Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

En anden magisk skovtur
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=54&t=51440
Side 1 af 1

Forfatter:  Bubber [ 05 mar 2016 01:53 ]
Titel:  En anden magisk skovtur

Denne historie foregår i vinterferien, hvor en kammerat, A, og jeg beslutter at bruge en dag på at trippe svampe i skoven. A har kun prøvet svampe en enkelt gang før. Selv har jeg prøvet svampe en del gange, og vi har ikke trippet sammen før.

Vi mødes i toget om morgenen, og tager til vores destination, en mindre dansk stadionsby, hvor vi står af kl 9 af og går direkte fra paronnen ud i skoven. På det tidspunkt var alt dækket af de fineste rimfrost. Da vi var sådan tilpas væk fra civilisationen sætter vi os og blander saften fra en citron med hvad der vel er 4 gram knuste svampe i en drikkeflaske. Ingen af os har vægt med, så det er på øjemål.

20 minutter længere inde i skoven, 10:20, da vi har krydset den sidste asfaltvej på vores rute og svampedrikken har trukket, finder vi et sted hvor vi laver en lille ceremoni, og takker hinanden og naturen og universet for muligheden for at bruge dagen på netop det og så deler vi svampedrikken. A drikker mere end mig.

En halv time senere sætter vi os ved en gravhøj, og jeg ruller en joint. Her begynder A at have det temmelig sjovt. Vi taler om de mennesker der har boet her engang og hvor vildt det er at de har taget en kæmpe stor sten og placeret den oven på en række andre kæmpestore sten, kun med brug af træstammer. Vi går videre og taler om at redosere, fordi det ikke var de mest potente cubensis han havde taget med, og jeg ikke kan mærke meget til dem. Vi går op på en bakke og sætter os og laver resten af drikken. Cirka samme mængde svampe. Da vi er færdige kommer skovfogeden kørende og stopper neden for bakken. Jeg tænker A er lidt for knast og går i forvejen ned af bakken, hvor jeg får den sædvanlige smøre om at man kun må gå på stierne og blabla og råvildt og jeg skal komme efter dig. Jeg er vant til det og taler ham bare efter munden. Det vidste vi ikke og blabla og vi skal nok holde os på stierne. Da han er på vej videre kommer A vaklende ned af bakken og siger noget om at han lige havde tænkt på at synge en sang, og jeg må tage min sammen for at holde masken. Nå, men vi går videre og nyder naturen. Jeg er først her begyndt at få lidt snurren i kroppen og vi deler anden portion af drikken, jeg drikker det meste denne gang. En time efter første portion. Her begynder A at have det rigtig sjovt. Den næste time går vi bare ud af stierne, mens han ævler løs og alt muligt. Går og skraldgriner inde i skoven. Jeg er ikke den højtråbende type, men kan begynde at mærke trippet komme ind over mig, og jeg nyder skoven og den kolde klare luft, sollyset og duften af harpiks. Jeg er lidt nærvøs for at A skal tiltrække sig opmærksomhed fra andre skovgæster, hvad jeg ikke rigtig har lyst til, men vil på den anden side ikke begrænse hans trip. Vi taler meget om skovfogeden, som A døber "Jørgen" og hvorfor nogle mennesker er sådan nogle "græsset må ikke betrædes" typer og andre bare gerne vil gå på græsset.

Vi slår os ned på nogle træstammer og spiser lidt frokost og ryger en joint. Mest frugt og vand, selvom vi egentlig havde rigtig madpakke med. Her omkring er klokken vel 12. Mens jeg sidder og ruller jointen kan jeg mærke trippet peake, og det bliver kun forstærket af at ryge den. Jeg lukker øjnene og har efter et øjeblik farverige mandaler bag øjenlågene. Solen skinner og varmer min krop, og jeg nyder at være så tæt på naturen, og A, som er faldet lidt ned og ikke taler så højt længere. En cyklist kommer forbi. Vi nikker og hilser.

Vi går videre, begge i højt humør. Et langt stræk hvor vi bare snakker, griner og deler anekdoter om alt muligt. Der er en rigtig god stemning imellem os og jeg føler vi kommer ret tæt på hinanden og det føles næsten som om den vej vi går på er uendelig lang. Vi kommer tilbage forbi den samme gravhøj og besøger den endnu engang. Spiser et stykke frugt til, og går videre. A fortæller mig at hans kæreste ikke ved han er taget på triptur i skoven med mig. Den tanke har jeg først rigtig svært ved. Nærmest som om han har været sin kæreste utro med mig. Som om den intimitet vi på en eller anden måde har haft i trippet er forkert fordi han har en kæreste der ikke ved noget om det.

