Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 26 nov 2020 06:24


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 10 nov 2020 13:55 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 aug 2011 17:06
Indlæg: 38
Geografisk sted: I Vulvaland
[i][i]Dette er en opfølgning på rapporten 'en sanseforvrængdende tur på kaktus' fra 2010 som jeg publicerede under navnet Schroomers [/i][/i]
Som kan læses her: https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=51&t=34115

Før
Jeg havde min første transpersonlige oplevelse da jeg var seks år gammel. Jeg lå en inde i mine forældres store dobbeltseng, en sommeraften i den gyldne time, inden solen gik ned. Der strømmede et, gyldent og blødt aftenlys, ind af de store vinduer, og oplyste hele soveværelset, med sit bløde skær. Sengen jeg lå på føltes uendelig stor; den føltes som et åbent hav. Mens jeg lå og betragtede dette gyldne lys, blive kastet rundt i rummet, kunne jeg begynde at mærke en følelse af gylden varme, der spredte sig i mit bryst. Denne gyldne varme, blev større og større, og spredte sig op til mit hoved og ud af mine arme og ben. Lyset havde nu omsluttet hele min krop, jeg følte mig nu som et med lyset; jeg følte jeg blev til lyset; jeg var lys...

Nu spoler vi tiden fjorten år frem. Jeg står nu i min tyveårige inkarnation og bladre igennem nogle cd’er på ’Khaosan Road’, turistgaden over dem alle, i Bangkok Thailand. Jeg stopper op med et sæt, og kigger nysgerrigt, og lidt skeptisk, på coveret til en af cd’erne. CD-coveret, forstiller en mand i en skjorte, der går ude i naturen. CD-coveret var lavet på en sådan måde, at mandens personlige ansigtstræk var udviskede, det var som om at han gik i et med hans baggrund. Han havde et heksagon i sin albuehule og oppe i toppen af CD-coveret stod der med gullige udviskede bogstaver - Boards of Canada - The Campfire Headhphase.

Jeg havde hørt navnet ’Boards of Canada’ en gang før, og jeg havde på daværende tidspunkt, arkiveret dem som værende i den overfladiske ’easy listening’ genre; der var meget populær i 1990erne. En arkivering der vidste sig at være temmelig forfejlet. Min association til easy listening genren fortalte mig; ’at det ikke var en plade jeg var interesseret i’. Dog der var også en anden stemme, der kom fra et dybere og mere intuitivt, sted end associationerne fra mit sind. Denne intuitive stemme sagde; ’at der var noget her for mig, noget jeg manglende’. Jeg endte op med at følge min intuition og købte cd’en. Jeg tog den med mig på resten af rejsen, og sørgede for, at den kom helt med hjem til Danmark.

Jeg fik ikke lyttet til pladen, før jeg kom hjem fra min Asien tur, lige omkring årsskiftet 2009-2010. Da jeg satte den på, en mørk vinteraften, spredte der sig den samme varme fra mit hjerte, som der havde gjort tolv år tidligere; i mine forældre soveværelse. Specielt de to sidste numre på pladen ’Tears from the Compound Eye’ og ’Farewell Fire ’ fik hele mit system til at stoppe op i nuet; og tage musikken helt ind. At lytte til The Campfire Headhphase, var som kunne begynde at hører et svagt kald, fra det indre Selv. Kaldet dragede mig indad til en verden der var uudforsket. Kaldet fra Selvet blev over tid kraftigere, og jeg kunne nu hører, hvad den havde at fortælle mig. Kaldet fra Selvet fortalte mig ’at jeg havde spillet det menneskelige skuespil, i rollen som en ung hvid mand, længe nok. Det var nu på tide at tage på en rejse, for at finde frem til den person, som jeg i virkeligheden var’. Det var nu på tide at starte min, Sadhana, min psyko-spirituelle livsvej; imod mit sande Selv.

