Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 mar 2024 06:50


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 10 aug 2020 16:43 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 19 okt 2018 16:40
Indlæg: 4
Substans/dosering:
12,5 x2 + 15 g trøfler (2 forskellige slags
 over 2 dage).

Setting:
I skoven og derhjemme



Set og erfaring:
Jeg stiftede bekendtskab med cannabis for godt og vel en 10-12 år siden i en alder af 14, og jeg var hooked med det samme. Jeg elskede at være skæv. Siden da har jeg røget mere eller mindre fast, udover et års tid for 3 år siden, hvor jeg havde en kæreste og kun fyrede op en gang i mellem. Jeg har ikke noget problem med cannabis, og jeg har aldrig rigtig haft problemer i livet pga. røgen - tværtimod, faktisk! 

Ift. til psykedeliske substanser har jeg tidligere prøvet 1,5 g cubensis svampe med min gode kammerat, røget en pibefuld chanka (staves???) til Psycedelic Circus og spist 12 g trøfler (delt ud på 2+x 6 g) for mig selv. 

Som person er jeg meget åben og spirituel, men blot en lille rookie ift. til det spirituelle, og jeg har fundet ud af at jeg skal gøre mere i det at blive oplyst og rydde mit dumme ego af vejen. Jeg har altid haft et kæmpe ego, som både har hjulpet mig, men virkelig også fucket nogle ting op for mig. Alting sker dog af en grund, det ved jeg.

Trippet:

Min triprapport strækker sig over 2 dage, da jeg ikke følte at jeg fik nok ud af første omgang om fredagen og noget inde i mig sagde at det var okay at prøve igen, med en større dosis næste dag, så det stolede jeg på. 



Fredag:

Det er fredag, og jeg får fri fra arbejde kl. 17. Mailen om at mine trøfler var ankommet til posthuset i min by og at de ville komme i løbet af dagen, var tikket ind om morgenen, og jeg kunne ikke vente til jeg fik motherfucking fri. 
Vejret er fantastisk. Solen skinner - igen. Tak. Jeg er glad. Så glad som jeg nu engang tillader mig at være, selvom jeg hver dag tænker på, at mit sociale liv er blevet lidt vissent og jeg er gledet væk fra mange kammerater med årene. Jeg har dog samtidig fundet, og har sådan set altid haft, en utrolig glæde i at være alene, og jeg ved igen at alting sker af en grund. Ja jeg er fucking corny.
Der er noget i mit indre jeg skal udforske for mig selv, hvilket jeg også fik bekræftet i mit trip. 



Jeg kommer hjem i min mors hus, hvor jeg bor lige nu for at få sparet lidt penge sammen. Noget jeg aldrig har givet en fuck for. Jeg hader penge og de hader mig. 
Det går dog godt nu og jeg har fået mig et arbejde i en e-cigaret butik, som jeg er rigtig glad for og synes er pisse hyggeligt og afslappet. Det var skæbnens gang at jeg fik det, og det nye arbejde har været med til at lægge op til alt det der sker i mit trip. Jeg har røget, indtil denne næste lørdag aften, omkring 5-8 joints hver dag i små 3 år, og jeg følte det var ved at tage lidt overhånd, selvom jeg dog ikke umiddelbart oplevede problemer med mit forbrug/misbrug. Mit største problem begyndte at blive, at jeg altid har kunne mærker at min mor gerne ville have mig til at stoppe, selvom hun gentagende gang har fortalt mig at hun er cool med det, og at det er mit valg. Jeg har kunne sidde og ryge en joint overfor min mor siden jeg var 17 (er lige blevet 26 i dag) og det har været super chill at kunne have sådan et forhold til sin mor. Det har jeg virkelig sat pris på, og også fortalt hende.
Min mor er dog den største anti-ryger, men en meget åben person. Det siger meget om hende som person, at hun er sådan overfor mig i forhold til hvordan hun er overfor sig selv med ikke at ryge. Jeg elsker den kvinde overalt på jorden.
Lidt et sidespor, beklager!