Vi finder en bakke, hvor alle træerne er fældet og tænker vi er tilpas lang væk fra verdens Jørgen'er, og går op til et enkelt, enormt bøgetræ der står tilbage midt i det hele. Her omkring begynder vi begge at komme lidt ned igen, klokken er vel 14. Mens vi ruller turens sidste joint kommer jeg i tanke om at jeg har højttalere med i tasken og vi slet ikke har hørt musik. Først spiller A et par numre, så gør jeg det samme. Musikken føles lidt uvedkommende og kunstig her i skoven, og selvom jeg først stikker højttalerne i lommerne mens vi går videre, slukker vi dem lidt senere. Stadig i rigtig godt humør og med den der efterglød af "fuck hvor var det fedt" og "hvorfor det er at det kun er nogle mennesker der forstår at nyde livet på den her måde" og "hvor det dog ærligt at alle mennesker ikke kommer til at opleve det her" og "hvad fanden er der egentlig galt med verden?" Vi fortsætter ud af stierne, så småt tilbage mod stationen, men alligevel med nogle afstikkere ud af stierne og ned omkring en sø og ender tilbage i byen lidt over fire, hvor vi tager toget hjem igen. Alt i alt tror jeg vi har gået en 15 kilometer. 200 meter af dem på asfalt. Resten i en anden verden.

Forfatter:  Big Jake [ 05 mar 2016 07:09 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

Sikken velskrevet og underholdende rapport! Lyder som det fedeste, dejligste trip (bortset fra ham "Jørgen", hihi). Det er nok også fordi, I har været supertjekkede ift. set, setting, dosering, proviant, osv. Et eksempel til efterlevelse, må man sige.

Forfatter:  Freidrich Gauss [ 05 mar 2016 09:36 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

...

Forfatter:  Koalabjørnen [ 05 mar 2016 17:09 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

Lyder som en pisse hyggelig tur :D Dem har jeg selv haft en del af, og jeg kan blandt andet anbefale sagnlandet Lejre, og Vallø Slotspark.

Det er første gang jeg hører om at blande citron saft med svampene. Er det noget der forstærker trippet, eller er det kun for smagens skyld?

Forfatter:  Bubber [ 05 mar 2016 21:13 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

I skulle have været der :-) Det er jo kun en smule af oplevelsen der lader sig nedfælde her.

Uhh ja, Lejre, der gad jeg godt gå sådan en tur. Er du guide? Det kræver jo nok lidt lokalkendskab.

Det med citronsaften var A's idé. Jeg var faktisk lidt skeptisk, da jeg tænkte det ville være fælt at drikke. Men det er bedre end man skulle tro og comeuppet var ikke så fysisk ubehageligt. Jeg havde en smule kvalme, men ikke meget. Det skulle også få virkningen til at indtræde hurtigere, men det ved jeg ikke rigtig. Svampene var ikke så potente, så det er svært at vurdere. Vi indtog dem begge på tom mave, bortset fra at jeg snød og spiste et æble inden.

Forfatter:  GoodTimeCharlie [ 06 mar 2016 15:13 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

Super godt skrevet Bubber :)

Forfatter:  Ø Tripperen [ 13 mar 2016 02:40 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

En lækker tur i har haft Bubber og A. Dejlig beskrivelse, og lækker settings ude i skoven, det er det eneste rigtige sted at trippe svampe;) A er en dejlig og sjov person, og tror gerne at i to har haft en fed tur sammen!
Jeg blander altid citron og sukker i mit svampe the, det gør ihvertfald noget for smagen. Om det giver hurtigere comeup skal jeg ikke kunne sige, da comeup er ret kraftigt når man laver en the, citron eller ej.
Jeg kan bedst lide at drikke den første og største dose i the, også redosere med at spise den næste og mindre dose, efter 1-1,5 time efter første dosering. På den måde får man et kraftigr comeup af theen, og forlænger trippet lidt med den senere dosering af svampe.
Det er ihvertfald fedt;)

Forfatter:  Koalabjørnen [ 15 mar 2016 23:09 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

Bubber skrev:
I skulle have været der :-) Det er jo kun en smule af oplevelsen der lader sig nedfælde her.

Uhh ja, Lejre, der gad jeg godt gå sådan en tur. Er du guide? Det kræver jo nok lidt lokalkendskab.



Tag derud sammen et par kamerater og betal de 50 kroner eller hvad det nu koster at komme ind, og brug en time eller 2 derude på en god solskinsdag, og sonder terrænet :D Blæst eller ej, så er det et skide hyggeligt sted, med massere af plads, så man ikke skal tage hensyn til andre mennesker!
Det kan kun blive godt!


Ellers er der kun tilbage at sige: Keep up the good work! Du skriver en god, læselig trip rapport, som er til at leve sig ind i :)

Forfatter:  Hypnos [ 19 aug 2016 15:56 ]
Titel:  Re: En anden magisk skovtur

Super lækker læsning bubber, dejligt enkel og linær - historien kunne sagtens have været længere :)

Kender i øvrigt godt de der blæste typer der tror de ejer det hele - ret ironisk når man får en opsang om dyre chikanering, forstyrrelse af naturen osv. når de selv fræser rundt i deres dieseltåger. Nu ved nærmere eftertanke er det nok netop dét, der er skyld i den kognitive dissonans :roll:

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/