Substans/er: Psilocybe Cubensis - Hash
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne5 g tørret psilocybe cubensis og en jointMere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Hjemme med slukket lys og rytmeløs ambient musik. Humøret i top, spændt.Triprapporten[i]Tripdato: 5/12-08
Styrke: +++Det er fredag eftermiddag og jeg har lige fået fri fra arbejde. Jeg kommer hjem til en kopi af Peter Stafford's Psychedelics Encyclopedia og to numre af Erowid Extracts. Jeg går straks igang med læsningen. Aftenen var egentlig afsat til en aftale med en ven, men han aflyste kort forinden, så inspireret af min læsning bliver jeg enig med mig selv om, at så kunne jeg da lige tage mig et svampetrip.
Igennem det sidste halve års tid var jeg begyndt at eksperimentere med at tage solotrips, trips med gode udfald, hvor jeg ofte har fået udredt nogle problemer på det sociale område. Det her trip skulle være dedikeret til total selvfordybelse og granskning af døden. Da dette kan være et område, som kan være svært at gå i dybden med, selv i ædru tilstand, besluttede jeg mig for at der virkelig skulle være tryk på denne her gang.
Efter at have lavet et par forberedelser, ryddet lidt op, sat musik på og lukket al lys ude fra lejligheden, målte jeg de 5 gram ud. Må indrømme at jeg blev lidt overrasket over hvor meget mere det så ud af, end mine forrige trips, som max har været på 3 gram. Men efter flere "utilfredsstillende" trips, hvor jeg har følt at der kunne godt have været mere, eller at jeg har været tæt på et gennembrud af en art, besluttede jeg mig for at springe ud i det.
Svampene blev gnasket godt igennem og skyllet ned med lidt saft. Klokken er omkring 19.00 på det her tidspunkt og det er omtrent det sidste klokkeslæt fra aftenen som jeg husker præcist. Efter indtagelse lægger jeg mig i sengen og venter på come-up, jeg bliver selvfølgelig utålmodig og bruger lidt tid på at forbedre min setting, (der skulle være HELT mørkt) dækker et par standby-lamper til og finder noget dække mine øjne til med. Efter ca. ½ time - 45 mins. begynder trippet at melde sin ankomst og med det følger en HEL del rumlen i maven, rastløshed og svedige hænder. Jeg tænder op i jointen som jeg havde rullet til trippet, for at tage det værste af bodyloadet. Efter at have røget ca. 1/3 af jointen forsvinder de værste gener og trippet begynder ligeså stille at rulle fra maven og op i sindet. Bittesmå partikler af energi flyver rundt foran mit indre øje, de danner en fontæne-lignende genstand, som suger disse partikler op i bunden og spyer dem derefter ud oppe i toppen. Mine tanker havde ikke rigtig taget fart endnu, min eneste umiddelbare tanke om alt det her festfyrværkeri var: Det er da meget flot, men hvad kan jeg bruge det til? Fører det ikke noget mere med sig?
Trippet havde på det her tidspunkt langtfra nået sin top endnu, den første bølge havde kun lige lagt sig, før den næste kom væltende ind over mig. Denne her gang tog det hele virkelig fart og jeg begynder at miste alt begreb om tid og sted. Dernæst bliver jeg slynget ind et virvar af farver, fraktaler og blinkende tegn i alverdens udformninger.
Intet af det jeg ser giver nogen mening, jeg bliver en smule fortvivlet, for jeg ville ikke ende med endnu et formålsløst trip uden endelige konklusioner. Midt i virvaret bliver jeg enig med mig selv om at det her trip skulle til at tage form. Det føltes stadig som om jeg var på come-up stadiet og det var ved irritere mig en hel del. Så midt i al irritationen besluttede jeg mig for at tage ét Terence McKenna råd til mig, selvom jeg have været lidt skeptisk overfor det, og brød derfor ud i sang, ikke nogen sang fra nogen sangbog, bare helt tilfældige toner sat sammen i tilfældig rækkefølge. Først virkede det fuldstændig absurd at bruge sin egen stemme, men efterhånden som jeg kom ind i det og fjernede min skepsis blev trippet pludselig et helt andet. Al ubehag ophørte og jeg lukkede mine øjne og gav mig hen til trippet som nu peakede.
Følgende er meget svært at beskrive.
Da jeg lukkede min øjne igen var det som at blive revet op på et nyt stadie, alle farver forsvandt for en tid og mit sind fløj rundt i noget jeg kun kan beskrive som et stort sort univers, kun præget af enkelte stjerner rundt omkring. Det eneste der på dette tidspunkt mindede mig om min eksistens var lyden af mit eget åndedræt. Det gjorde mig ikke bange men derimod endnu mere nysgerrig, hvad skal jeg udrette på dette stadie, hvem havde konstrueret dette stof som gør at jeg har nået det, hvad er formålet med dets eksistens, hvad er formålet med min?
Pludselig slog det mig! Svampe og planter i det hele taget, er som alle andre levende væsener på denne her jord, født uden noget egentlig formål. Formålet med et individs eksistens viser sig først ved dets ophøren. Min mor gik for nylig bort efter kort tids sygdom og derfor var denne åbenbaring meget brugbar i arbejdet med at acceptere hendes død, det gik op for mig at, lige så meningsløs som hendes død havde været, lige så meningsfyldt havde hendes eksistens været for mig. Hun opforstrede mig og gjorde alt som en moder kan gøre for sine børn. Tankerne om min mor blev hurtigt fulgt op af tanker om alle de andre folk der til daglig gør mig lykkelig, min familie, mine venner og mine kollegaer.