Jeg tager hul på 1 af de 4 poser trøfler jeg har fået hjem. De er dejligt varme efter at have ligget i postkassen i solen i et par timer! 2 poser med 25 g af en slags, og 2 poser med 15 g af en anden slags. Jeg nupper halvdelen af den med 25, selvom jeg dog havde lyst til at tage den med 15. Men jeg tænkte jeg skulle starte stille og roligt ud og der kommer forhåbentlig flere dage her i livet. Der kom i hvertfald en gunstig lørdag allerede næste dag! :rocking: :lol:
Jeg skyller 12,5 g ned med en royal export, for jeg har lært af mig selv, at jeg ikke skal tygge på trøfler, hvis jeg gerne vil undgå at brække mig. :shock:, og det er jo synd for trøflerne hvis de ikke får lov at blive i mavsen. Jeg sætter mig ned på mit værelse og krøller et svin. 70 % skunk og 30 % blå camel, og sætter mig ud i solen for at sparke trippet i gang med resten af min yndlings øl og en joint. 8)
Jeg har allerede planlagt at jeg vil tage en tur ud i skoven, som ligger tæt på hvor jeg bor. Men jeg krøller lige en ekstra hashjoint og tager med på vejen! Jeg hopper på min cykel og på turen derud begynder jeg at kunne mærke en forskel og er et stort smil på cykelstien, med mine solbriller, flødehår og høretelefoner.
Jeg ankommer til skoven og cykler lidt rundt derinde, hvor der går nogle enkelte folk med deres hunde og andre er ude at cykle eller at gå i skoven. Det er ikke en særlig stor skov, men den er hyggelig og rigtig flot. Jeg føler dog ikke jeg kan være helt alene derinde, men det kan jeg jo ikke kræve. Jeg cykler hen til et sted hvor der er nogle sheltere og en bålplads og tænker YES, der skal jeg sidde og chille. Men da jeg komme tættere på kan jeg se, at der sidder nogle. Jeg tænker om det måske er folk der er ude at hygge sig og om jeg skal prøve at cykle hen til dem og se hvad fanden de har ild i - bogstaveligt talt, de havde gang i en bål. Jeg elsker bål. Jeg ville nok selv have lavet et fucking bål hvis jeg var kommet først. Nå men jeg vælger at cykle videre og finder en bænk hvor jeg lige slår mig ned og vil tænde min hashpind. Da jeg stikker hånden i tasken efter smøgpakken hvor den ligger, har jeg allerede på fornemmelsen at jeg har glemt min lighter derhjemme. Kæft hvor er det dumt. Jeg tænker det må være trøflevennernes begyndende ironi. Jeg har på dette tidspunkt allerede en følelse af, at de gerne vil have mig til at lægge alt røg på hylden.
Jeg vælger at cykle over til de mennesker der har lavet bål, de må sgu da ha en lighter siden de har lavet bål. Jeg kommer over til en familie bestående af en far, mor og deres søde lille datter med briller. Moren og faren ligner et par sigøjnere, da de ikke er super smukke at se på, og jeg tror i første omgang de måske er hjemløse og får medlidenhed, men kan se at de sidder med mad og skal til at lave mad. De er nok bare ud at hygge! Dejligt. Jeg spørger om de har en lighter jeg kan låne, evt. købe. Manden stikker mig en lighter der lever på sine sidste gnister, og jeg siger mange tak! Jeg tænker dog at jeg sagtens bare lige kunne have lånt lighteren en enkelt gang, og så givet ham den tilbage. Selvom han havde givet mig den, følte jeg lidt at han havde følt sig nødt til at give mig den. Jeg er i et virkelig ydmygt humør, mærker jeg. Da jeg cykler væk derfra tænker jeg at jeg nok lige skal sørge for at han får den igen, ellers ville jeg være en dick.
Jeg tager så tilbage til min bænk med min lighter, og har lige fyret op, da en mor og datter kommer gående med deres hund. Jeg skynder mig lige at slukke da de er lidt på afstand, og hilser på dem da de kommer gående forbi.
Jeg tænder jointen igen, stiller cyklen og går lidt rundt. Jeg er begyndt at føle mig i ét med skoven, og visuals af spriraler ser jeg overalt. Det minder mig om engang jeg havde taget meget ketamin. Jeg tænker det er sgu da sjovt at de 2 ting minder så meget om hinanden. Der må være en generel, anderledes verden, som er virkelig, og som ikke blot er skabt af indtagelsen af stoffer. You feel me??

