Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 26 mar 2019 03:01


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 28 apr 2010 18:28 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 apr 2010 18:48
Indlæg: 20
Substans/er: Salvia Divinorum
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
10x - ca 40mg ialt spredt over flere omgange i løbet af en uge...

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Alene, hjemme.

Triprapporten
Jeg har leget med psykedeliske stoffer (on og i længere perioder meget off) i snart 20 år (jeg er 38) men har altid, fra jeg først hørte om det for ca 10 år siden, haft en fornemmelse af at Salvia Divinorum var et forholdsvist mildt hallucinogen - så da jeg for nyligt ved et rent tilfælde kom i besiddelse af en pakke med 40mg Purple Sticky 10x fik jeg mig lidt af en åbenbaring. Hold da op, det er stærke sager!

Jeg har i forvejen som sagt en del erfaringer med div svampe og lsd, samt LSA holdige frø som HBWR og morning glory, men jeg har aldrig forsøgt mig med de mere voldsomme ting som peyote, ayahuasca og så videre. Jeg har tidligere haft fornemmelsen af fremmede væsner, aspekter af min personlighed, besjælede genstande og så videre, men aldrig før har jeg oplevet så overbevisende og fuldstændig bjergtagende illusioner som jeg vil forsøge at beskrive. Jeg ved udmærket godt at den slags er nærmest nytteløst fordi stofferne overskrider sprogets barriere og fordi man har en tendens til at forsimple oplevelsen i oversættelsen fra det symbol plan hvor de opleves, men jeg vil nu alligevel forsøge.

Jeg kom nok til at undervurdere ekstraktets styrke en lille smule, var ikke helt klar over hvor meget der skulle til for at sende mig afsted, så i første omgang lavede jeg et stort stop (måske 10mg) i min lille crackpibe som resulterede i 2½ store dybe sug hvor jeg holdt røgen inde så længe jeg kunne og hele tiden gav ild til piben imens jeg sugede. Jeg plejer ellers at starte mere forsigtigt ud med nye ting jeg ikke kender, men havde som sagt (for) ringe anelser om styrke og dosering. Herefter måtte jeg simpelthen lægge piben fra mig, for jeg kunne allerede mærke velværet skylde ud i min krop og det tog ikke mange sekunder før jeg vidste at dette ville blive heftigt.

Det første jeg oplevede var en stroboskop agtig lys effekt der nærmest skar mine omgivelser i skiver og en følelse af at tiden gik i stå gradvist som et lokomotiv der standser og pludselig oplevede jeg en halvering af mit synsfelt, som om der gik en sprække lige igennem rummet fra midt imellem mine øjne og videre ud i verden. Som om jeg så to parallele virkeligheder på samme tid. Ud af sprækken kom denne her kæmpestore gamle indianer stormende, han nærmest løb lige henimod mig med et nærmest aggressivt ansigtsudtryk, han så vred ud og jeg blev selvfølgelig bange da dette nok er den mest overbevisende hallucination jeg nogensinde har set. Han skubbede mig hårdt i brystet flere gange i træk og jeg forstod at han ville ha' at jeg skulle læne mig tilbage i sofaen, hvilket jeg gjorde, jeg lukkede mine øjne og overgav mig. Allerede her begyndte jeg at kunne kontrollere mine indtryk bedre og trippet stilnede lige så roligt af så vidt jeg husker. Dog var jeg stadig en smule skræmt og meget forundret.

Jeg lyttede til lidt musik og fik en del glæde af at se på min lavalampe der strålede på den sædvanlige psykedeliske måde hvor boblerne nærmest antager personlighed, smelter sammen og frigiver som et smukt symbolsk billede på min egen bevidsthedstilstand. Beroligende.

Efter ca 2 timer forsøgte jeg igen med et knap så voldsomt stop i piben, måske 5mg, men denne gang nøjedes jeg med et enkelt dybt sug og fik vist ikke engang brændt det hele af. Men igen blev jeg forundret over hvor voldsom en oplevelse jeg havde. Det er svært at beskrive, men jeg havde igen fornemmelsen af fremmede entiteter der skulle teste mig eller vinde magten over mig, måske et resultat af at jeg var lidt bange for at give slip denne gang. Igen, følelsen af at få kløvet hovedet i to og en parallel, rent limbisk forståelse af verden, tid der opløses osv…

