Substans/er: Sinicuichi (Heimia salicofolia) Setting: Hjemme eller hos ven Var du sammen med andre: Nej Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne Ca. 10 g, skåret
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Triprapporten Jeg havde ikke hørt meget om sinicuichi, så det var da med en smule sommerfugle i maven at jeg besluttede mig for at prøve denne plante. Jeg havde besluttet mig for at lave te af det, da jeg syntes det lugtede godt - og så måtte det da i det mindste smage ok. Klokken var ca. 10 om morgenen på dette tidspunkt.
Jeg startede med at hælde 500 ml vand i en gryde, og puttede ca. 10 g skåret sinicuichi i gryden. Den blev sat i kog i et godt stykke tid (et sted mellem 30 og 60 minutter), indtil den havde en fin brun farve (og det lugtede virkelig dejligt i hele køkkenet, nærmest af lakridsrod). Derefter sorterede jeg sinicuichien fra, hældte vandet over i en plastikskål, og fyldte gryden på ny, og bragte det i kog igen. Proceduren blev gentaget, men denne gang blev farven noget lysere, selvfølgelig.
Jeg sorterede igen planten fra, og blandede de to væsker. Så bragte jeg det i kog, indtil jeg havde ca. 50 ml. Lugten, der før var ganske god, begyndte nu at blive temmelig hård, og var egentlig ikke superfed. Jeg hældte vandet over i en kop, og drak det i 2-3 slurke (det var omkring 75 grader varmt). Det smagte virkelig bittert, så jeg tog et glas mælk for at få fjernet det værste af smagen. Jeg satte mig så ind foran fjernsynet og besluttede mig for at se en film.
Jeg nåede omkring en halv time ind i filmen, før den første effekt begyndte at træde ind. Lige pludselig snakkede en af karaktererne i et helt andet toneleje, det lød virkelig mærkeligt, men få sekunder efter var det væk. I løbet af de næste 10 minutters tid fortsatte det med jævne mellemrum, underlige lyde der lige pludselig kom, folk der bankede på døren (som så ikke var der), telefonen der ringede, eller jetjagere der fløj forbi. Det var altsammen meget sjovt, indtil jeg begyndte at høre stemmer - folk der hviskede og sådan. Det var mest af alt temmelig uhyggeligt, men inderst inde vidste jeg jo godt at det ikke var virkeligt. Alligevel blev jeg ved med at vende mig om, kigge i alle retninger og generelt var jeg meget forstyrret, hvilket betød at jeg slukkede for filmen, og lagde mig i min seng for at høre noget musik.
Dette skulle jeg have gjort fra start af. Musikken fik nærmest en hel ny dimension, jeg opdagede instrumenter og andre ting i sangene, som jeg slet ikke havde lagt ordentlig mærke til før. Desværre varede det ikke mere end de første par sange - men det var så fordi jeg faldt i søvn.
Ca. to timer senere (14:37, for at være helt præcis) vågnede jeg, badet i sved. Jeg rejste mig op, og da kunne jeg mærke dét, som jeg havde læst om, og som var det jeg frygtede mest - ekstreme muskelsmerter. Det var en kamp alene at komme op at stå, og da jeg gik ud på toilettet var det en lige så stor kamp at sætte mig ned. Samtlige led i min krop gjorde ondt, som om jeg havde løbet et maraton og derefter havde fået en ordentlig omgang tæsk. Da opdagede jeg at min hals også gjorde temmelig ondt, præcis ligesom en slem forkølelse.
Og det blev bestemt ikke bedre. Efterhånden som tiden skred frem fik jeg stærkere og stærkere muskelsmerter, og da det var tid til aftensmad var det virkelig en kamp at få tvunget maden ned i halsen. Resten af aftenen besluttede jeg mig for at bevæge mig så lidt som overhovedet muligt, så det blev bare til en gang internet-steneri. Jeg smuttede så i seng, og håbede på det bedste.
Næste morgen var der intet. Ingen smerter, ingen onde i halsen, og alt var ganske godt. Jeg er voldsomt glad for at det ikke var om aftenen at jeg havde indtaget teen - da ville jeg helt sikkert have vågnet op om natten med muskelsmerter og svedbad, hvilket bestemt ikke lyder behageligt. Især ikke hvis man skal op næste morgen.
Alt i alt var det ikke ligefrem en succes. De audiotive hallucinationer var meget imponerende, og den del var faktisk rigtig god. De ekstremt hårde "tømmermænd" var dog på ingen måde det værd. Jeg har læst en historie om en der kogte det så meget ned, at det til sidst bare var en gullig substans. Han har haft det på nogenlunde samme måde som mig - bare langt langt værre, og med adskillige opvågninger i løbet af den efterfølgende nat. Det er rart at vide at man ikke er den eneste der får denne effekt, men det er ærgeligt at den skal have en så dårlig tilbageslåning... Jeg har stadig 40 g, og jeg vil prøve at ryge det, og se hvilken effekt der kommer af det. Jeg regner dog bestemt ikke med at forsøge mig med te igen...
|