Jeg kan mærke hvordan træerne hilser pænt på mig og jeg får øje på et venligt træ der smiler til mig. Jeg smiler venligt tilbage og tænkte at det var da et meget, meget flinkt træ. Det bliver en god skovtur pga. det venlige træ.
Jeg cykler videre, men står af min cykel, da det er en stiv citybike, der ikke egner sig fantastisk godt til skovbunden.
Jeg kommer ned til et lille hyggeligt hus, som ligger i skoven, hvor der også er et bur med 2 påfugle, som jeg havde glædet mig til at kigge på. Men de ligger bare og stener. Jeg har lyst til at lukke dem ud i verden :peace:

Jeg sætter mig over på en bænk og slapper helt af. Her kan jeg mærke, at trøflerne er lidt mere intense, når kroppen ikke er aktiv.
Jeg bliver fanget i et par øjeblikke, hvor det er som om jeg kan se laser-agtige linjer i luften, som om verden er grafisk og computer lavet, og min krop er blot et stykke falskt kød. Men det er satme noget godt kød, det er jo derfor jeg løfter vægte og holder mig aktiv! Men min sjæl er den ægte vare. Jeg bliver i tvivl om denne verden er den ægte vare. Jeg føler at jeg her i verden bare er en karakter ligesom sims. Mit højere jeg er også blot en alien der styrer mig rundt i et computer spil, og nu har vi fundet hinanden. :cheers:

Jeg kan mærke jeg er sulten i maven og spiser den dåse tun og 2 stykker rugbrød jeg havde taget med, sammen med solbær. Jeg har selvfølgeligså også taget 1,5 liter iskoldt vand med - som dog ikke er helt iskoldt længere - men hold kæft det gør underværker. Underligt vild kombo af de 3 madvarer, når jeg indtog dem på samme tid, faktisk!
Jeg tænder en mad smøg, men har lyst til at slukke den efter 2-3 hiv. Tobaksrøgen gennem filteret føltes som om jeg inhalerede døden direkte ned i mine lunger.
I det samme kommer moren og hendes datter, som jeg mødte tidligere ved bålet, ned fra en lille bakke omkring hvor jeg sidder. Datteren går først og er lidt nervøs da hun ser mig, hun er vel en 10-12 år, men jeg smiler selvfølgelig til hende og hendes mor kommer lige i hælene af hende og siger, ja der sidder en ung mand der, ham behøver du ikke være bange for. Jeg finder ud af at mores personlighed heldigvis er langt fra så grim som hendes tænder. :lol: og jeg giver hende lighteren igen og siger at jeg ikke har brug for den. Hun siger det er ligemeget og spørger om den stadig dur og jeg siger den har gjort et fantastisk arbejde! Min dårlige samvittighed fra tidligere over lighteren forlader mig i det jeg insisterer på at hun skal tage den med op til hendes mand igen! Vi smiler til hinanden og de går over for at kigge på påfuglene, mens jeg så småt tænker på at cykle hjem ad og vinker farvel til dem.

Turen hjem går igennem skoven, og til en bagvej langs en å, hvor der er en dejlig udsigt over min by. Her løber jeg tit ture og elsker det, men nu på syre, har jeg det ligesom wauw. Jeg står af cyklen og går i stedet. Jeg bliver lidt træt af at have taget min cykel med, men den er nu god nok alligevel. Solen er så småt på vej ned og verden omkring mig er smuk og ekstra orange. Jeg får altid et orange lys der skinner for mig, når jeg har positive tanker på psilo.

Efter jeg kommer hjem kan jeg faktisk slet ikke huske hvad jeg lavede eller noget som helst. Jeg chillede max og tænkte på at det havde været en dejlig dag.

