|
Substans/er: Mexikanske svampe
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne
3g Mexi svampe i en kop the.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Vi havde planlagt aftnen godt, og jeg mener selv at min mentale tilstand er ret stærk.....
Triprapporten
Jeg havde ikke taget svampe i over et år, fordi jeg har været ude og rejse osv. Så fordi jeg nu havde fået fat i nogle svampe igen, havde jeg i nogle uger gået og glædet mig til at trippe. Jeg har altid spist svampe alene, men denne gang ville jeg gerne prøve at trippe med min bedste ven. En person jeg har været venner med siden vi var 10 år, så vi kender kender hinanden rigtig godt.
Vi havde gået og planlagt det stille og roligt i ugen op til. Vi skulle trippe lørdag, og vi startede med at køre ned i byen for at købe alle tænkelige ting ind, som jeg troede kunne være spændende. Æbler, juice, chokolade, chips og nødder.
Da vi skulle trippe nede hos min ven, havde jeg medbragt røgelse og noget indisk chanting musik, tæpper og noget behageligt tøj osv.
Fordi min ven havde fastet i et par timer længere end mig, var han ved at blive rigtig sulten. Så vi besluttede os for at få lavet the'en og gå igang.
Jeg tror ikke der gik mere end 10 min. efter vi havde drukket the'en, før jeg kunne mærke mine arme blev tungere og en dejlig vibrerende følelse fyldte hele min krop. En dejlig følelse som jeg godt kunne huske, og vidste at det skal nok blive godt. Jeg blev lidt utålmodig, og begyndte at gå lidt rundt... bare sådan for at mærke min krop, og hvad der skete med den.
Da jeg igen satte mig ned i sofaen, bare for at slappe og og suge alle følelserne til mig, kunne jeg godt se at vores chilli-peanuts i skålen så lidt anderledes ud. Stearinlysenes skær og skygger blev hurtigt
interessant at se på. Min vens loft, som er alm. træloft med de mange knaster i, var lige pludselig blevet et hav af hallucinationer. Selvom jeg koncentrerede mig om, at få det til at ligne det normale loft, så kunne jeg ikke.
Jeg blev ikke nervøs eller noget i den stil. Vi havde det rigtig sjovt, men jeg har bare aldrig tidligere haft så stærke hallucinationer, så jeg synes faktisk det var rigtig spændende. Men jeg vidste, at hvis jeg blev alt for optaget af det loft, så ville jeg bare stå og kigge på det hele aftnen! Så jeg begyndte at gå lidt rundt i det lille "kolonihavehus" og nyde tilværelsen.
Pludselig mens jeg igen sad i sofaen, fra det ene sekund til det andet, så lød mine stemme helt anderledes. Min ven sagde at den lød som den plejer. Så det føltes som om jeg for første gang hørte hvordan jeg lyder i andre menneskers ører, og det var da fantastisk morsomt. Jeg kunne ikke lade være med at fnise og grine hver gang jeg prøvede at sige noget, fordi jeg lød helt anderledes(syntes jeg selv). Og det blev også bare endnu mere morsomt, da jeg kiggede på min krop. Det hele føltes helt surealistisk. Som om min evige, bestandige "sjæl", som (evt) springer fra liv til liv og fra krop til krop havde fået et glimt med igennem mine øjnes vinduer, og så hvor underlig en krop og stemme "den" nu var havnet i.
Det hele var dybt komisk og jeg grinede totalt åndsvagt af hele oplevelsen. Hvilket bare fik min makker til at grine lige så åndsvagt! Og så kunne vi sidde der og grine åndsvagt af hinanden i lang tid. Jeg havde det rigtig, rigtig fantastisk, og alt syntes at være alt for vidunderligt. ALT!
Det ene øjeblik stod jeg og krammede væggen, det andet øjeblik gulvtæppet eller bordet. Og der var bare ikke tid til at tænke eller forklare. Alt gik så stærkt og jeg koncentrerede mig bare om at nyde øjeblikket.
Mine tidligere svampetrips er aldrig startet så kraftigt, eller været så kraftige. Og de har faktisk alle været mind-trips, hvor jeg bare tænker på alt mellem himmel og jord. Og selv [i]under dette trip var jeg forundret over, at det slet ikke lignede mine andre trips. Det var som at dette trip var meget mere fyldt op af følelser, end af tanker. Jeg havde det bare rigtig, rigtig godt!!!
Følte mig på en måde i et med mig selv og alt omkring mig. Intet var forkert. Jeg havde endda denne underlige fornemmelse af deja-vu. Som om jeg havde læst alt der skete, i den første del af trippet, i en anden triprapport.
Efterhånden som tiden skred frem, begyndte hallucinationerne virkelig at dominere. Det var som om alt jeg så igennem mine øjne var enten sløret eller forvrænget på en mærkelig måde. Jeg kunne også se svage omrids på alt.
Lilla, gulv og sølv er det nærmeste jeg kan forklare. Og selve rummet var helt ude af proportioner. Det var som om alle hjørner og kanter var blevet banket ud, så det hele næsten var et stort rundt rum. Afstanden mellem møblerne så osse helt anderledes ud. Som var de meget længere væk. Jeg prøvede endda at kigge ind i min makkers øjne, men kunne bare ikke finde ud af hvilken vej han kiggede. Det var helt utrolig svært at fokusere på noget.
