|
Substans/er: Psilocybin svampe
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne
En enkelt tørret svamp. Vægt vides ikke.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Se indledning.
Triprapporten
Indledning:
Meget er sket siden mit sidste trip i sommers, hvor jeg, efter en lidt uheldig re-dosering blev sendt ind i centrum af "min tilstand", ind i egoet dybder, fuldstændig uforberedt på de pinefulde og sindsoprivende oplevelser dette medførte; og det endda på trods af at det var dette der var formålet.
Jeg gav ikke meget for min oplevelse dengang, men i tilbageblik må jeg nok erkende at den, som så mange andre gange, trods intensiteten, har åbenbaret sig for mig i månederne efter. Jeg har integreret mange af de pinefulde indsigter i min hverdag og føler mig i dag bedre rustet og mere afklaret omkring hvad egoet består af.
Ikke desto mindre, var jeg kommet til en kløft i min spirituelle søgen. Inden juleferien i december sidste år, syntes al aktivitet og gøren af enhver art, meningsløs og en måneds ferie i isolation, selvom det føles som om det har gavnet, bevægede mig ikke til nogen forløsning.
Jeg begyndte skole igen, men var der kun de første par dage, hvorefter jeg måtte tillade det uundgåelige sammenbrud at indfinde sig. Det blev til en ordenlig afgiftning og en efterfølgende euforisk oplevelse, hvor jeg blev taget på en energimæssig tur ind i og igennem en masse meningsfulde forhold til familie og venner - i fuldt ædru tilstand, mind you - hvor jeg oplevede hvordan jeg energimæssigt hang sammen med dem.
Jeg besluttede en aften, et par uger efter denne oplevelse, at jeg ville prøvesmage de mexicanske svampe, jeg havde haft liggende siden engang i oktober - jeg har ikke følt mig klar til at røre dem før nu. Doseringen blev en enkelt tørret - ved ikke hvad sådan en vejer - det var blot for at lægge en base-line og se hvad de var gjordt af. Jeg regnede ikke med jeg ville få meget virkning ud af den. Men som mange sikkert har oplevet, har små doser det med at komme bag på en. Her kommer min fortælling af hvad der skete.
Come-up:
Jeg guffer den tørrede paddehat i mig med største ubehag imens jeg går og rydder lidt op og hører musik. Jeg havde aftenen i forvejen, impulsivt besluttet at stoppe med smøgerne, da jeg ikke syntes de gavnede mig længere og tænkte at en lille smagsprøve på mine små mexicaner-hatte ville aflede mig fra ubehaget den første aften. Planen var at sidde og høre lidt musik og mærke en base-line, så jeg ud fra den kunne planlægge et større og mere dybdegående trip senere engang til foråret. Da jeg har ryddet det værste op, beslutter jeg mig for at snuppe et varmt bad.
Imens jeg står i badet oplever jeg en mildhed i humøret, men tænker det blot er placebo eller anticipation. Efter jeg er færdig og står og tørrer mig, fanger jeg mig selv i spejlet, stå og smile umotiveret, så jeg tænker at nu kommer den første bølge nok snart.
Jeg sætter noget Knife på og ligger mig på sengen. Små bølger af energi strømmer gennem kroppen, gennem blodårer og de små kar i musklerne. Utrolig mildt; ingenting i forhold til den tzunami-lignende bølge der klaskede ind over mig i sommers. Jeg stirrer ind i min nøgne el-pære i loftet og får øje på flere og flere nuancer. Igen meget mildt. Ingen mønstre. Alt i alt et meget subtilt come-up, dog med den karakteristiske kilden i kroppen, så man ikke er i tvivl om, man har indtaget psilosybin.
Anden bølge kommer og jeg beslutter at slukke alt lys og i stedet tænde nogle fyrfadslys. Hvis der skulle komme et hint af OEV's, ville jeg have det optimale ud af dem. Der kom dog ingen hele trippet igennem, blot et mildt slørret skær og og glød i farverne.