Fra dette punkt fremad; kunne jeg begynde at mærke en energi, der steg op i mig. Denne, Kundalini-energi, ville over det næste halve år, totalt transformere mig, og mit forhold til omverdenen. I det efterfølgende halve år; henover det blomstrende forår, den lune sommer, og til sidst det smukke efterår, florerede mit indre liv. Jeg begyndte at interesserer mig for en masse nye ting og mistede identifikationen med mine gamle mønstrer og interesser. Jeg begyndte at læse op på Medicin Planter, Jeg fik øjnene op for naturen og dens mange-facceterede livsformer, jeg ændrede min kost, jeg interesserede mig for dybere esoterisk filosofi, og begyndte at lytte til noget helt nyt psykedelisk elektronisk musik.

Dette halve år var en stor euforisk transformationsproces for mig. Jeg arbejdede henover den sidste del af vinteren og foråret i vuggestue og børnehave. Det var en meget tilfredsstillende oplevelse, at være i børnenes ummidelbare verden, og dette arbejde ’grounded’ mig mere, end jeg havde været før. Om sommeren var jeg på en måned lang interrailrejse rundt i Europa, og da jeg kom hjem fra rejsen, flyttede jeg til Odense og startede på universitet.

På det tidspunkt have jeg, igennem mit research af Medicin Planter, set at Peruvian Torch kaktusser der indeholder det ’klassiske’ psykedeliske stof meskalin, var fuldt ud lovlige i Danmark. Eftersom jeg var flyttet hjemmefra, havde jeg nu mit eget ’space’, til at begive mig ud i den psykedeliske verden. Kaldet fra Selvet, der var blevet aktiveret igennem Boards of Canadas musik, havde ført mig hen til dette punkt. Nu ville jeg tage hovedspring, ned i det dybere indre farvand, med Peruvian Torch Kaktus.

Tre uger efter at jeg havde startet på universitet, satte jeg mig ned på en smuk og solrig sensommerdagsmorgen i september, i min lejlighed i Odense, og begyndte at indtage femogtyve gram tørrede Peruvian Torch Kaktus, med vand, ingefær, og æblejuice. Jeg var enogtyve år.

En perfekt dag med Peruvian Torch
Jeg tog noter igennem dagen, og samlede dem dagen efter, til en endegyldig rapport. Jeg startede med at indtage kaktussen klokken ti om formiddagen, og jeg skrev i mine noter at’ Jeg havde forberedt mig grundigt på smagen og den dertilhørende kvalme, alligevel var smagen frygtelig og jeg gaggede en fire-fem gange inden det hele var kommet ned; det tog ca. femogfyrre min’. At indtage kaktussen var noget af det mest bitre og slimede jeg nogensinde havde smagt, det var ligesom om, at smagen blev værre jo mere jeg indtog af det. Peruvian Torch Kaktus, tager lang tid, for at gøre sig bemærket i min bevidsthed. Den første time gik med at indtage kaktussen, og efterfølgende scanne min krop, for at undersøge hvordan den tog imod det. Jeg begyndte allerede med det samme at få kvalme. Kvalmen ville derefter komme i bølger, indtil jeg to en og halv time inde i oplevelsen, kastede det hele op igen.

Ved indgangen til den anden time, oplevede jeg, at de første psykiske effekter begyndte. Gulvtæppet i min lejlighed begyndte at se meget symmetrisk ud, som om den ene halvdel, var blevet kopieret over til den anden. Carl Jung skriver at denne symmetrieffekt finder sted, når det ubevidste justerer sig op, og begynder at forene sig, med det bevidste.

I løbet af den anden time begyndte der at komme flere effekter til. I mine noter har jeg noteret at; ’jeg lagde mærke til at farvende begyndte at ændre sig på en meget interessant måde, der blev tilføjet en ekstra dimension til naturen når jeg kiggede ud af vinduet’. Jeg var nu ved at komme ind i oplevelsen, og jeg var kommet op på en ++, på Shulgin-skalaen (Shulgin: 1991).

