|
Substans/er: p- cubensis cambodian
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne
2 gram
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Triprapporten
Endelig tager jeg mig sammen til at skrive den her trip rapport. Der er gået en måned siden mit første trip.
Efter jeg har spist svampene sidder jeg ind på mit væresle alene, med starin lys tændt og hører noget enigma
og læser noget om Toth the Atlantean. Jeg kan mærke nervøsitetn i min krop, jeg har ikke rigtig spist noget
hele dagen. jeg spiser svampene ved en otte tiden om aftenen.
Der går næsten 2 timer inden det kommer, men så kommer
det til gengæld hurtigt. Jeg kan se lyset fra de tændte stariner bryde op i farve, ligesom i regnbuen. væggene bliver omdannet til
energi bølger, ligesom en spiral, rigtig mange af dem, men de hænger sammen. Jeg får bare lyst til at ligge ned, og jeg trækker vejret dybt. Jeg begynder at få ondt i kroppen, jeg får en mærkelig følelse i min højre side. Jeg rejser mig op og går ind i stuen hvor min bror og kæreste sidder og ser fjernsyn. Jeg snakker lidt med dem, de griner af mig. Jeg kigger lidt på månen udenfor, den er helt rød. Jeg får en fornemmelse af at den er levende. Jeg går ind på mit værelse igen og lægger mig ned. Jeg får mere ondt i højre side af kroppen.
Mine tanker flyver afsted, jeg kommer til at tænke på at jeg har været min kæreste utro. Den her smerte bliver større i min krop, og jeg indser at smerten skyldes min hemmelighed over for min kæreste.
Jeg får det dårligt med mig selv, jeg kan på ingen måde undskylde mit utroskab. Jeg går ind ved siden af igen, min kæreste sidder på sofaen og smiler mens hun kigger på mig med hende kærlige øjne. Det resulterer i at jeg får det endnu dårligere, og smerten i min krop vokser, ligesom et sort hul. Jeg går ind og lægger mig igen, og jeg indser hvor fucking ynkeligt menneske jeg i virkligheden er, jeg snakker meget om at være ærlig. Det er som om jeg gør mig selv til grin, jeg ydmyger mig selv. Jeg bliver rigtig ydmyg, jeg tænker jeg fortæller hende det i morgen. Klokken bliver lidt over 1 og hun vil sove. Vi lægger os i sengen, og smerten i kroppen er der konstant. Jeg siger til hende jeg er et dårligt menneske. Hun kigger på mig smiler og siger, " selvfølgelig er du ikke det skat". Jeg siger nej jeg er et dårligt menneske, hun smiler igen giver mig et kram og fortæller mig hvor dejlig jeg er er. Hendes kærlighed til mig og hendes uvidenhed om det jeg har gjort, gør at smerten bliver endnu større, og jeg indser at jeg ikke kan ´leve med at holde sådan noget hemmeligt for den her fantastiske kvinde. Jeg fortæller hende alt.
Jeg undskylder som jeg aldrig har gjort før. Jeg græder ikke, hun græder og kan ikke kigge på mig. jeg sidder måske og snakker i en time, og hun spørger ind til alt. Jeg fortæller hende at jeg ikk er bange for at hun skal gå fra mig. Jeg vil bare have hun skal være lykkelig, og at hun fortjender respekt. Og det har hun ikke fået hos mig. MIg og min kæreste har et pissegodt forhold og min utroskab foregik halvandet år før det her. Hun kigger på mig nu, jeg kigger på hende, vi får snakket alt ud, jeg har lyst til at kramme hende. Men jeg gør det ikke, hun vil også kramme mig, jeg kan se det på hende. Hun akrammer mig og jeg begynder at tude som en lille baby, jeg kan slet ikke stoppe. Jeg kunne mærke hvordan hendes kærlighed til mig bare fjernet den der smerte, og jeg følte virkelig jeg blev badet i lys. Det var ubeskriveligt, jeg følte mig helt renset ud. Hun siger hun skal tænke over det, men vi begge to ved at vi kommer over det her. hun lægger sig til at sove. Nu begynder jeg at trippe for aalvor, hvergang jeg lukker mine øjne kom der mørklig lysende mayalignende labyrinter.
Mine tanker fløj derudaf. jeg begyndte at tænkle rigitg grimt nu, det var sådan noget mord, og skære folk i brystet. Og jeg blev bange for mine tanker. Jeg begyndte at tænke på den der film med ham college fyren der får evighedstrip. jeg bliver bange. Min kæbe låser sig ubevidst fast, og jeg kan mærke min hjerne bare bliver ætset af psilocybinen. Jeg kan ikke sove, slet ikke, jeg ser på klokken og indser at jeg har trippet over fem timer. jeg prøver at sove det lykkedes mig. men nogen gange vågnede jeg og følte jeg kom ttilbage med lysets hast. Næste dage har jeg virkelig ondt i hovedet. og hvergang jeg lukker øjnene kommer der stadig mærkelig tanker frem. Jeg er rigtig bange for at der er sket noget. Jeg prøver at spise så meget som muligt. Det skal lige siges at jeg spiste intet under trippet, jeg havde slet ikkke lyst til mad overhoved. Mit hoved gør rigtig ondt. Jeg har den der ætsende fornemmesle i hjerne. Jeg har prøvet efterfølgene og spise lidt svamp og jeg kan hurigt mærke den der ætsende fornemmelse i hjernen. Jeg vil sige at trippet var godt, fordi jeg sagde det der til min kæreste, jeg indså at det var det rigtig at gøre, jeg var slet ikke i tvivl at jeg skulle sige det. Hun har tilgivet mig nu, vi er flyttet sammen og alt er godt. Meen jeg vil op på de højere doser hvor der virkelig sker noget. Med hensyn til den der fornemmesle i hjernen . Er der nogen der har oplevet lignende, kan i give nogen råd. Efter min kæreste faldt i søvn, hvor jeg virkelig tripper ville jeg bare have det skulle stoppe. jeg gav ikke rigtig slip. Det veed jeg til næste gang at jeg bare skal følge med.
Jeg ville være meget taknemlig hvis i kom med nogen kommentar:)
Senest rettet af Turambar 19 aug 2010 20:14, rettet i alt 1 gang.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
