Substans/er: Ketamin, MDMA, LSD Setting: Open air koncert (Drum & Bass)
Erfaring: MDMA og Keta, masser af gange, første gang LSD (men har prøvet psychedelia som LSA, 2-CB, DMT, 25-iNbome før, dog 10+ år siden)
Dosering og anden informaton om substanserne: Havde taget Ketamin og MDMA med i "preblandede" bomber som jeg kunne hælde ud og sniffe. Per eyeball havde jeg 4 "gode" streger keta og en streg julemix (mdma og keta blandet sammen). En "smule" alkohol... nok en 8-10 genstande over en 7 timers periode.
Ved ikke hvad doseringerne er, MDMA vil jeg tro var 150 mg. keta stregerne er nok en 80-100 mg stykket (jeg er en stor mand).
Min plan var egentlig bare at tage MDMA og Keta, men jeg mødte en kammerat hvis kammerat havde noget LSD som de alle sammen havde prøvet både på dagen og tidligere som var god kvalitet. Det fik jeg noget af, ikke en stærk dosis for sig selv (jeg tog det mens jeg var ædru fra de andre ting) lys og farver blev kraftigere, havde en fornemmelse af "framing" når man kigger på folk og de bliver skåret ud visuelt. god følelse overall.
Triprapporten: Fra kl 18 til 0:30 circa
Efter at have hygget og drukket lidt drinks, mærket LSD'en og taget et par af de streger keta jeg havde med var det stadigvæk ganske overskueligt og nemt at være med socialt med mine kammerater som blot drak og et par var ædru.
Inden en koncert starter nupper jeg julemixen og MDMA'en skal vare aftenen ud. Efter en god koncert er der lidt downtime og så nærmer hovednavnet sig (Chase & Status) som jeg er ret stor fan af og har set på roskilde 2 gange før.
Jeg går ud og ser hvad jeg har tilbage. "2 streger og lidt fra en tidligere"... jeg tænker fuckit, aftenen er ved at være slut og jeg har nemt kunne styre det indtil videre... jeg tager det hele (ketaminen) i næsen 15 min inden koncerten starter og skynder mig tilbage til mine venner. Jeg har aldrig taget (på øjemål) så meget keta før og haft en plan om at kunne stå på mine ben. MDMA'en virker godt og LSD påvirker mig ikke kraftigt på det her tidspunkt.
Jeg når tilbage og kan tydeligt mærke at ketaen virker, jeg siger til min ædru ven at han lige skal holde øje med mig og hvad situationen er (han er klar over alt jeg har fået) og vi er en 5-7 gutter. de andre har bare drukket.
Lys og lyd begynder at blandes sammen. Vi står 3-5 meter fra scenen (ved jeg) men jeg har mistet evnen til at sætte ting i sammenhæng og kan ikke finde ud af hvor jeg er, der er bare kaos af mange mennesker og jeg er en smule overvældet Jeg har lidt en fornemmelse af at min krop er væk og jeg bare er et svævende hovede holdt oppe af... min telekinetiske viljestyrke. Jeg har det som om mit hovede står på et strå af glas og blot et vindpust vil vælte mig omkuld i menneskemængden. Jeg er dog trods min "skræk" i stand til at nyde musikken fint, mens jeg håber at mit hovede ikke falder.
Splash! jeg får en drink over mig, jeg mærker ikke andet end en kold fornemmelse, som egentlig er ganske rar... jeg kigger mig ikke engang omkring men det vækker mig en smule op fysisk og jeg begynder at danse lidt. det er nok 5 min efter koncerten startede.
Jeg husker mest bare blokke af farvet lys i et meget lille rum (keta dissociativ fornemmelse) og musikken, men det er super fedt på det her tidspunkt og jeg danser derudaf og mærker beatet.
Så ved jeg ikke helt hvad der sker, men jeg begynder at få nogle kraftige filisofiske tanker og koncerten forsvinder ud af min perception. Hvad er en god sjæl egentlig? jeg står og kigger ud over et blåt skinnende, dybt hav. Der er en kraftig følelse af "bliss" af at være det rigtige sted i livet, hvad er rigtigt og forkert og hvad vil jeg bruge mit liv på, hvem er gode personer i mit liv og hvordan holder jeg fast på dem?. Det her er LSD'en er jeg ganske klar over... det er ikke bare emma, tankerne er langt mere klare i spyttet end jeg har prøvet før.
Mit hovede svæver stadig uden en krop, men falder ned under overfladen i dybet som lyser op jo tættere jeg kommer på bunden og under ketamin-havet dukker en krop frem, som en tabt saga jeg slet ikke havde overvejet genfinder jeg min nakke og kigger rundt - jeg er sgu til koncert og der er bare gang i den. Jeg sætter mig bag rattet i den her krop jeg er faldet ned og det går op for mig at den danser, på fuld smadder - virkelig en mærkelig oplevelse, men det er en god dans og et godt beat og som jeg slår autopiloten fra og får kontrol over kroppen og synet kan jeg se at jeg står i udkanten af en moshpit som er ved at forme sig. Jeg har det som om alt det her er for mig, jeg er en gud blandt dødelige, min sjæl sendt ind i den her krop for vise dem hvordan man holder en fest og MDMA'en sender mig afsted ud og vise dem hvordan man gir den gas.
Resten af koncerten er jeg mentalt til stede, men har det som jeg aldrig har haft det før... jeg absorberer lys og lyd, energien er fantastisk. Jeg ved ikke om det "kan lade sig gøre" men jeg tror at jeg har danset ketaminen af, dosen taget i betragtning så var jeg næsten ædru 40-50 minutter efter koncerten startede, og normalt slutter det altid pretty much på slaget efter 1 time (for halvdelen eller mindre end jeg fik her).
Jeg har mærkelig glimt hist og her af folk som krammer mig, og alt muligt som jeg ikke kan placere mentalt, men hold da op en fed aften. Min ædru ven sagde jeg havde danset som en helt og givet den mere gas en han havde set før... Jeg kunne godt tænke mig at prøve en stærkere dosis LSD igen... dog uden alt det andet! Den der filosofiske bliss virkede unik og fantastisk.
_________________ Weed doesn't make you lazy, it just makes you realize things aren't worth doing.
|