Peruvian Torch er en stimulerende Medicin Plante, og jeg kunne mærke den euforiske Kundalini-energi, der havde bygget sig op over det sidste halve år, nu begynde at bygge sig op fra basen af min rygrad; på en meget intens måde. I mine noter skriver jeg; ’en anden af effekterne der slog mig, var at jeg fik utrolig meget energi, nærmest en sitren i hele kroppen, (specielt langs rygraden), dette undrede mig meget da jeg ikke havde spist i mange timer; og jeg blev ved med at spørge mig selv hvor alt den energi kommer fra?’ Spørgsmålet; - hvor kommer alt den energi fra - fordybede mig i trippet. Tingene i min lejlighed, havde nu en svagt bølgende karakter, og det føles som om de blidt, blev hevet og strukket i.

- Lige der - havde jeg min første vision. Når jeg lukkede øjnene, kunne jeg se min krop, som værende hundred kilometer lang. Kroppen gik fra Jorden og helt op i Himlen, og var omkranset af en dyb lyseblå baggrund. Mit indre billede af min krop var derfor, som en ’Axis Mundis’, der forenede mine fødder, som står på Jorden, med hovedet; som er oppe i Himlen. Peruvian Torch Kaktussen vidste mig, med andre ord, forbindelsen imellem det personlige domæne, og det gryende, transpersonlige domæne.

Efter at jeg kom ud af den første vision, kunne jeg nu se mit sorte runde tæppe, begynde at lyse og pulsere med Kundalini-energi. Jeg følte mig draget, af en større kraft, til at stille mig ind på tæppet. Inde på tæppet, kunne jeg mærke Kundalinienergien, blive stærkere og stærkere. Tæppet havde fået en ophøjet og mystisk værenskarakter. Jeg følte mig tryg indenfor denne perfekte cirkel. Efter at havde siddet i lotusstilling, i et stykke tid, og mærket Kundalinienergien bygge sig op langs min rygrad; ’var jeg nødt til at rejse mig, og danse rundt i lejligheden, til lyden af The Amorphous Androgynous; en vildt lækker oplevelse.’ Jeg dansede rundt i cirkler på yderkanten af det sorte tæppe, og igennem den rytmiske bevægelse, begyndte jeg at nærme mig det transpersonlige Værensrum. Jeg følte at jeg dansede på kanten af det jeg kendte, og at jeg, langsomt men sikkert, var på vej ind i tæppets sorte hul, der repræsenterede min personlige begivenhedshorisont; enden på den person som jeg havde været.

Peruvian Torch kaktussen rummer en grundlæggende polaritet, imellem både at være et meget subtilt, og en meget dyb Medicin Plante. De første timer af oplevelsen, red jeg på bølgen af min stigende Kundalini-energi. Jeg fik kontakt til det indre ’guddommelige barn’ (Moore & Gillette: 1990), der med en stigende følelse af vidunder og uskyldighed, var ved at blive initieret ind i en magisk transpersonlig verden. Medicin Planten overførte sin visdom til mig, igennem eufori og livsglæde, samtidig med at den reparerede de dybeste sår, og gav mig adgang til Sjælens indre lys.

Kvalmen, som havde kommet og gået over de første to timer, sagde til mig, at jeg skulle ud og kaste kaktussen op. Peruvian Torch Kaktussen havde nemlig fået adgang til hele mit system. Efter jeg havde kastet kaktussen op, sad jeg og sundede mig lidt ved toilettet. Jeg kiggede fra denne siddende stilling, ud i gangen, og kunne se mine sko stå og være parat til at bære mig rundt i verden.

