|
Substans/er: Spids Nøgenhat
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne
Dose: ukendt
Substans: Danske Spids Nøgenhatte
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Mental tilstand: Frygt for det uvisse
Triprapporten
Den nedenstående historie udfoldede sig imellem september og oktober 08'
Vi havde i løbet af disse 2 måneder samlet et utal af dunkende blå, potente spids nøgenhatte.
Før denne periode havde jeg oplevet mindre potente svampes kræfter, så på forhånd havde jeg en
udemærket viden vedrørende psilocybins uforudsigelige virkning, og stoffets faldgruber.
Dette er erindringer fra ét trip :
Mig og en kammerat sidder i mit hus som ligger i skoven, langt væk fra byen. Vores indsamlede svampe har i ca. 1 dags tid ligget til tørre på telefonbogs papir, placeret foran brændeovnen.
Hvor store dose(n)-rne har været ved jeg ikke (det er vel umuligt at gætte tørrede svampes vægt når du som sådan ikke kan fornemme deres tyngde i dine hænder)
De blev spist.
Mine følelser med hensyn til indtagelsen af disse svampe var ambivalente. Tanken om, at disse svampe i princippet kunne være alt andet end spækket med psilocybin var gruefuld, ja, de lignede godt nok de spids nøgenhatte som man ser billeder af på nettet, men hvad nu hvis vi havde overset en lille detalje ved svampens udseende? Eller hvis vi i et åndsfraværende, dømmesvagt øjeblik, havde plukket en descideret livsfarlig svamp.
Det eneste farlige var tankerne i mit hoved..
Psilocybinens let genkendelige symptomer blev mig bevidste. det fik mig til at gabe, jeg følte en trang til at lægge mig ned og lukke øjnene, min næse løb.
Efter godt og vel 60 minutter følte jeg for alvor psilocybinens påvirkning. Tankerne i mit hoved drejede sig stadig om hvorvidt disse svampe VIRKELIG var spids nøgenhatte. Min tvivl og min frygt havde selvfølgelig en ubehagelig virkning på min bevidsthed. Jeg åbnede øjnene og så til min store ærgelse, at de negative tanker blev manifesteret visuelt, ledsaget af Marlene Dietrichs stemme som ved lav volume flød ud af mine store sorte højtalerer, højtalerne brændte, ilden var sort.. Et rødt, helvedes agtigt skær, havde bredt sig i min stue, jeg valgte at rette mit blik væk fra stuen for forhåbentligt at kunne overvinde denne negative stemning.
Jeg kiggede ud af vinduet og prøvede på at beundre de smukke træer som omgav huset, jeg forsøgte på at smile og tænke positivt, men mit sørgelige forsøg på dette blev besvaret med forvredne, lidende ansigter som befandt sig på træerne. fortvivlet og desperat (og højest sandsynlig med et jaget dyrs frygtindskudte øjne) kiggede jeg op i skyerne med håbet om en beroligende virkning. Men forekomsten af en sådan virkning var selvfølgelig absurd og usandsynlig, mine tanker var jo alt andet end rolige og fattede. skyernes svar var et skrigende, forfærdet baby ansigt med sammenpressede øjne - uendelige mængder katastrofescenarier og lidelses forestillinger strøg gennem mit hoved med så overbevisende kraft at jeg følte hele universets skyggesides vægt på mine skuldre...
okay.
I mine tidligere trips havde jeg haft den samme fornemmelse af ødelæggelse og overhængende fare, så jeg havde i forvejen lidt erfaring med hvordan en sådan situationen skulle håndteres.
Men!
Mine tanker ville ikke lade sig samle. De ydre omgivelser var fucked, så jeg valgte at sætte mig tilbage i min lænestolen og lukke den ydre verden ude ved hjælp af mine øjenlåg! (fantastiske hudlapper forresten)
For første gang i mit liv ærgede det mig, at psilocybin er istand til at frembringe visuals når man har lukkede øjne. Det røde helvedes skær fyldte mit synsfelt, gruefulde tanker forekom, og værst af alt fløj der det samme ansigt imod mig, det var en skaldet mand med skæg, han havde et psykotisk ansigtsudtryk og et grønligt skær, hver gang han fløj udenfor mit synsfelt kunne jeg høre at han lo en lettere psykopatisk latter, han nærmest skreg meget svagt?.
