Substans/er: 90 g Peruvian Torch
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserneTørret på forhånd og vejet af i mindre portioner
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Langt ude på landet, alene på en gård i rigtig lækkert rygerværelse med masser af mærkelige ting, masser af film og musik samt to kvælerslanger. Herudover var der indkøbt rigeligt fråder og sodavand
TriprapportenDet hele startede for en uges tid siden. Min kammerat C og jeg begyndte at snakke om at prøve noget nyt, og vi undersøgte mulighederne for diverse stoffer; valget faldt på meskalin. Efter lidt søgen rundt, fandt vi frem til en butik på Nørrebro, og jeg tog ind i butikken en dag før skole og købte 90 g. Den store aften var den følgende søndag.
Jeg havde ikke røget nogle dage, så var blevet godt rygetrængende, og da lørdag aften var fri, tog jeg ud til T. Hans sted var perfekt, da han bor alene på en gård, og da vi har røget derude et hav af gange. C kunne først komme dagen efter. Lørdagen gik med at ryge nogle piwer og stene TV.
C kom omkring halv 11 næste dag. Ingen af os havde spist morgenmad, men vi satte os til at lave nogle toast, mens vi begyndte at indtage kaktussen. C og jeg lagde ud med at spise 15 g hver, mens T i sidste øjeblik også ville være med, men nøjedes med 10 g til at starte med. Derefter rullede vi os en joint, som vi røg mens vi ventede. Efter lidt over en time, besluttede C og jeg os for at spise endnu 10 g hver. Smagen var så ækel som noget kan være, men ned kom det. Herefter smuttede C og T på tanken for at købe yoghurt, og jeg satte mig til at pulverisere 10 g kaktus: det gjorde det noget nemmere at få kaktussen ned, det smagte ligefrem godt.
Herefter bliver det svært at huske præcis hvad der skete hvornår, men jeg prøver så godt jeg kan:
Efter vi havde spist yoghurten, satte vi os til at rulle en joint. C var den eneste af os, der havde en voldsom kvalme, men efter jointen var kvalmen ved at gå væk. Der var nu gået ca. 2,5 time siden vi startede. Vi kunne så småt begynde at grine af ingenting, og lyset blev mere interessant. Samtalerne blev drejet over på svævende emner som universet, livet, opfattelsen af vores kroppe o.lign. Det var som om jointen satte gang i det hele, men der var selvfølgelig også gået et godt stykke tid siden indtagelsen af det første kaktus.
Der gik ikke længe, så kikkede S og D forbi og snart efter også K, T’s sambo. På dette tidspunkt var meskalinen virkelig slået ind, og vi blev enige om, at vi var ved at blive skudt af sted i hver vores rumraket på en rejse til fremmede verdner. Efter lidt over 3 timer havde vi indtaget al kaktussen, vores pupiller var kæmpestore og det føltes som om ens øjne var ved at hoppe ud af hovedet på en. Musikken fik os til at slappe helt af, og alt efter tempo og tekst faldt og steg humøret kraftigt! Vi oplevede alle tre CEV, som var helt fantastisk: De bestod af de mest ekstreme mønstre af alle de farver man nu kan komme på, jeg kan huske at sort, lilla og hvid gik meget igen, ligesom grøn, blå, rød, gul og hvid drønede forbi i vild fart, mens de skiftede retning og mønstre konstant. Når man åbnede øjnene, bølgede de forskellige ting i værelset på en besynderlig måde, ligesom skyggerne pludselig blev meget interessante og fik tingene til at antage sjove former.
Når TV’et var tændt, gik vi nærmest alle tre i trance: Alt var så fascinerende, specielt var det fedt at se ting som Mythbusters, hvor der foregik en masse syrede ting. Indimellem lagde vi os ind i værelset ved siden af. Her havde T to Kongeboaer, som vi fik til at krybe rundt på vores ansigter, arme og halse. Det var vildt fedt at mærke deres muskler stramme sig om en, ligesom deres tungers spil på ens hud gav de bedste kuldegysninger. Når vi ikke havde slangerne fremme, lå vi og vred os på sengen og op af hinanden på alle mulige måder; det var en stor gang kluddermor. Alle berøringer føltes som små eksplosioner, og bare det at køre en finger ned over armen kunne udløse et latterbrøl.
Da vi havde trippet i ca. 5 timer, var meskalinen ved at nå sit højdepunkt. S og T sad og rullede joints med jævne mellemrum, ligesom vi røg cigaretter i et væk. Bare det at føle røgen ned gennem halsen var fascinerende og fantastisk. Det skal siges, at vi på dette tidspunkt fuldstændig havde mistet tidsfornemmelsen og ikke kunne huske, hvad vi lavede for 5 minutter siden. Bare det at ryge én cigaret, tog ifølge os selv en halv times tid. Havde det ikke været for S og D, havde vi nok heller ikke fået aftensmad, idet vi havde siddet og proppet os med slik og sodavand hele dagen, uden egentlig at føle sult.