Jeg havde nu min anden vision. Jeg så for mig, skoene gå af sig selv, i mange forskellige retninger. Jeg kunne se skoenes print på jorden, og jeg kunne dermed kortlægge hvor de kom fra, og hvor de var på vej hen. Synet fortalte mig, at mit hjerte var ved, at åbne op til livet i nuet. Jeg havde nu fået adgang til det ’magiske barn’, der med et åbent hjerte, kan beskue uendelige muligheder i livet. At få adgang til det magiske barn, gør at jeg ikke længere sad fast, i min ego-personlighed. Synet vidste mig også, at Kaktussen var ved at genstarte min ego-personlighed, jeg noterede mig i mine noter; ’ at kaste kaktussen op sende mig ud i en tilstand af ren eufori, jeg følte mig renset for alverdens giftstoffer’. Med ordet giftstoffer, mente jeg både kaktussens ufordøjelige kød, og giftstofferne som repræsentant, for al den indoktrinering og programmering jeg havde modtaget igennem mit liv. Den symbolske gift havde fastlåst og traumatiseret mig. Ved at åbne mit hjerte, kunne jeg nu begynde arbejdet, med at give slip på alt den tunge Karma; jeg havde båret rundt på.

Jeg var nu fire timer inde i oplevelsen, og var tæt på, at gå ’peaket’ i møde. Alting i min lejlighed var nu i gang med at smelte omkring mig. Alle mine møbler, borde, og malerier, lyste op og pulserede med transpersonlig mening. Jeg gik hen til vinduet, og kunne mærke, solens stråler oplyse min krop. Der begyndte at sprede sig en lys varme i mit bryst. Jeg var nu nået til samme sted, som da jeg som seksårig, lå, og blev til lys i mine forældres dobbeltseng.

Jeg var nu nået til begivenhedshorisonten for min ego-personlighed, og jeg stod på kanten af det sorte hul. I mine noter skrev jeg; ’Herefter guidede jeg bevidst mit trip i en mere spirituel retning, jeg fandt noget tibetansk ’’chanting musik’; og satte mig i Lotusstillingen på mit lille gulvtæppe. Når jeg chantede med lukkede øjne (lavede OHM lyden), følte jeg at jeg kunne ophæve tid og rum; jeg var en astronaut på rejse i det ydre rum, samtidig med at jeg kunne være i det dybeste indre’. Jeg befandt mig nu i sjælelandet. Jeg svævede igennem det bløde hvide lys, en tåget og vindstille morgen over havet. Kundalinienergien havde nået mit hjerte, og det lyste og pulserede med ubetinget kærlighedsenergi, der strålede ud i resten af kroppen. Fra hjertet, løb lyset op igennem min: hals, mund, og øjne; for til sidst at nå midten af min pande... og gud sagde; LAD DER VÆRE LYS - OG DER VAR LYS ’jeg følte en kæmpe stråle af hvidt lys fra min pande og forhoved, sprænge min pandeskal, og blive skudt ud i rummet imod et udefinerbart sted’.
Jeg var vågen, jeg kunne se, jeg var i live.

’Peaket’ af Peruvian Torch oplevelsen; kollapsede fortid, nutid, fremtid, tæt på, langt væk, jeg, og det andet; ned til et enkelt punkt af supernatulig årvågenhed. Dette var ’The Primary Clear Light’ (Leary, Alpert, Metzner: 1964) set ved ego-tabs øjeblikket; og det primære lys var lavet af ubetinget kærlighed. I mine noter havde jeg kun skrevet et ord; ’Wow’.

I ti år har det mig været et ’mysterium tremendum’ om hvor jeg skød dette hvide lys hen. Jeg oplevede i de efterfølgende år, at jeg ikke kunne tage nogen steder i verden, hen for at finde det, og jeg endte i en periode op med at jage lyset. For et par måneder siden, satte jeg mig på min terrasse, i min lejlighed i København, på en forårsdag i solen. Jeg kunne derfra, med lukkede øjne, begive mig tilbage til min lejlighed i Odense ti år tidligere. Jeg befandt mig nu, i stuen i min lejlighed i Odense, medens jeg forblev i mit enogtredve årige jeg. Jeg kunne se min enogtyve årige inkarnation sidde og ’chante’ i lotusstilling på det sorte gulvtæppe. Jeg kunne se min enogtyve årige energikrop, og jeg kunne se hvordan Kundalinienergien havde slanget sig opad fra mit hjerte, og var nu på vej mod min pande. Jeg satte min enogtredve årige astral krop ned, overfor min enogtyve årige inkarnation, og gjorde mig klar til at modtage ’The Primary Clear Light’.