Da det hele kulminerede og var ganske ulideligt fløj der 1.000.000.000 eksakte kopier af hans ansigt imod mig, i takt med at de hver og en skreg vildere og vildere blev deres hastighed forøget og det røde baggrundsskær blev intensiveret.
Jeg havde nået bristepunktet, det jeg oplevede med lukkede øjne var mere frygtindgydende end det jeg så med åbne øjne. Jeg åbnede mine øjne, tog en meget dyb indånding og besluttede at jeg for mit mentale velvære måtte gøre mig fri for disse helvedes forestillinger.
Jeg fik overbevist mig selv om, at den tanke som hele tiden havde været ved mig siden indtagelse var ugyldig, det jeg oplevede var så absolut et psilocybin trips lunefulde egenskab!
Jeg skiftede musik: Chopin Collection blev sat på. (klassisk klaver)
Helvedes forestillingerne var nu væk, jeg satte mig i min lænestol og lyttede til de udsøgte toner som roligt blevpumpet ud af mine højtalerer.
Jeg lukkede øjnene og opdagede at jeg befandt mig et helt andet sted end før. Der var et potentiale, en mulighed for udforskelse af psilocybins ejendommelige egenskaber. igen så jeg ansigter, men der var intet over dem der alarmerede mig. De beskyttede mig og viste mig et utal af tuneller som jeg kunne benytte mig af for at bevæge mig rundt i dette ? ? . Jeg valgte en tunnel som jeg ville udforske, jeg bevægede mig imod den men blev stoppet af et ansigt, som rådgivede mig til at lade vær, for min egen skyld. jeg lod vær, jeg ville jo nødig trodse disse væsener for at følge min egen uvidenhed. jeg kiggede mig omkring og fandt straks en ny tunnel, der var ingen indvendinger imod brugen af denne. Den sugede mig nærmest til sig. Jeg befandt mig nu i tunnel, jeg bevægede mig med rasende høj fart, tunnelen drejede ofte imod andre retninger (forstil jer en uendeligt lang haveslange der er ca. 1,5 meter i diameter, som ligger tilfældigt slået sammen ovenpå sig selv - som du tordner flyvende igennem, i en vandret stilling)
imens jeg drønede igennem denne tunnel bevægede jeg mig igennem en masse form for sluser som blev åbnet for mig af lysende hænder. Jeg opnåede højerer hastigheder jo længere ind i tunnelen jeg kom.
Efter noget tid kom jeg til det der kunne ligne enden af tunnelen, det var en lige strækning direkte hen imod et blændende lys. I det nu,hvor mit synsfelt var fuldstændig blændet, dukkede der et menneskeligt væsen op der chokeret kigger på mig, væsenets arme er hævet til forsvars position (som man selv ville gøre hvis man pludselig opdagede en bold der fløj direkte imod ens hoved)
Efter dette ser jeg kun mine øjenlågs bagside, mørke. Jeg befinder mig i en tilstand af dyb ekstase og skuffelse. Jeg var så utrolig henrykt over det jeg havde set, men stadig skuffet over ikke at have set mere af det jeg så.
Oplevelsen gav mig blod på tanden, jeg kunne fornemme at ansigterne stadig var tilstede. mit mod og mit humør var højt, så jeg besluttede at stille dem nogle spørgsmål:
Q-A
Det som jeg nu kommunikerer med, er det dét som man kalder for The Logos? - Kald det hvad du vil.
I hvilken alder mister jeg mit fysiske legeme? - som 57 årig. (svaret blev visualiseret: 57)
Jeg spurgte derefter om andre personers levetid, som f.eks. min mors, brors, bedste vens osv. - hvis levetid der ikke er årsag til at skrive om.
På dette tidspunkt var virkningen stille og roligt ved at forsvinde, det glædede mig at trippet havde haft en positiv afslutning.
Det trip jeg lige har beskrevet er det absolut vildeste jeg nogensinde har oplevet i mit 21 år lange liv, ingen andre af mine trips har været så intense og ''halsbrækkende''. Jeg har mine betænkeligheder med hensyn til at stole på de forudsigelser som den indre stemme frembragte, men hvem ved? det kan være at den menneskelige stædighed og gammelkloge rationalitet ikke vil lade mig overgive mig til et metafysisk svar, selvom svaret muligvis er mere sandt end noget andet jeg nogensinde har fået besvaret...
En lang rapport, men det hele skulle med.
Pees!
_________________
''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