Peaket:
Tredje bølge skylder indover mig; overraskende intens denne gang. Min kropsbevidsthed er nu helt enorm og jeg kan mærke alle mine spændinger i kroppen og hvordan blodet glider igennem mine blodårer. En indånding igangsætter et lille skvulp, en bølge af blød energi fra maven skylder over mig og klasker mig venligt i ansigtet og jeg udbryder i latter. Jeg elsker den latter man oplever når man tripper. Total fryd.
Bølgerne vælter nu indover mig med jævne mellemrund, men jeg kan mærke at de begynder at holde op med at ramme mig i ansigtet og de når aldrig ned over mine ben. Jeg finder ud af at det er fordi jeg spænder i kroppen; især i brystkassen og i halsen. Jeg instruerer mit ego i af træde tilbage og jeg mærker, hvordan der er noget i mig der helt bogstaveligt træder et skridt tilbage, ud af kroppen og ned i madrassen og min vejrtrækning flyder nu frit som aldrig før. Bølgerne får igen lov at klaske mig i ansigtet og løber hele vejen ned over mine ben. Det er ren fryd.
Efter et godt stykke tid, rejser jeg mig og sætter nyt musik på. Jeg sætter mig på sengen og beslutter mig for at meditere lidt i håb om at få lidt mere aktivt ud af hvad der er tilbage af trippet. Jeg har ingen fornemmelse af hvor længe jeg har ligget.
Jeg sidder ikke længe før energien begynder at føles rigtig intens. Hele min krop summer og kan mærke hver en fiber i kroppen. Igen må jeg overtale egoet til at overgive kroppen til hvad det end er, denne energi består af. Jeg vender mine håndflader opad og når lige at tænke noget i retning af - "jeg overgiver mig helt og tager kun imod hvad bliver givet" - og i det samme mærker jeg igen, egoet forlade kroppen. Denne gang er det som om jeg svæver oppe over min krop og kigger ned på den. Jeg kan mærke kroppen, men den føles ikke længere som mere del af mig, end bordet ved siden af, eller sengen, eller planten, der står på bordet og til sidst hele værelset. Det føles nu som om, jeg er energien; jeg er universet og denne krop er mit projekt; et hylster som jeg elsker højt og nyder at bo i.
Jeg kigger over på planten og spørger grinende; "hvorfor har du aldrig fortalt mig at jeg er universet?" - "det ville have gjordt mit liv så meget nemmere."
Jeg ser hvordan universet opererer blandt menneskene; lader dem støde ind i hinanden, tilsyneladende tilfældigt, men altid med et budskab; altid en underliggende universel intention om at vi skal hjælpe hinanden med vores indbyrdes spirituelle udvikling. Jeg ser hvordan vi alle er et; et univers, der fordeler sig i separate kroppe, men aldrig er og aldrig kan være separate energimæssigt.
Needless to say, er jeg fuldstændig overvældet af denne indsigt. Tårerne løber ned af kinderne og hvert hjerteslag er efterfulgt af et dybt og inderligt "tak! tak for denne oplevelse! tak for dette liv!"
Resten af peaket bliver brugt på at føle smerter rundt omkring i kroppen og derpå give healende energi til områderne. Meget smukt. Drikker meget vand her, fordi sveden løber af mig.
Come-down:
På vej ned sad jeg bare helt blank for tanker og stirrede ud i luften. Ind imellem meldte der sig en tanke, men det var som om det var helt unødvendigt at tænke på noget som helst. Ingen tanker kunne være mere interessante end denne helt utrolig vidunderlige oplevelse. Ord kunne ikke engang begynde at beskrive den glæde og ærefrygt jeg følte og den varede ved det meste af aftenen.
Konklusion:
Jeg kunne stadig ikke være mere ligeglad med skolen, men jeg har det okay med det nu. Skole er bare ikke for mig. Mit mål står mig mere klart nu; jeg har ikke brug for at udvikle mig mentalt længere - nu er målet følelsesmæssig udvikling og at befri min krop fra egoets indflydelse, så jeg kan finde tilbage til denne storslåede del af mit væsen, som jeg denne aften så graciøst blev introduceret for.
Senest rettet af MainManMike 27 jan 2011 03:41, rettet i alt 1 gang.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
! ..