Så kom øjeblikket hvor mit enogtyve årige jeg, under stærk påvirkning af Peruvian Torch Kaktus, skød Kundalinienergien ud af panden. Mit enogtredve årige jeg var klar! og jeg modtog det med mit tredje øje, i midten af panden, på den lille terrasse i solen. Kundalinienergien var intens og den blev kastet rundt i min krop, fra modtagepunktet i panden, helt ned til fødderne, og tilbage igen. Jeg blev ved med at sidde og modtage primærlyset, indtil transmissionen ophørte af sig selv. Derefter sad jeg, og fokuserede på åndedrættet, og lod hele nerve- og energisystemet falde til ro. Mysteriet var løst! Jeg havde ikke skudt lyset nogen steder hen i rum. Jeg havde i stedet skudt det ti år frem i tid, til mit fremtidige jeg, der nu var tilstrækkelig ’grounded’ til at kunne rumme det.

Efter peaket røg jeg ud af den første ’bardo’ og ned i den anden, som hedder ’the period of hallucinations (Ibid). Jeg oplevede mange hallucinationer her, men de havde ikke den samme transpersonlige intensitet, som de to visioner jeg havde før ’peaket’ og selvet ’peaket’ indeholdt. Jeg har derfor glemt en del af dem i tidens løb. I mine noter skrev jeg; ’Jeg var ikke i tvivl om, at jeg var kraftig påvirket af hallucinationer; fx kunne jeg se old arkaiske stammekrigere, gå på jagt i min vindueskarm, jeg kunne næsten hører deres krigshyl når de havde nedlagt deres bytte. Når jeg kiggede mig i spejlet, kunne jeg slet ikke, finde ud af mit ansigt, jeg følte at jeg lignede en glad kanin der hoppede rundt, hvilket sendte mig ud i ørkenen (i fantasien)’.

Jeg var nu seks timer inde i trippet, og var på vej tilbage, til min normale bevidsthed igen. Middagens kraftige lys, var blevet erstattet af det blødere eftermiddags-lys, og skyggerne var ved at blive lange. Jeg følte mig nu i stand til at tage en tur til det nærmeste grønne område, og der, mærkede jeg det sidste højdepunkt på dagen. I mine noter skrev jeg ’jeg tog derefter en tur i parken. Meskalinen stimulerer en fantastisk enhed med naturen. Jeg var rørt til tårer over naturens fantastiske åsyn, og det faktum, at alt denne skønhed om et par måneder ville være tabt; når vinteren gør sin indtræden’. I dag ser jeg, at jeg blev rørt over tingenes naturlige forgængelighed, som et forvarsel for al den sorg, som jeg skulle igennem seks-syv år senere. På denne bænk: i parken: i Odense: i år 2010; kunne jeg nøjes med at projekterer sorgen over på naturen; Medicin Planten havde besluttet, at jeg havde modtaget nok læring, for en dag.

Til sidst i rapporten noterede jeg mig at; ’herefter kom jeg hjem og hallucinationerne var ved at dø ud (var også ca. otte timer inde i trippet) tilbage var der en fantastisk efterglød og en usædvanlig træthed: DET ER HÅRDT AT TRIPPE’.
Således slutter min rapport med Peruvian Torch Kaktus fra den femogtyvende september 2010.

