Substans/er: Svampe
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Nej
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne:4 g. tørret Cubensis
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:TriprapportenJeg har kun været på svampe én gang før i mit liv, hvilket var i august sidste år. Mig og en kammerat hygge os gevaldigt ude i min have, hvor vi fik undersøgt store og små finurligheder i alt fra græs til edderkopper. En rigtig fed oplevelse, som jeg tit tænker tilbage på.
Måske derfor har jeg ofte gået og kigget til resterne der blev tilovers i posen fra sidst. 4 g. for at være præcis.
Jeg har nok skævet til posen 1 gang om måneden lige siden, og i sidste uge besluttede jeg mig for, at i dag skulle være dagen hvor jeg lukkede vores flirt. Jeg havde forberedt mig så godt jeg kunne. Rengjort hytten, mad i køleskabet og en playliste blandet med Chi-Ad, Vibrasphere, kliment mm.
Jeg havde læst en del om solo trip, og vidste at der var mulighed for både gode og dårlige oplevelser. Baseret på min sidste tur, tænkte jeg "pff.. Det kan jeg sagtens. Ingen problemer" og hoppede ud i det.
- Det skulle så vise sig, at det absolut ikke var som sidst.
Jeg havde sagt til konen, at jeg ville trippe mens hun var på arbejde. Min telefon ville derfor være slukket, så jeg ikke blev forstyrret.
Jeg gik og gjorde mig mentalt klar op af formiddagen (tit i dialog med mig selv, om jeg egentlig burde lade vær), og gnaskede dem endelig i mig omkring middagstid, sammen med en kop the.
Jeg lagde mig i sofaen, og afventede spændt og nervøst på psilocybinen skulle tage fat i mig.
30 min. og stadig ikke det store(?) Sidst havde jeg kvalme og svedture på det her tidspunkt, men nu var der kun lidt hjertebanken.. Var sgu bange for om de havde mistet sin potens i mellemtiden. Jeg havde trods alt doblet min dosis fra 2g. til 4.
En lettere uro begyndte at tage fat i mig, så jeg gik ud i haven for at bevæge mig.
Jo, den var sgu god nok.. Græsset var begyndt at bevæge sig. Shorts og -2 grader harmonere ikke så godt, så jeg hoppede ind igen. Uroen blev endnu større, og jeg gik fra værelse til værelse for at finde "min plads" uden at kunne finde mig tilpas.. Mine visuals begyndte også at tage til.. Væggene begyndte at trække vejret, gulvet bølgede, alle leder og kanter distortede og alle regnbuens farver dansede rundt for mine øjne.
-Følte mig meget forvirret og utryg. Tanken om at jeg var alene + at det her kun var come-up freakede mig.
Forskellen på 2 og 4 gram var langt større end jeg havde regnet med. Måske ikke så gennemtænkt, taget mine mangel på erfaring i betragtning
Jeg prøvede at fokusere på hvordan jeg normalt er (hvilket er meget positiv og glad) og prøvede at skubbe det hele fra mig. Tændte for PS3'ern og satte assassins 3 på. Jeg måtte opgive efter 10 min. da skærmen bølgede rundt, og jeg slet ikke fatter hvordan man tænder spillet.. Jeg giver fortabt og ligger mig ned med ørebøfferne på fuld blæs. Så kan det sgu også rende mig, jeg giver slip og lader musikken og mine visuals tage over.
- Det er her det hele kulminere..........
Jeg rammer mit plateau med Chi-Ad Sacred Visions i mine ører.. Jeg har meget svært ved at beskrive med ord hvad jeg er, og hvor jeg er!
Jeg er ikke i mit hus længere. Jeg er ikke i min krop længere. Jeg er ikke i denne fysiske verden længere.. Jeg blæser gennem et virvar af tentakler og mønstre der minder om en påfugls farver. Der er guld buer med noget tekst skrevet på sanskrit, og der er øjne i alt. Specielt "the eye of horus" dukker op igen og igen. Jeg havner i noget jeg bedst kan beskrive som en anden dimension af 100% ren energi. Der er ikke noget op eller ned. der er ingen fysiske love. Der "ER" kun... De kigger på mig (uden jeg ser hvordan de ser ud. Jeg ser og mærke kun deres energier) de fortæller mig det hele er ok. Jeg er elsket for den jeg er. De siger jeg er på rette vej. Min kærlighed er ren og pga. det, skal jeg aldrig frygte hvad der måtte komme. Der er en mening med alt. Vi er her alle for at lære. Meningen med livet er blot at leve....
Jeg ligger og STOR-tuder af lykke over at være accepteret. Over den enorme energi kærligheden fylder og den ydmyge benovelse over at få et indblik i det, hvorfra det hele stammer og hvor det hele ender.
Jeg bliver bedt om at "tage hjem" nu, men at jeg altid er velkommen tilbage hvis jeg skulle få brug for det. Jeg glider langsomt tilbage i mig selv. Jeg åbner mine øjne og nyder mit come-down med et kæmpe smil.. Jeg er rolig og afbalanceret. Til trods for en hidsig og kaotisk come-up var det den vildeste oplevelse jeg nogen sinde har haft.
Nok en af dem der vil følge mig resten a livet
Ps. Min motorik her 3 timer efter er stadig blæst. Når jeg vil rykke musen til højre, går cursoren til venstre.. Det er eddermame underligt, haha...
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
