Substans/er: Spids Nøgenhat og lys hash Setting: I naturen MODs installed: Ja Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne: Kender ikke den præcise dosering. Men ham der havde fundet svampene havde doseret hvad han mente svarede til 3 trips. Tror ca. det var 20 svampe per pose. Vi startede med en pose hver.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm: Vi var begge spændte, men egentlig ikke specielt nervøse. Jeg havde kun prøvet alkohol og hash før trippet, men har læst med herinde i mange år efterhånden. Min ven er mere erfaren (coke, amf, mdma og keta), men var også jomfru hvad angår psykedeliske stoffer.
Triprapporten Så kom dagen endelig. Har efterhånden haft lyst til at prøve svampe i flere år, men har ikke haft lyst til at lyve overfor min ekskæreste og hun ville nok være gået fra mig hvis hun vidste noget om det jeg gjorde igår. Men hende gik jeg selv fra og er kommet over hende nu.
Rejse nr. 1
Mig og min ven M, mødtes klokken 11:00 og tog ned og handlede ind til trippet. Vi købte frugter, juice og sodavand. Vejret var perfekt til at trippe. Vi tog hjem til mig, hvor 2 andre venner også sad. De skulle dog ikke trippe. Vi indtog svampene ved at tygge dem godt og grundigt. Mens vi ventede på at trippet skulle starte hørte vi musik. Vi blev dog enige om at det ville være smart at gå udenfor inden peaket. Sådan at vi kunne nå at fortryde hvis det blev for meget at møde fremmede mennesker. Så vi gik ud på vestrekirkegård, og fik vores ene ven med som tripsitter. Han kender også kirkegården godt og kunne vise os alle de flotte steder. Jeg har ikke rigtig nogen tidsfornemmelse og er egentlig ret ligeglad med hvordan tiden skrider frem. Men ude på kirkegården begynder trippet meget mildt. Det føles som en god høj cannabisrus. Jeg er stadig ved mine fulde fem, men bliver mere fascineret af planterne og træerne end jeg plejer. Vi kommer ind i midten af kirkegården, hvor der en åben bygning med et kuppel tag. Her kan jeg mærke at former begynder at være endnu mere fascinerende end de plejer. Min ven begynder også at røre ved træerne og nærstuderer dem.
Vi går ned og sætter os ved en sø. Jeg synes det er mega smukt og her begynder mit syn også at spille mig et lille pus. Gruset på vejen begynder at bølge, på samme måde som med optiske illusioner på nettet. Nu begynder første trip, den kirkegård jeg har gået ture på adskillige gange, er en helt ny verden for mig. Jeg er visuelt overvældet, på en rigtig dejlig måde. Kirkegården bliver nærmest en masse små verdener. Jeg var både i Japan, Afrika og Danmark på engang. Vi klatrede lidt i nogle træer, sad lidt på græsset og mens vi sad der fandt jeg et blad. Det blad var i første omgang rigtig visuelt spædende, det havde så mange mønstre også faldt skyggerne bare på bladet så det behagede mine øjne. M kunne også godt følge mig, men var ikke helt så begejstret. Vi besluttede os for at gå hjem igen. Selvom trippet var spændende, synes jeg ikke helt at have fået nok. Jeg havde det stadig (efter 1,5 times tid) "bare" som en rigtig god skunkrus. Så da vi var hjemme indtog vi en halv pose hver mere. Altså havde vi nu ca. indtaget 30 svampe hver. Desuden rullede vi en joint til at tage med udenfor igen. Vi havde det nemlig ikke særlig sjovt indenfor (min logik siger mig vi har været hjemme i en times tid, men det har virkelig ikke gjort særlig meget indtryk på mig i forhold til resten af trippet), selvom der var musik. De svampe skulle senere være årsagen til anden rejse på samme dag.
Rejse Nr. 2
Vi gik en anden tur på kirkegården og endte med at finde en en busk hvor vi kunne sidde indeni og gemme os lidt for offentligheden. Herinde tændte vi en joint. Det var mega dejligt at ryge i forhold til normalt. Men selvom jeg godt kunne lide at ryge, var det mere selve jointens glød der fascinerede mig. Jeg kunne fokusere vildt godt på jointen med mine øjne, sådan at baggrunden blev helt sløret. Det synes jeg var mega smukt. Og M havde det på samme måde. Jeg skulle tisse for første gang på trippet og var meget mere opmærksom på om jeg ramte planternes blade end jeg normalt ville være. Vi begyndte at blive mere filosofiske end tidligere i trippet. Vi ville videre, vores tripsitter gad ikke gå mere. Men vi besluttede os for at skilles. Vi ville være udenfor og vi syntes godt at kunne kontrollere os selv. Jeg fandt et blad lignende det omtalt tidligere. Som jeg nænsomt udvalgte fra en hel busk med den slags blade. Jeg var nærmest forelsket i bladet. Jeg kunne dreje det rundt som en propel.