Efter
Der var ingen vej tilbage. Den dag for ti år siden med Peruvian Torch Kaktus, repræsenterer kulminationen på det kald fra Selvet, jeg for første gang havde hørt; et halvt år før. Som følge min oplevelse med Peruvian Torch Kaktus, vågnede jeg op, fra min narcissistiske drømmesøvn. Oplevelsen med Peruvian Torch Kaktus, genskabte forbindelsen ind, til den dybeste del af mit Selv, og løftede mig dermed, ud af den altomsluttende depression jeg før havde (over)levet i. Oplevelsen med Peruvian Torch Kaktus, gav mig en grundlæggende følelse, af at have et ’hjem’ i denne verden. Hvilket markerede enden, på den totale fremmedgørelse, jeg havde lidt af under min depression.

Jeg fandt, uden at vide det på det tidspunkt, ind til Sjælens lys ved hjælp af kundalini yoga. Kundalini yoga, eller livskrafts yoga, er ifølge de oldgamle hinduistiske tekster, en af de mest intense former for yoga man kan praktiserer. Kundalinienergien kan, grundet dens enorme intensitet, oversvømme egoet; og man kan risikerer at blive tilintetgjort af den. Meget at mit efterfølgende psyko-spirituelle arbejde har derfor handlet om ’grounde’ mig selv; både i min psyke og i verden som helhed. På den måde er jeg, skridt for skridt, blevet i stand til at rumme dens kraftige energi.

Peruvian Torch Kaktussen viste mig, i en afgrænset tidsperiode, hvordan det føles at være et fuldt oplyst menneske. Det efterfølgende arbejde for mig handlede derfor om, at finde en måde hvorpå jeg kunne gøre denne oplyste tilstand, til en permanent egenskab i mit liv. Efter oplevelsen med Peruvian Torch Kaktussen, levede jeg i et otte måneder langt ’afterglow’, hvor jeg ved hjælp fra cannabis, kunne blive i Sjælens lys. Denne ’afterglow’ periode var også kendetegnet ved at jeg havde fantastisk god Karma. Jeg var blevet velsignet, af Peruvian Torch Kaktussen, og jeg kunne bogstaveligt talt ikke gøre en flue fortræd. I denne periode, radierede jeg lys, og der var en del mennesker der følte sig tiltrukket af mig.
Over de otte måneder begyndte min Karma langsomt at re-konstituere sig. Efter de otte måneder røg jeg, ligesom adam og eva, ud af paradisets have og tilbage i ego-personligheden. Mine hvedebrødsdage med kundalini yoga opvågningen var ovre, og det var nu på tide at jeg skulle videre i min Sadhana.

Yoga betyder forening. Når jeg praktiserer yoga, forsøger jeg at forene alle dele af mit Selv, sådan at jeg kan blive hel. Der findes mange andre former for yoga, end den kundalini yoga, som jeg ’vågnede op’ med; fx findes der: guru yoga, jnani yoga, bhakti yoga, karma yoga, og hatha yoga; der alle sammen på sin egen måde, kan fører mig indtil min inderste kerne. I min Sadhana, har jeg derfor arbejdet med at udforske og integrere de forskellige former for yoga. På denne vej, med at gøre Peruvian Torch oplevelsen permanent, lå selve oplevelsen, som en underliggende intuitiv viden om lyset. Denne intuitive viden guidede mig, og oplyste min livsvej, sådan at jeg hurtigere kunne komme igennem det tricky ego-traume arbejde. På den måde, sad jeg mindre fast, end hvis jeg kun havde haft en kognitiv forståelse for hvor jeg var på vej hen.

At jeg havde min psyko-spirituelle Kundalini opvågning, lige i indgangen til voksenlivet, gjorde at jeg nu havde en klar vision for hvordan jeg ville leve mit liv. Oplevelsen med Peruvian Torch Kaktus, efterlod mig, med en stærk følelse af håb. Jeg var simpelthen ’vågnet op’ til, en helt ny dimension af livet, det som jeg kalder, ’den vertikale bevidsthedsdimension’. Konsekvensen var, at jeg nu kunne ’arbejde’ med mig selv, og på den måde, gøre mit indre og ydre liv inkrementelt bedre hele tiden. Jeg var derfor ikke ’dømt’ til at gentage min nedarvede Karma i al uendelig; livet kunne være andet end lidelse.