Lørdag
Det er dagen efter og jeg skal møde igen på arbejde kl. 10. Jeg vælger at tage resten af de 12,5 g med fra posen med 25 g og indtage dem mens jeg er på arbejde. Jeg vidste godt at det ikke ville blive lige så intenst som den foregående dag, pga. tolerance. Jeg mærker heller ikke det store udover lidt visuals og forstærkede farver. Objekter bliver skiftevis aflange og derefter sammenpressede og brede på skiftet. Firkantede ting fucker med min hjerne og har det lidt grinern over det. Arbejdsdagen er hurtigt overstået, og en dag med overraskende mange kunder - og en idiot - kommer til sin ende. Jeg følter mig ikke rigtig påvirket af trøflerne mere, det var også en meget svag virkning i dag. Den lille djævel i mig siger at jeg skal tage hjem og nuppe hele posen med 15 g alien trøfler. Jeg er som et barn med en slikpose, men min samvittighed siger mig bare at det er ok, og at kun godt ting noget vil ske ved at jeg upper dosen endnu en gang.

Jeg nupper halvdelen med et glas pepsi max og prøver ikke at få smagen af trøflen ud i munden og tager så den anden halvdel i samme stil. JEG SKAL BARE IKKE TYGGE PÅ DET LORT, FØJ!!! :shock:
Jeg har på dette tidspunkt ikke rigtig nogen forventning til virkningen, og har det fint med hvis jeg bare blev hyggeligt påvirket. Det tror jeg at trøflerne godt kunne lide at jeg tænkte, for hold da ferie.

Jeg liggger i min seng - har fastet hele dagen og går efter en 24 timers faste, nu hvor jeg alligevel også spiser svampe - mens jeg ser BBQ pitmasters på canal 9. Et program der handler, som navnet antyder, om folk der griller. Super stener at ligge og se på, når der kommer sådan 8 afsnit af det efter hinanden. Jeg tænkte at det var da meget komisk at ligge og se på folk der griller det sygeste kød, mens jeg ligger og siger til mig selv jeg ikke på spise noget :nus: Det var dog ikke fordi jeg var specielt sulten. 15 g og 0,5 liter boblevand fyldte da rimelig godt i dag, tænkte jeg. Og er der egentlig kalorier i trøfler??? fuck det hele

Jeg hiver telefonen frem og den er totalt aflang. Jeg kigger på mine fingre som også er helt lange, og jeg føler mig som en fucking alien. Det hed jo også alien trøfler :eyes:
Og som jeg ligger der og slapper mere og mere af, bliver alting mere og mere intenst og rart. Jeg ligger og hygger mig og støder på en youtube video på telefonen, med en blot 17-årig knægt, der er utroligt klog at høre på. Jeg føler ALT hvad han siger i videoen. Alt hvad han forklarer om sig selv, sin barndom og sin familie, er ligesom min egen. Jeg elsker at høre på dette, det var alt jeg havde brug for at høre fra en anden person. Jeg tænker jeg ville ønske at jeg havde en ven som ham. Jeg ville ønske jeg bare havde en ven, der var mere åbenhjertet og spirituel som mig selv. En ven, som ikke altid havde travlt med alt muligt andet og satte pris på hver enkelt minut som jeg selv prøver. Fuck det, jeg har mig selv, og det er farligt at gå og tænke på at andre skal gøre en lykkelig. Lykken findes i en selv og kan først videreføres ordentligt til de andre, når man selv har fundet den.
Det går op for mig jeg føler mig meget filosofisk. Jeg burde skrive mig nogle rim, som jeg elsker at gøre. Når jeg prøver at freestyle lidt for mig selv sjov, ved jeg bare lige præcis hvad jeg skal sige, og det hele virker meningsfuldt og ikke bare som tomme ord. Min mor er dog hjemme, så jeg har ikke lyst til at rappe højt for mig selv mens hun kan høre det. Jeg bliver super ekstatisk og glad ved tanken om at trøfler giver mig muligheden for at mærke mit sind sådan her, og jeg glæder mig ved tanken om at tage en håndfuld igen en dag, når jeg en dag er alene hjemme og kan gå i psilocybin mode med mine tekster og mic.