S, som aldrig har prøvet andet end hash, prøvede af og til og ville føre seriøse samtaler med os – hvilket selvfølgelig var fuldstændig umuligt. Han kunne ikke forstå, at det skulle være så svært, hvorfor han blev en smule muggen, hvilket specielt for mit vedkommende gav startskuddet til en serie dårlige tanker, som kom og gik med jævne mellemrum. Jeg kan huske at jeg prøvede at forklare ham, hvordan jeg havde det: Min krop var i den rigtige verden sammen med ham. Min underbevidsthed var den der talte til ham, uden at jeg behøvede at tænke over det, mens den befandt sig i et lag mellem den virkelige verden og mine tanker. Mine tanker/min sjæl var langt væk (skudt af i en rumraket, som vi blev ved med at sige) og var på den vildeste rejse gennem den 4. dimension, lidt a la South Park-afsnittet ”Major Boobage”, hvor Kenny tripper på kattepis. Bagved det hele sad jeg og kiggede gennem en glasrude ind på alle disse universer, som min eksistens befandt sig i, hvilket gjorde det svært at overskue, endvidere at føre en samtale.
Da klokken nærmede sig 8, ca. 9 timer efter vi startede, begyndte de forskellige ting virkelig at bølge rundt. Mosaikken på badeværelset antog de mærkeligste former, blev til slanger der krøb rundt over det hele og til vinduer i en kirke, ligesom opfattelsen af lyd var meget alternativ; vi kunne nærmest selv skrue op og ned inden i vores hoveder. S og D var ved at smutte hjemad, og efter de var kørt, blev der dejligt stille og roligt. Vi var stoppet med at ryge joints, da C og jeg var begyndt at snakke om, hvornår vi var i stand til at køre hjem. Vi var efterhånden ret trætte af at være så langt ude at trippe, som vi var, og desuden skulle C hjem at aflevere bilen til sine forældre omkring kl. 23. Timerne gik, og vi troede flere gange, at nu var det lige ved at være ovre, men hver gang sendte meskalinen os ud på en ny rejse, lige så kraftigt som tidligere. Da klokken blev 22, begyndte vi at pakke vores ting. Vi havde nu en rimelig god kontrol med vores kroppe og tanker, selvom vores øjne stadig var store som møllehjul. De vilde trip aftog i styrke og der gik længere tid mellem dem.
Tre kvarter senere mente C, at han nu godt kunne køre hjem, og vi trillede af sted. Det skulle vise sig, at vi stadig var meget påvirkede!! Turen hjem var et helvede, og oven i vores tilstand, begyndte det også at regne og kort efter kom der også slud ned fra himlen. Vi var heldigvis et godt stykke ude på landet, så vi mødte ikke mange biler og kørte maks. 40 km/t. Turen hjem plejer at tage ca. 20-25 minutter, men i vores tilfælde tog det os 45 min. Vi fik sat bilen hos C’s forældre og begyndte herefter at trisse hjemad til os selv.
Da vi hver især fik lagt os i vores senge, regnede vi med, at søvnen ville skylle ind over os, men det skulle vise sig, at meskalinen slet ikke havde sluppet os endnu. Først kl. 3:30 faldt jeg i søvn, og C fortalte mig dagen efter at han havde ligget søvnløs til kl. 9 om morgenen. Jeg havde dermed trippet i ca. 15,5 time mens C sagde han havde kunnet mærke det lige til han faldt i søvn kl. 9 – altså ca. 22 timer! Det værste var, at vi begge havde ligget og haft det rigtig dårligt, indtil vi faldt i søvn. Personligt følte jeg det som om, jeg balancerede på grænsen til at blive sindssyg, idet jeg ikke følte mig påvirket, når jeg havde åbne øjne, men så snart jeg lukkede dem, hørte jeg stemmer og forestillede mig de mærkeligste, ulækre ting. Inden jeg faldt i søvn, lå jeg og håbede inderligt på, at jeg ville vågne op og være normal.
Alt i alt var det et rigtig vildt trip. Vi så, mærkede og forestillede os ting langt over vores fatteevne, men vi har nok taget alt for meget, eller også skulle vi ikke have blandet det med joints (selvom det gav et rigtig vildt pift!). Det var specielt deprimerende, at det tog så lang tid at komme ned fra trippet igen – vi havde regnet med, at det kunne tage op til 12 timer, fra vi begyndte, hvilket dog viste sig ikke helt at passe, på trods af, at T havde indtaget ca. 20-25 g og C og jeg hver især havde indtaget ca. 30-35 g.
Meskalin er ikke noget vi umiddelbart har lyst til at prøve igen, men det vil tiden vise os...