Jeg synes selv det hele gik meget stærkt. Jeg fik mere og mere svært ved at finde ud af hvor fanden jeg var henne, og hvad der lige foregik. Jeg var blevet rigtig forvirret. Jeg kunne sidde og kigge på sofaen jeg sad på, og stadig ikke ane hvad der foregik, og hvor jeg var hennne. Min makker var også forvirret, og vi mindede hinanden på at vi havde taget svampe, men det hjalp dog ikke på forvirringen. Det blev jeg selvølgelig meget nervøs over, men når jeg lige følte efter, så havde jeg det faktisk ikke skidt. Jeg vidste bare ikke hvad fanden der foregik.
Jeg prøvede at sætte mig i sofaen og spise et æble, for ligesom at have noget at koncentrere mig om. Det var bare så fucking godt det æble, at jeg bare grovåd det. Virkelig proppede det hele ind i munden og tyggede løs, mens jeg prøvede at holde styr på mit mundsavl.
Herfra er det hele lidt sløret, nok dels fordi jeg ikke kunne regne den ud mere, og jeg kan ikke huske alt.
Men jeg prøvede mere og mere at få styr på værelset, som var helt umuligt at finde rundt i, men det kunne jeg ikke.
Og det endte med at min makker og jeg sad i sofaen, og bare ikke vidste hvad vi skulle sige. Jeg prøvede at slappe af, men det kunne jeg ikke. Pludselig fik jeg den største svedetur jeg har haft i mit liv. Det føltes som om alt mit tøj blev vådt på en gang. Og det blev jeg endnu mere forvirret over, for jeg kunne ikke regne ud hvorfor jeg skulle svede sådan. Det var som om en flod løb ned over panden på mig, og jeg kunne knap nok rejse mig fra sofaen. Et koldt bad var ellers i mine tanker. Det var meget, meget ubehageligt!
Det eneste jeg kunne gøre var at falde tilbage i sofaen, og håbe på det gik over. Jeg var helt magtesløs.
Lige så pludselig som svedeturen var startet, så kunne jeg nu lige pludselig ikke få vejret. Det føltes som alt luft
var fjernet fra rummet, og lige meget hvor meget jeg hev efter vejret så kunne jeg bare ikke få luft i mine lunger!
Og mens jeg lå der i sofaen helt gennemblødt og og hiver efter vejret, bliver jeg pludselig meget træt. Og det forstår jeg simpelthen heller ikke. Jeg skal kæmpe for at holde mine øjenlåg oppe. Virkelig kæmpe! På dette tidspunkt tror jeg virkelig at jeg skal til at dø... Jeg kan ikke bevæge mig og ingenting virker! Hvis jeg kunne råbe, så havde jeg råbt højt efter hjælp. Håbede endda der ville komme nogle "udeforstående" venner forbi, så de kunne redde mig fra at dø!
Så nu er jeg overbevist om at jeg er ved at dø, og det eneste jeg tænker, er hvor ked af det jeg gør min mor ved at dø i sådan en situation.
Jeg kan svagt mindes at min ven og jeg få timer før, har stået i min mors lejlighed, og fortalte
hvad vi skulle lave den aften. Hun sagde at nu skulle vi jo ringe hvis vi skulle have noget hjælp. Hvor ville jeg dog forfærdelig gerne have noget hjælp på det tidspunkt, men jeg kan ikke engang rejse mig op.... slet ikke finde min telefon og ringe efter hende.
Jeg tror at jeg her opgiver at holde fast, eller accepterer at nu er det nu. Det hele er stadig noget sløret...
Under denne "svede-døds-tur" i sofaen, når jeg endda at tænke på om det er det "ego-død", jeg har læst om. Det ego-død der i første omgang fik mig interesseret i at tage svampe. "Om det virkelig kan passe at det er det her jeg vil opleve".
Men den tanke stryger hurtigt videre, fordi jeg aner ikke en skid om hvad der foregår, og kan ikke trække vejret eller noget som helst.
Pludselig er det som om jeg vågner op, blir frisk igen, i sofaen. Jeg har ingen anelse om hvor lang tid jeg har lagt der, eller hvad klokken er. Eller om jeg stadig tripper. Jeg har det bare helt fantastisk godt, og loftet ligner sig selv igen, hvilket var lidt skønt må jeg indrømme. Min krop var bare helt afslappet, og det var skønt at jeg ikke var død alligevel. Satte musikken på igen, og lagde mig på gulvet for at nyde det. Vi fandt så ud af at der var gået de ca. 4 timer. Og at vi var færdige med at trippe. Det var skønt....
Vi brugte noget tid sammen på at snakke det hele igennem, ryge en joint og få noget at spise!
Det er det vildeste, kraftigste og hurtigeste trip jeg nogensinde har været på. Jeg har aldrig følt mig så perfekt lykkelig i hele mit liv, og det var vildt at opleve.
Men jeg har heller aldrig haft det så dårligt, som da jeg troede jeg skulle dø, i hele mit liv!
Jeg er glad for at jeg fik lov at opleve den ting, som fik mig til at æde svampe i første omgang. Men hold kæft det var hårdt......................[/i]
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
du beskriver de ting du følte under trippet rigtig godt.