Jeg hørte de her stemmer til min venstre side, det lød som smølfer – en masse små heliumagtige musestemmer der allesammen råbte ”Hurraaaah! Det er (mit virkelige navn) og han har røget salvia igen, denne gang tager vi ham, kom så!” Denne gang var jeg ikke så skræmt, da hele situationen havde et lettere komisk skær. De her små fyre (hvad skal vi kalde dem? Salvia People? Teletubbies? Tærskelvogtere? Machine elves? Bittesmå limbiske aspekter af min personlighed?) fik fat i et stort reb som de lavede en lasso af der på en eller anden måde slyngede sig rundt om mine ben og trak dem op på sofaens armlæn så jeg ikke kunne gøre andet end at lægge mig på langs på sofaen. Jeg tror faktisk jeg udbrød ”Hvad fanden har I tænkt jer?” og grinede højt fordi det hele var så utroligt morsomt. Men igen overgav jeg mig totalt og blev nærmest skuffet da tegnefilmen sluttede så pludseligt kort efter. Retrospektivt kan jeg natuligvis ikke lade være med at tænke på en særlig scene i Army Of Darkness, som måske eller måske ikke har inspireret oplevelsen. Jeg mener– når folk kan opleve deres barndoms bamser i levende live eller som de oprindelige brugere af stoffet, ånder i dyre forklædning, på dette stof, hvorfor så ikke scener fra en horrorfilm?

I de efterfølgende dage har jeg røget det meste af de 40mg og haft 7-8 lignende oplevelser, men i mindre udtalt grad, måske mest fordi jeg i min forundring og fornyede respekt for stoffet har været mere forsigtig med dosering og fordi jeg har haft et udtalt ønske om at kontrollere indtaget en smule på et research mæssigt plan. Det lader ikke til at virkningen aftager det mindste ved gentagen brug – faktisk tog jeg 3 stop indenfor 1 time dagen efter. Jeg startede helt forsigtigt med et lille bitte hvæs og fik kun den rare og meget behagelige psykedeliske følelse af velvære med små syns halluer og en højnet nydelse af musikken. Kort efter et lidt dybere hvæs hvor jeg tydeligt kunne mærke ansatsen til et voldsomt trip, men hvor jeg alligevel var bevidst om tid og sted og aldrig mistede den helt. Tredje gang tog jeg det dybe sug og holdt røgen nede og BAM! så væltede hele værelset endnu en gang og jeg måtte klamre mig til sofaen.

De heftige ture varer vel ca 1-3 minutter, men det er svært at sige da tidsfornemmelsen ryger totalt når man går ”all in”. Jeg har flere gange oplevet en meget tydelig fornemmelse af deja vu, ved smagen af den bitre tobak, ved fornemmelsen af entiter, som et minde om en drøm fra sin fortid man har glemt eller bare et flashback til første gang man prøvede stoffet. En anden gennemgående ting er følelsen af det her gummi-tov eller gummmireb der ligesom slynger sig om en, som en strøm af energi der omringer og indkapsler og trækker en ned i dybet. Den kommer hver gang synes jeg.

Det er i øvrigt sjovt og totalt misvisende at folk taler om Salvia som et hunkønsvæsen – Sally D, Maria Pastora, Mary the Shepherdess. Jeg synes måske et stof som LSA kan forføre een med blide feminine berøringer, gåsehuds fremkaldende fornemmelser og betagende smukke syner– men jeg må indrømme at jeg snarere opfatter oplevelsen som at blive voldtaget af en stor muskuløs native american i et fængsel til sammenligning. Den gamle indianer har en voldsom styrke og han er røv ligeglad med dine forventninger, du kan kun overgive dig og blive forladt alene når han har fået sin vilje. Vær forsigtige!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 apr 2010 11:45 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 feb 2010 22:11
Indlæg: 4
Geografisk sted: Midtjylland
Hahahaha, fuck og død det lyder voldsomt, og heller ikke så lidt morsomt :D

Jeg har godt nok læst en del triprapporter om Salvia efterhånden, og det overrasker mig hver gang hvor meget det lyder til at bitch-slappe rundt med folk. Jeg har også selv overvejet at prøve det, men død og dommedag hvor er jeg overhovedet ikke sikker på jeg tør efterhånden... :D - Men god rapport forresten, VIRKELIG fedt skrevet - jeg grinte højt for mig selv flere gange :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 apr 2010 23:43 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 sep 2009 14:02
Indlæg: 938
Rigtig fed rapport!

@Jack The Tripper
Start ud med normal salvia, altså ikke et ekstrakt.
Jeg har røget det nogle gange, rusen er ikke så fantastisk, men underholdende og lidt interessant er den da.
Har btw aldrig været i nærheden af et dårligt trip på salvia uden ekstrakt.

_________________
there is someone in my head and it's not me


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 maj 2010 12:14 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 feb 2010 22:11
Indlæg: 4
Geografisk sted: Midtjylland
@BlackNBlue: Word, det ville i hvert fald være den fornuftige og ansvarlige vej at gå, så det tror jeg faktisk du har fuldstændig ret i at det er det der skal ske...! :) Så ligger problemet sådan set bare i at få overtalt mine håmies til at degradere (i deres henseende) til blad-form, eftersom de er nogle stolte psykedeliske brugere der ellers kun arbejder i ekstrakter.. Men det skulle vel nok også kunne lade sig gøre :)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team