Lørdag. Lidt medtaget efter gårsdagens fest, men ingen rigtige tømmermænd. Jeg tager ud med en veninde og vi finder en stabil mængde Spids Nøgenhat til samlingen. Jeg tager hjem fra marken i godt humør. Jeg har lejligheden for mig selv denne dag. Jeg beslutter mig for, at nu skal jeg altså prøve nogle af svampe, jeg har fået samlet i løbet af efteråret. Jeg føler mig modig, og beslutter at i dag vil jeg prøve en lidt større dosis, end jeg normalt har gjort.
16.20Drikker 2.2g tørret Spids Nøgenhat trukket ud i té med citronsaft og ingefær.
Hælder téen i en termokop, og går ned på boldbanen bag det lokale plejehjem for at imødekomme trippet.
16.45Mærker de første virkninger. Græsset danser i takt med mit åndedræt. Jeg bliver en anelse svimmel og tænker jeg hellere må gå hjemad, inden helvede bryder løs.
16.55Intet mærkværdigt på vejen hjem. Da jeg når ind i lejligheden kan jeg godt mærke, at det virkelig er i gang med at bygge op til noget stort. Jeg skynder mig at finde snacks, juice, hovedtelefoner og telefon, og forberede soveværelset til trip. Jeg begynder at blive lettere omtåget og kan mærke, at jeg snart har brug for at ligge ned. Jeg sætter god musik på, lægger mig på ryggen, og lukker øjnene.
17.10 - 18.30Jeg ser klaser af bittesmå svampe, der vokser i alle retninger, mens de danser og vrider sig. Det føles som om, jeg er ved at smelte mentalt sammen med svampene, jeg har indtaget. Dens bevidsthed bliver forenet med min egen, i en form for symbiotisk forhold. Enormt kraftige hallucinationer, organisk i udseende, præger denne fase af trippet. De små svampelignende væsner vrikker som orme, der svømmer rundt inde i mørket bag mine øjenlåg, omgivet af pangfarvede abstrakte former og levende mønstre. Jeg bliver overvældet af en enorm følelse af ærefrygt, men jeg kæmper ikke imod; jeg åbner mit sind op, og jeg deler frivilligt mine tanker med denne anden bevidsthed. Den giver mig et indblik i dens liv. Hvordan det føles at være en svamp. Jeg får gentagende kraftige visioner af komarken hvor jeg fandt svampene, fra frøperspektiv. Jeg er nede mellem de våde græsstrå. Her er fugtigt og koldt, men friskt. Der er små væsener over det hele. Småbitte orme, biller, bakterier, kimplanter. Svampe. Det er som at være på mikroskopisk safari. Alt i mens skyller enorme bølger af intens eufori over hele min krop. Det føles som om, at jeg bliver presset ned i madrassen, så voldsomt er trippet på det her tidspunkt. Det er intenst, det er tungt, det er overvældende, og det er orgasmisk. Det føltes, som om jeg ligger der i en menneskealder. Jeg har intet overblik over hvor lang tid der går, jeg ved bare, at jeg ønsker, at det varer for evigt. Der bliver funderet over alt mellem himmel og jord, minder om mit liv, store tanker om fremtiden og mine medmennesker, en total kærlighed til alle og en lyst til bare at give hele jorden et stort kram.
19.00På et tidspunkt kan jeg instinktivt mærke, at nu er ‘peaket’ overstået. Jeg ligger i en stund og tænker over, hvad jeg nu vil lave, når på et tidspunkt får samlet krafter til at rejse mig. Jeg beslutter mig for, at jeg skal ind på computeren og læse. Jeg tripper stadigvæk lidt på dette tidspunkt.
????Jeg får et ildebefindende. Måske er det lyset fra skærmen, eller hjernen der bliver sat på overarbejde, og ikke kan mere. Jeg bliver svimmel og får en virkelig grum kvalme. Jeg føler pludselig, at jeg skal knække mig. Jeg blinker. Alt bliver sort. Jeg ved ikke hvor jeg er. Alting snurrer rundt. Det er mørkt et stykke tid, før det lysner i det fjerne. Lyset for enden af tunnelen. Jeg kommer tættere og tættere på lyset. Jeg kommer ud af den mørke tunnel. Jeg kan se igen. Jeg sidder på gulvet, lænet op af væggen, i fosterstilling. Jeg rejser mig forsigtigt. Jeg ved ikke, hvor længe jeg var ude, men det kunne være alt mellem ti sekunder og ti minutter. Jeg sætter mig på badeværelsesgulvet, og det føles et øjeblik som om jeg skal til at besvime igen. Jeg får kravlet på alle fire ud af badeværelset, hen af gulvet og op i min seng, og lægger mig til at tage en lur.
20.45Jeg vågner af min tilstand, og trippet er nu slut. Jeg har det fint, og har et rimeligt dejligt afterglow.
Fremover vil jeg være opmærksom på, ikke at overbelaste mig selv på den måde igen. Det var virkelig uhyggeligt. En anden gang skal jeg vist bare lade trippet køre færdigt og ikke blive utålmodig med det. Jeg fik i hvertfald konsekvenserne at mærke.
Alt i alt et virkelig intenst trip
10/10 would do again
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