Efter denne eksplosion af forløsende tanker om alt godt og skidt ved tilværelsen blev jeg fyldt op af energi og kunne ikke længere blive liggende i sengen. Jeg rejste mig op og tænkte ved mig selv, at en gåtur for at nyde lidt af den visuelle del af mit trip ville være på plads nu. Jeg fandt dog hurtigt ud af de motoriske forskelle på et 3 g og et 5 g trip, jeg vaklede rundt og var ved at vælte 2 gange på vej over til mit skrivebord, på trods af at der ikke er længere end 2 meter. I stedet for at gå en tur besluttede jeg mig for at skrive et eller andet ned om oplevelsen, for det her var større end noget jeg nogensinde før har opnået på svampe, og de store oplevelser er oftest dem der er sværest at huske bagefter i detaljer. Det blev dog også hurtigt klart for mig, at selv i påvirket tilstand havde jeg svært ved at skrive noget brugbart ned. Det tog mig lang tid at skrive noget med nogenlunde sammenhæng og det er derfor også kun den første sætning der virkelig rammer essensen af de ting der gik op for mig, og den lyder således: "
Svampe er et redskab, hvis du ikke lærer at forstå det, kan det aldrig blive til sjov og ballade". Før dette trip havde jeg haft et meget ambivalent forhold til den markerede udtalelse, trips har førhen hjulpet mig i den rigtige retning med mange af mine problemer, men aldrig noget i den her målestok. Det her trip slog for alvor min tro på svampenes evner fast, evner som der, hvis de ikke bliver respekteret, rammer en med stor kraft, ikke kun psykisk men også fysisk.
Mens jeg sad og skrev alt dette lagde jeg mærke til, at en anden ting havde ændret sig; det visuelle var ikke længere noget af betydning. Jeg sad og kiggede på min skrivehånd og så energien i form af varme og lyse mønstre flyve ud til min fingerspidser og blive til bogstaver på papiret. Jeg var ikke længere opslugt af det visuelle, istedet havde jeg selv opslugt al dets energi, væggene og mine møbler var tomme for visuals, men alligevel var det hele overdådigt smukt. Jeg kunne konkludere, at jeg skulle bruge al den energi på at vise de mennesker jeg omgås med, at der er så meget, der er så smukt og dejligt her i verden. At på trods af død, sorg, ensomhed og fortvivlelse skal man holde hovedet højt, for der et lys på den anden side, hvor svært det end måtte være at indse. "Vær tilstede, vær hjælpsom, sæt standarden for godt humør, og fortæl hvorfor vi skal være i godt humør" Var hvad der blev skrevet mens ovenstående tanker blev tænkt.
Efter ca. 1½ sides skrivning, følte jeg efterhånden at mit bensæt var blevet lidt mere pålideligt og tog derfor tøj på og gik mig en tur. Jeg gik ned til en nærliggende park med tilhørende stier bænke, klokken var omkring de 22.00 på det her tidspunkt og jeg var ligeså stille på vej ned fra det her episke trip. Jeg satte mig på en bænk og røg det sidste af jointen, kiggede op på træerne omkring mig og så hvordan de åndede, skiftede farve og form og kom endnu en gang til at tænke på hvor meget træerne, naturen, svampene havde gjort for mig. Jeg følte mig usårlig i livet, intet kunne få mig ned med nakken, og hvis noget var ved det, vidste jeg hvor jeg skulle søge. Gik lidt frem og tilbage i parken og lod mig rive lidt med af træernes dans, indtil det blev for koldt ud og jeg besluttede mig for at gå hjem.
Da jeg kom tilbage, var jeg så småt ved at lande helt fra trippet da en veninde skrev om hun ikke måtte komme over, og jeg sagde selvfølgelig ja, da jeg var ivrig efter at dele min oplevelse med hende. Men da hun endelig kom var jeg slet ikke fattet nok til at fortælle om detaljerne, kunne blot sige at det havde været et trip udover det sædvanlige og at jeg virkelig havde fået arbejdet nogle ting igennem.
Konklusion: Efter godt og vel et års svampe-tripning med alt lige fra 1 uge til 3 måneders pause, flyttede det her trip virkelig ved min opfattelse af hvordan man bedst bruger svampe. Mit første solotrip var på 2 g, allerede der blev det klart for mig, at de helt store oplevelser ikke ligger hverken i det visuelle eller i tankerne, men at det mere er en blanding af de to; en blanding som ikke altid er lige let at gennemskue, men som ligeså stille med tiden og flere trips bliver nemmere at håndtere og vende til noget brugbart. Med hensyn til svampenes formål vil og kan jeg ikke sige mere end det der står skrevet her i rapporten, man kan bruge svampe til mange ting, og det er op til den enkelte at finde ud af hvordan de bedst kan bruge dem.
Det var mit trip, så mange tanker, så lidt tid. Håber i kunne bruge det, for det kunne jeg
Hygge[/i]
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