Jeg bliver sindssygt glad over mig selv og alt hvad jeg har udrettet i mit liv. Jeg er stolt af mig selv. Jeg føler mig en som en god person. Dog kan jeg mærke de skytsenglene der passer på mig og min familie, tale til mig. Er de her skytsengle mon tidligere familiemedlemmer? Det har jeg en stærk fornemmelse af, at de er. De har altid hjulpet mig, jeg har altid kunne mærke dem siden jeg var meget ung. Jeg har altid haft en følelse af at nogle passer på mig og at der er nogen omkring mig, både gode og dårlige. Især bag mig, hvis de er dårlige. Jeg ved godt at dårlige ånder har fundet mig for længst, og at de elsker at prøve at få mig til at føle frygt og usikkerhed, så de kan blive hos mig og få deres energi fra mig. De er nogle fucking tabere, der for evigt sidder fast mellem himmel og jord. Jeg griner af dem og viser dem min pik, som er lavet af det slags kød, de aldrig får tilbage.

Jeg ligger stadig i min seng og tænker, og begynder pludselig at græde, fordi jeg gerne vil blive bedre til at passe på og besøge og bekymre mig om hele min familie. Jeg ved at min mormor gerne vil have mig mere på besøg, og at hun måske ikke har alverdens år tilbage at leve i. Min mormor er bare så svært at nyde nuet med, for ud af det blå, kan hun komme med en direkte ondskabsfuld bemærkning. Noget som hele min familie afskyer hende for.
Jeg bebrejder ikke min mormor noget og kan ikke blive stødt af det hun siger, selvom det irriterer mig ind til knoglerne, at hun kan være sådan. Jeg har heller ikke noget problem med at sige min mening overfor hende, hvad enten hun kan tage det eller ej.
Jeg hører at jeg skal besøge min mormor bare lidt mere end jeg gør i forvejen. Men jeg inviterede hende med på bones til min fødselsdag her den 2. juli, så helt slem er jeg da ikke.

Jeg får også tanker om min far. Jeg har det mere svært og akavet med min far, end han måske tror.
Jeg kan ikke løbe fra at være pisse irritabel over den måde han har ladet mig vokse op på, og smutter fra det hele da jeg var 4 år, og kun kom for at hente mig og min søster et par gange om året. Jeg føler ikke jeg kender min far ordentligt, og når jeg endelig er sammen med ham, er det som om vi ikke kan connecte ordentligt. Jeg føler altid han har travlt med alt muligt andet - ligesom min bedste ven - og især med hans arbejde i militæret. Militæret, som jeg finder dybt latterligt og er ked af at han har dedikeret sit liv til, i stedet for at bruge tid med mig.
Jeg lader det ligge, for jeg ved igen at der er en grund til alt her i livet. Jeg ved at vi får mange flere år sammen, og allerede næste weekend skal jeg til min sted-søsters' (på min fars side) konfirmation og det bliver godt at være sammen med både ham og min sted-søskende igen, som jeg også elsker overalt på jorden og glæder mig til at møde i livet og hjælpe dem. Noget som jeg ved at min halv-lillebror kommer til at skulle have fra mig før eller siden, som min far ikke kan give ham på samme måde. Min halv-lillebror og jeg får et godt forhold til hinanden i fremtiden kan jeg mærke. Det er jeg glad for.
Jeg ved også at min far rigtig gerne vil genoprette et godt forhold til mig, og det er det vigtigste at jeg kan mærke det på ham, selvom jeg synes han altid har virket meget flyvsk og over alle bjerge. Han bliver vel forhåbentlig en gammel pensioneret mand en dag, og det kan clinche med at jeg er blevet voksen og moden og er kommet videre fra mit eget bullshit.

