Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 14 maj 2024 16:33

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 28 mar 2009 15:36 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2009 15:31
Indlæg: 21
Substans/er: 3,5g P. Cubensis
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne
3,5 cubensis fra mit growkit

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Højt humør, havde glædet mig til mit første trip længe!

Triprapporten
Mig og min kammeret havde i lang tid aftalt at trippe svampe, så vi bestilte et growkit, og 20 dage efter modtagelsen, var første flush tørt. Vi besluttede os før at gøre det en torsdag (da vi begge to er et par arbejdsløse bumser, og alligevel ikke skulle på arbejde dagen efter), og jeg følte mig virkelig klar til det. Vi ringede til en tredje kammerat, som så kom og skulle være tripsitter.. Vi havde købt sodavand og slik, og jeg havde lavet en fed playliste, så det hele kørte.

Vi lagde ud hjemme hos mig, med at æde 1,5g hver klokken 14, da vi ville starte stille og roligt, da det var første trip for os begge to. Der gik halvanden time, og jeg var ret glad og havde den der lykkefølelse, men jeg syntes at der manglede det der tankespin jeg har hørt så meget om.. Heller ingen visuals. Så mig og min kammerat besluttede at æde 0,5g mere, og en halv time besluttede vi os for at lave en kop svampete. Min tredje ven som var tripsitter, kunne se vi havde det sjovt, og ville pludselig også gerne have en kop te, så det fik han da. Vi lavede en kop hver, med 1,5g i hver. Det skal lige nævnes at under hele forløbet blev der røget lidt joints, hvilket faldt mig naturligt ind, da jeg er en ret ihærdig hashryger.

Så begyndte der pludselig at ske noget, der var konstant lys af skiftende farver i mine øjenkroge, og et underligt skær rundt om mit fjernsyn. På min hvide væg kom der også mange skygger frem, så kunne ligne forskellige mønstre, men ingen farver. Det vildeste jeg oplevede var dog at jeg sad og stirrede ind i fjernsynet mens musikken kørte, og der var en mand i nyhederne som jeg syntes så sjov ud. Pludselig begynder hele hans ansigt at køre rundt, og hans hovede skifter konstant størrelse. Det syntes jeg var for vildt.. Jeg havde også mange dybe og ret fede tanker, men jeg kan slet ikke huske dem. Min første kammerat lå og smilede under hele forløbet, og udbrød ofte af grin helt uden grund, hvilket selvfølgelig også fik mig til at skrige af grin. Min anden kammerat (tripsitteren), sagde ikke et ord efter han drak teen, og efter et par timer gik han hjem.

Mig og min ven fik så den fantastiske idé at gå over til en af mine gamle venner, som jeg ikke havde set i rigtig lang tid. Han holder altid lidt fest om torsdagen. Men da vi kom derhjem dalede mit humør kraftigt. Han havde ændret sig fuldstændig, og sad og svinede vores svampe til, mens han sad og kværnede bajere og rev amf-snitter. Jeg syntes han var et kæmpe fjols, og min ven fik det også pludselig dårligt og gik ud og knækkede sig. Efter 45 minutters tid hos min gamle ven, skred vi hjem til mig.

Gåturen derfra var helt fantastisk, jeg følte mig så fri, og jeg blev enormt positiv igen. Der lå regn på alle vejene, og jeg syntes hele tiden at jeg kunne se nogle små slanger, komme hen imod mig i regnvandet, men de var ret søde, så det havde jeg intet imod. Min ven fik det også godt igen, kunne jeg høre. Vi snakkede vanvittigt meget lort hele vejen, og vi morede os ganske godt hele vejen. Da vi kom hjem til mig var klokken blevet omkring 20, tror jeg nok. Han lavede noget mad til os, og jeg lavede et bongmix. Jeg sugede et bonghovede og spiste noget mad (jeg havde ikke spist hele dagen), og så sad vi ellers og stenede fjernsyn og sugede bong til klokken 2 om natten, hvorefter han gik hjem, og jeg gik i seng.

Alt i alt var det en fantastisk dag, jeg havde det kanon. Jeg er lidt ærgelig over vi tog hjem til min gamle ven, men på den anden side var gåturen hjem derfra super lækker. Dagen efter følte jeg mig lidt ør dag jeg vågnede, og havde lidt hovedpine, og sagde ikke ret meget hele dagen. Jeg hyggede mig bare. Det var et rigtig lækkert svampetrip, og jeg ser allerede frem til det næste..


- Stefan


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 apr 2009 14:26 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 dec 2004 10:01
Indlæg: 2016
Ret god rapport. Det kan være ret markant hvad angår stemningsskift og påvirkninger af andre folks humør/energi. Men godt i havde mulighed for at forlade din gamle vens sted igen så. Og husk at være påpasselig med redoseringer, de kan godt komme bag på én lige pludselig.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team