Den integrale teoretiker Mark Forman, begrebsliggøre den vertikale bevidsthedsdimension, i sin bog ’A guide to Integral Psychotherapy’ fra 2010. I bogen beskriver han elleve bevidsthedsstadier, på den vertikale dimension, der strækker sig fra det nyfødte spædbarn til den transpersonlige Væren. Oplevelsen med Peruvian Torch Kaktussen, ’pressede’ mig fra det ’relativistisk-sensitive udviklingsstadie’, op i det senpersonlige stadie, han kalder ’Integrated-multiperspectival’. For første gang, kunne jeg begynde at se, at jeg var et psyko-spirituelt Holon. Jeg kunne intuitivt forstå at min indre verden, udgjorde et mikrokosmos, af den store verden udenfor.

Over de sidste ti år, er jeg kommet videre med mit arbejde, på den vertikale bevidsthedsdimension. For tre et halvt år siden, var jeg nu klar til at forlade ’integrated-multiperspectival’ og rykke op i næste stadie, som Forman har navngivet; ’ego-aware-paradoxical’ stadiet. At rykke op i det næste bevidsthedsstadie, gjorde at jeg nu kunne få adgang til det transpersonlige domæne, også kaldet det ’kollektive ubeviste’ af Carl Jung, uden Medicin Planter såsom Peruvian Torch Kaktussen. At komme til dette stadie gav, mig mulighed for, at udbygge og oplyse hele min ego-personlighed. Jeg erfarede, at min ego-personlighed, var båret af fire grundlæggende arketyper som er; slangen(som er Kundalinienergien i symbolsk form), løven, dragen, og den røde troldmand. Disse fire arketyper kredser rundt om den hvide vertikale Kundalini-energi.

At arbejde med arketyper, er et forsøg på at sætte billeder på universelle menneskelige energier, sådan at man kan komme tættere på dem. Med lukkede øjne, ser jeg de fire arketyper, kredse rundt om Kundalinienergien. De fire arketyper har alle en statue udhugget i sten. Bagved statuerne, er der en lang hal, der fører ind til et rum, hvor den arketypiske energi er ophængt på bagsiden fra gulv til loft. Hver arketypisk energi har sin egen farve og ’følt tilstedeværelse’. Der i øvrigt også en lille bænk, jeg kan sidde på, hvis min astral krop har brug for et hvil. Det hele minder lidt, om et transpersonligt ’memory palace’, for min ego-personlighed og min livskraft.

I ’Ego-Aware-Paradoxical’ bevidsthedsstadiet, var det nu også muligt for mig, at komme helt til bunds i min egen Karma. Kundalini-opvågningen havde vækket ’det guddommelige barn’ og ’det magiske Bbarn’ i mig (Moore & Gillette: 1990). Nu var det på tide at få kontakt til skyggebørnene; som er ’det forældreløse barn’ som skyggen for ’det guddommelige barn’ og ’det sårede barn’ som skyggen for ’det magiske barn’.
For cirka halvandet års tid siden, havde jeg nu tilstrækkeligt udbygget, og oplyst min ego-personlighed. Dermed kunne jeg give slip på den, og samtidig rykke op, i Formans sidste vertikale bevidsthedsstadie; det han kalder ’absortive-witnessing’ stadiet. Jeg gav nu helt slip på min ego-personlighed og Kundalini-energi, og smeltede sammen, med det transpersonlige værensrum bagved. På den måde, er jeg kommet længere i mit transpersonlige arbejde, end oplevelsen med Peruvian Torch Kaktussen tog mig den dag for ti år siden. I stedet for at være identificeret med Kundalinienergien, har jeg nu opdaget, at der er et uendeligt stort og formløst tomrum bagved.