Jeg smutter ud fra mit værelse. Denne lørdag er ikke så solrig som igår, men jeg havde godt set på DMI at den ville titte frem på den lidt senere eftermiddag. Jeg er vel omkring 2 timer inde i mit trip på dette tidspunkt, og det føles lidt bedre end igår, akkurat som jeg havde håbet på. Jeg havde jo også uppet dosen lidt til de magiske 15 g!
Udenfor ligger min mor i vores hængekøje og blunder lidt. Jeg nyder alle farverne, som er super intense, ligeså intense som mit først hiv af piben med chanka (fucking staves?!) til Psy Circus foran campingvognen 1 år tidligere. I was amazed. I am amazed.
Verden er smuk og jeg er bare en underlig abe-menneske-alien med en behåret røv, der lever ligesom Lloyd i rummet - hvis nogle kan huske ham.
Verden føles så fucking ny og frisk. Jeg ville ønske at alle i verden skulle have det samme syn som mig lige nu. Alle mennesker i verden burde prøve at spise svampe, ellers er det virkelig synd for dem.. Det er lidt ligesom aldrig at have fået noget på dem dumme. Ikke noget man måske direkte behøver i livet, men virkelig et plus i bogen! :P

Jeg går indenfor igen og kan mærke det er lækkert at strække ud. Sådan virkelig lækkert. Jeg strækker generelt meget ud til daglig fordi jeg træner meget og vil undgå spændte muskler, men hold kæft det er lækkert på de her trøfler! Jeg kan mærke jeg er meget spændt i min venstre brystmuskel, og jeg strækker den ekstra meget ud. Jeg føler mig pænt smeltet på de her trøfler lige pt og har det godt i kroppen. Jeg vælger at gå ud og kigge mig selv i spejlet. Pludselig er det som om jeg får røntgen syn og kan se igennem min krop som superman. Mine lunger er ikke glade for at jeg ryger så meget som jeg gør. Denne tanke begynder at bore i mit hovede.
Jeg bliver i løbet af ingen tid ramt af virkelig overvældende angst. Jeg bliver bange for at jeg har en tumor inde i lungen. På ingen tid drypper jeg af sved. Jeg skynder mig ind på mit værelse og lægger mig i sengen. Jeg begynder at svede som om jeg fucking tog en kold tyrker fra herodero man. Eller det ved jeg ikke, for det har jeg aldrig prøvet. Men jeg svedte for vildt. Og jeg var BRANDVARM.
Jeg bliver sindssygt bange og kan mærke den sorte skygge komme ind over mig, som den altid kommer når jeg tænker dårlige tanker. Når jeg tænker på at jeg skal dø, bliver denne skygge super intens. Døden har vel fat i os alle, tænker jeg. Det er bare flinkt af ham at han vil vise mig vej til efterlivet, når vi kommer dertil. Jeg håber ikke det bliver snart tænker jeg. Jeg er virkelig bange for at jeg har fået kræft på dette tidspunkt, og det rammer mig hårdt.

Jeg ligger i min seng mens jeg beder den dybeste bøn til det jeg er i kontakt med, at jeg gerne vil leve. Jeg ved godt at jeg har rendt rundt mange gange og sagt at jeg er pisse ligeglad med livet. Men det er jeg ikke. Mærk mig nu. Giv mig en chance mere, føler jeg at jeg er nødt til at be om.

JEG LOVER AT JEG STOPPER MED AT RYGE, OG DET ER LIGE NU. JEG VIL BARE LEVE MIT LIV OG VÆRE GLAD :cry:
Dette var hele meningen med alt der var sket i mit trip, også den foregående dag - at jeg som det første havde glemt min lighter til at tænde min joint. En mindre ting, med en kæmpe betydning, hvilket jeg også vidste på tidspunktet hvor jeg ikke kunne finde min lighter, men drejede uden om det og fandt i stedet en smart løsning, ved at spørge sigøjnerne om jeg kunne låne deres lighter, som mit ego blev stolt af at have løst på den måde. Nu kunne jeg mærke min sjæl i stedet for, og den talte meget meget tydligere til mig, når den fortalte mig jeg skulle stoppe med at ryge.

