Århus
Wow.. Lækker rapport! Prøv at ryg noget ekstrakt. Det virker hurtigere og er mere intenst på denne måde. Men seriøst? Svedte du blod eller var det bare en led hallu?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jun 2008 22:41 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 25 sep 2005 19:45
Indlæg: 248
Takker, også for rådet, det er taget til efterretning :) Jeg svedte orange sved. ingen hallu, kæresten var noget bekymret og ville ringe efter lægen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jun 2008 22:42 
Offline
Kaospilot

Tilmeldt: 18 jul 2002 01:01
Indlæg: 1465
Geografisk sted: (Inaktiv)
Hyggelig, vedkommende og velskrevet rapport, Enki. :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jun 2008 22:44 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 25 sep 2005 19:45
Indlæg: 248
Jeg lærte senere at grunden til at man ikke gør det er pga nogle meget giftige toxiner den indeholder som bliver ødelagte ved tørring. Så jeg fik løn som forskyldt, og det er mere held end fornuft at jeg ikke kom rigtigt galt afsted. Derfor kan det heller ikke stresses nok, at man fandme skal vide hvad man laver med de her ting og ikke bare sætte hovedet på automat pilot. Tak jespar :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2009 19:58 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 11 maj 2009 16:19
Indlæg: 34
Super triprapport, lige før man får lyst til at prøve det holder mig normalt kun til psilocybin.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 sep 2010 04:25 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 19 mar 2010 22:21
Indlæg: 13
Læste lige din rapport, da jeg er interesseret i den røde fluesvamp og dens virkning, og må sige det er meget velskrevet. Trods kvalme og "blod-sved", er det noget jeg overvejer at ta'. Dog ville det nok være en god ide at tørre svampen først.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 sep 2010 19:06 
Super svedig rapport!
Hah, og min gamle biologilærer, påstod, at vi kunne blive så syge at vi skulle indlægges bare ved at slikke på vores fingre efter at have rørt ved den flotte svamp ! :hm:


Top
  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team