Vi gik ned til Aalborg Uni (en afdeling i København), og på vejen blev vi enige om at svampene havde givet os en egenskab til at blive mere observerende fremfor deltagende i det normale samfund. Vi følte os nærmest som et kamera, der bare skulle være fluen på væggen og obsevere det normale liv. Men der var stadig tale om en form for colorgrading, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg synes hele verden havde et filmisk look. Jeg havde det også meget som om de forskellige steder vi var henne, var altafgørende for min person. Mit sind blev nærmest afspejlet i mine omgivelser. Jeg begyndte at tænke meget over begrebet sind. Hvordan alle mennesker, har forskellige sind. Man kan være sur, glad, ked af det osv. Jeg blev enig med mig selv om at man fik mest ud af at være glad. Da vi nåede til Aalborg uni, satte vi os ved kajen. Her smeltede vores sind sammen. Jeg havde stadig bladet og vi begyndte at se det som et symbol i stedet for et blad. Det var nærmest religiøst. Vi var enige om at blade kunne tage alle vores dårlige tanker, og at vi skulle kærtegne det blad. Som afslutning på ritualet skulle bladet sendes afsted. Så jeg viftede det nænsomt ned i vandet, og vi obseverede hvordan strømmen langsomt bar det væk fra os. Der var en masse små fisk, som vi mente hjalp til med at få bladet ud på en rejse. Vi mente fiskene havde samme følelse som os.
Vi gik videre og kom forbi et selskab med meget fine folk. Vi var begge tilbage i den filmiske tankegang, det var vildt mærkeligt. Vi følte lidt vi var med til festen, selvom vi blot gik forbi. Man kunne ligesom sætte sig i andres sted på ingen tid. Vi gik også igennem en gårdhave hvor vi begge blev helt overvældet af hvor godt vi syntes at kende menneskerne, uden at kende nogen overhovedet.
Vi satte os igen ned til en kaj og kiggede udover vandet, tilbage på den side hvor vi havde sendt et blad ud i verden. Her blev vi virkelig filosofiske, kan desværre ikke helt huske hvad vi snakkede om, men det var smukt. Vi så en svane som vi ville hen til. Men da jeg kom lidt tæt på, kiggede den på mig og jeg blev lidt skræmt og gik hurtigt væk fra den igen. Jeg følte lidt jeg var kommet for tæt på et andet væsen, i forhold til min obseverende rolle.
Nu ville vi hjem igen og vi følte trippet var lidt på vej ned igen. Så vi ville gerne ind og handle. Trippet var slet ikke slut. Det var klaustrofobisk og især køen var ikke sjov at komme igennem. Jeg fik lidt samme følelse som ved svanen. Jeg skulle observere ikke være i kontakt med andre mennesker. Men ligeså snart vi kom igennem køen, var det hele fint igen. Vi kom hjem og begyndte at ryge joints for at forlænge trippet lidt. Vi lagde os i en seng, satte noget musik på og lukkede øjnene. Jeg havde milde CEVs og det var egentlig ret fascinerende, selvom de ikke var særlig tydelige i hverken struktur eller skarphed. Herefter skete der ikke det store, tror stille og roligt bare jeg bevægede mig fra svampetrip og over til en normal hashrus.
Afslutning
Jeg synes det var en fantastisk oplevelse. Meget anderledes end jeg havde troet. Jeg havde ingen direkte vrangforestillinger, så bare verden med helt nye øjne og ikke mindst nye tanker. Synes trippet foregik meget i bølger. Man bevægede sig hele tiden i 2 sind. I det ene sind gik man og tænkte over hvad man lige havde oplevet og i det andet sind oplevede man bare nuet. Alle siger det, men det er virkelig rigtigt at man overhovedet ikke kan beskrive hvad et svampetrip er. Man får bare adgang til nogle flere af de tanker hjernen producere, sådan havde jeg det i hvert fald. Man bliver ligesom smidt ud af ens normale liv og får lov til at observere det hele udefra. Det er virkelig et konstruktivt drug. Jeg vil prøve det en anden gang, men det skal godt nok ikke være noget man gør ofte. Jeg skal sku have tid til at tænke over det her. Har aldrig haft så mange tanker, som jeg havde igår.
_________________ «Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større. Det er slet ikke så unyttigt endda.» HKH Margrethe ll af Danmark
|