Jeg kunne mærke hvordan følelse af at ville være fri fra smøger og joints, tændte nyt liv i mig. Jeg følte at min bøn blev hørt og at det ikke ville være ude med mig endnu, hvis jeg stoppede og tog mig sammen. Jeg var ikke i tvivl om den besked der kom til mig. Stop eller dø før du vil. Det kan godt være jeg måske dør før jeg vil alligevel, men den kamp med det mit røg, vil jeg fucking ikke tabe overfor mig selv. Det skulle blive min nye motivation for at stoppe; bevis noget ordentligt over for dig selv. Du har brug for at gøre noget svært. Hele dit liv har du sprunget over hvor gærdet var lavest og troet det var nice. Tag dig sammen en gang for alle, NU.
Jeg følte virkelig trøflerne tale til mig. Jeg følte at de gerne ville hele mig, og jeg brugte lidt tid på at mærke det og sige tusind tak til dem.

Jeg begyndte at rydde op på mit skrivebord, der lignede lort pga. en kæmpe bunke af ristede smøger og gamle tomme greengo pakker. Jeg tog hele lortet og smed ud. Jeg tog mit stash og alle min cigaretter - havde lige købt en karton blå camel, fordi de stadig kun kostede 40 kroner og havde 8 pakker tilbage af dem, det var da penge lige ud af vinduet tænkte jeg nu, det kan du jo så bare lære din rygertaber - og pakkede det ned. Jeg gik ud til min mor og sagde til hende "Jeg stopper". Jeg satte mig ned ved siden af hende, og lige da jeg smækkede min røv ned i sædet, kom solen frem af skyerne og skinnede kraftigere end den havde gjort hele dagen.
Jeg følte at jeg fik solen til at skinne pga. mit valg, det kunne ikke føles mere synkroniseret og ægte, og jeg blev helt overvældet af glæde indeni. Min mor blev self glad over nyheden.
Den næste time havde jeg den bedste snak jeg nogensinde har haft med min mor. Vi talte om alt muligt sjovt, og jeg følte en eller anden telepatisk kontakt jeg ikke kan beskrive, når vi kommunikerede. Der kom hele tiden et nyt sjovt lag på det vi snakkede om.
Fuglene sang og pippede, og insekter kom og satte sig på mig. Jeg var glad for at insekterne kunne lide mig og kom og satte sig på mig. Jeg kunne mærke hvordan de også bare var små, bevidste væsener med følelser! Hele det her universet er fucking forunderligt og alle væsener er skabt af den samme kraft og svaret er kærlighed til hinanden.
Der kom en bi - jeg kan ikke lide bier, fordi jeg blev stukket af en som barn - og den fløj tæt på mig. Jeg følte jeg havde telepatisk kontakt til bien, og jeg fortalte den med min telepati, at den skulle fucking ikke stikke mig. Den kunne mærke jeg var nervøs, så den irriterede mig lidt for sjov ved at blive ved med at summe omkring mig. Lige da jeg tænkte den værste tanke og at nu skulle den dælme skride - jeg tænkte nemlig grimme tanker, og ikke gode tanker om den - fløj den op i nærheden af mit hovede og jeg var nødt til at løbe væk af instinkt, selvom jeg godt vidste den ikke ville stikke mig. Det var en drillebi. Den kom tilbage senere og fløj ind i stuen, hvor jeg fortalte den at jeg synes den var en drillebi, men at jeg synes den var meget meget flot bi - den var virkelig, virkelig intens gul som jeg aldrig har set en bi før. Det var måske bare syren! Men fuck om det var! Efter det sagde vi farvel til hinanden og den fløj glad ud til blomsterne, akkurat i det jeg med mine telepatiske tanker tænkte at det ville være federe for den at flyve rundt udenfor i stedet for herinde hos mig.
Jeg følte virkelig jeg havde kontakt til den her bi man. Jeg følte det var mig selv som bi. Det var fucking magisk. Så lille en ting, men med så meget betydning for mig.
Jeg elsker bier, og vil have de skal ekstisere, for verden ville langsomt være dødsdømt, uden dem. Jeg kunne mærke bien blev tiltrukket af den frekvens jeg var på. Kærlighedsfrekvensen i universet, er den samme for alle væsener. You feel what i'm sayin? Og de ånde onder kan slet ikke nå os, hvis vi virkelig kan befinde os på denne frekvens. Det lærte jeg skiftevis i solen og nede på mit værelse, hvor en ånd stadig svirvlede lidt omkring, som jeg kunne se ud af øjenkrogen, selvom jeg var ligeglad med det. Jeg havde heller ikke ryddet helt op i tobaksresterne inde på mit værelse, før jeg var gået ud for at fortælle det til min mor, at jeg ville stoppe for good. Jeg var nødt til at støvsuge resterne væk, for at denne ånd kunne forsvinde, kunne jeg mærke.