Et eksempel, til at illustrerer dette princip, kommer her. Kundalinienergien er ligesom en stjerne i universet. Stjernen lyser i sin levetid meget kraftigt, men fordi alt stof i universet er underlagt ’det entropiske princip’, vil stjernen over tid, arbejde sig igennem sit atomare brændstof, og til sidst slukke helt. Dette vil forgå enten ved implosion eller eksplosion - afhængig af dens massefylde. På den måde er alle stjernerne i universet afgrænset i tid og rum. Alle stjernerne i universet er omkranset af et mørkt tomrum; universet i sig selv. Universets mørke tomrum er ikke begrænset i tid og rum. Universets rum er uendeligt stort, og vil vare ved uendeligt, også efter de sidste stjerner er slukket (ifølge de herskende kosmologiske teorier).

Hvis vi følger dette eksempel til dørs. Vil der komme en dag, hvor min indre stjerne, eller Kundalini-energi, vil brænde ud. De fire omkransende arketyper, der holder min ego-personlighed i form, vil samtidig blive tilintetgjort. Dermed vil alt hvad der er unikt ved mig, det vil sige mit totale Selv, stoppe med at eksisterer. Mit Selv vil til sidst kollapse tilbage til det formløse tomrum hvor det kom fra.
Oplevelsen med Peruvian Torch Kaktus, var en hjertecentreret, og mystisk enhedsoplevelse. Kaktussens visdom, medmindre man tager meget høje doser, er centreret omkring, at jeg skulle ’vågne op’ til det guddommelige i denne verden. På den måde er det en meget ’grounded’ Medicin Plante. Andre psykedeliske stoffer, går mere opad, imod det kosmiske domæne. LSD og DMT, ingen af disse har jeg prøvet, handler om at transcenderer denne verden, og blive et med hele kosmos. På den måde, var Peruvian Torch Kaktussens stærke ’grounding’, lige det jeg havde brug for.

Jeg havde en tur mere på Peruvian Torch Kaktus, inden risengrødsjunkien Bertel Haarder, den første januar 2011, forbød alle meskalinindeholdende kaktusser i Danmark. Et forbud, som i øvrigt, stadig står ved magt. Jeg tog den samme dose, femogtyve gram tørret Peruvian Torch Kaktus, en sneklædt dag i december 2010. Jeg tog ingen noter denne gang, og oplevelsen gjorde, meget mindre indtryk på mig, end den første gang i september.
Det eneste jeg reelt kan huske var, at jeg blev omsvøbet af den samme varme, og at jeg på daværende tidspunkt ikke var klar til at gå videre i min Sadhana. Denne ekstreme forskel i effekt af de samme dose, fortæller mig, at det ikke var Peruvian Torch Kaktussen, der gjorde hele arbejdet den første gang. Kaktussen agererede i stedet, som en energetisk katalysator for den Kundalini-opvågning, som jeg i forvejen var i fuldt gang med. På den måde, er psykedeliske Medicin Planter, forholdsvis transparente i deres effekts-profil, og vil arbejde i tæt sammenspil med min Krop, Psyke, Sjæl; der hvor jeg er.

Referencer
Alexander Shulgin, Ann Shulgin (1991) Pihkal (Phenethylamines I have known and Loved - A Chemical Love Story: Transform Press
Mark D Forman (2010) - A Guide to Integral Psychotherapy - Complexity Integration, and Spirituality in Practice: Suny Press
Robert Moore & Douglas Gillette (1990) King: Warrior: Magician: Lover - Rediscovering the Archetypes of the Mature Masculine: Harper One
Timothy Leary, Ralph Metzner, Richard Alpert (Ram Dass) (1964) - The Psychedelic Experience; A Manual Based on the Tibetan Book of the Dead - Penguin Books.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team