Og nu skulle jeg møde en intenst øjeblik med denne fucking taberdæmon, af min afhængighed. Jeg hentede støvsugere og kunne mærke hvordan den var lige bag min ryg hele tiden. Jeg prøvede at holde det cool, men synes den var lidt skummel. Jeg vidste dog at min styrke og lyst til at skulle holde op med at ryge hash, bare skulle holde ved og så kunne den ikke komme ind på mig igen.
Jeg startede støvsuger og begyndte at støvsuge hele mit skrivebord og gulv. Hele mit værelse blev mørkt idet, og mens støvsugerede larmede, kunne jeg mærke hvordan min dæmon skreg mig inde i øret ligesom "noooooo" og den skygge jeg følte i hele værelset blev totalt-stærk, fordi den var sur over at jeg var ved at fjerne den fra mig. Jeg var sgu stiv af skræk, det kan jeg ikke lyve om at jeg ikke var, men samtidig begyndte jeg pludselig at grine over hvor stort et øjeblik det her var. Jeg sagde "SEEEEEEEEES" til den fucking dæmon og grinede endnu mere, mens jeg tænkte på at det her ville blive den vigtigste og mest betydningsfulde dag i mit liv, indtil videre.
Det her var fucking intenst. Sådan virkelig. Det berører mig dybt og det løbet mig koldt ned ad ryggen på en god måde, stadig i dag og jeg ved at jeg aldrig vil glemme det. Hvis mit liv var en film, var det her PONR. Point Of No Return. Ryggen mod fucking muren.
Jeg tænkte på filmen Trainspotting, som min super nice biologi lærer viste mig og min klasse, da vi gik i 8. eller 9. og citatet derfra "Choose life". Jeg havde valgt livet og fået en chance mere af trøflerne. De gav mig en ny chance, til at leve det liv jeg er bestemt til.

Jeg er ikke i tvivl om at den her dæmon var ægte og rigtig styg. Jeg har tidligere følt der hele tiden var noget nede i min kælder hos min mor, før jeg tog de her trøfler også, og mit trip endte med ligesom præcis det som jeg havde søgt at finde. Jeg ville først og fremmest finde ud af hvad det var for en skygge nede i min kælder og hvad den ville mig, og jeg ville også gerne stoppe med at ryge.
Trippet viste mig at disse 2 ting hang sammen - hvilket jeg også måske lidt havde en fornemmelse af i forvejen. Det jeg synes er super fedt, er at jeg ikke gik ind til trippet med en direkte intention om at stoppe med at ryge, bare en mindre en, men jeg alligevel fik mere end svar på det jeg efterspurgte. Jeg elsker trøfler som en lille grissebasse. Jeg er så taknemmelig, og vigtigst af alt har jeg ikke røget i 2 dage nu og føler mig ikke i tvivl om at jeg ikke kan klare det. Oplevelsen var så intens, at selv ikke den vildeste basker ville kunne klare arbejdet i at få mig til at puff op igen. Jeg elsker trøflerne, og jeg er så taknemmelig. Jeg føler mig klar til en ny begyndelse.

Tak til jer der gad at læse med. Jeg var bare nødt til at komme ud med det her og håber i har nydt den lidt lange læsning, som jeg har fået hele min kedelige mandag arbejdsdag til at gå med, når der ikke lige har været nogle kunder i biksen :mrgreen:


Beklager små skrivefejl

Stay positive & happy :hjerte:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 feb 2021 00:29 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 23 jan 2021 22:26
Indlæg: 3
Hej Maximax, har nydt at læse din fantastiske beskrivelse fra i sommers. Jeg er nysgerrig: Kunne du holde dit løfte til dig selv & holde nallerne væk fra røgen? Og hvad med den dæmon i kælderen den lød ikke som en særlig hyggelig fætter. / commonloon


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team