Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 14:01


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 30 jun 2010 23:32 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2005 00:44
Indlæg: 553
Geografisk sted: 2 km under år 2000
Substans/er: LSA / Hawaiian Baby Woodrose
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
11 frø i vandekstrakt pr person. Drik indtaget med frø.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Jeg er indehaver af en lettere generel angst, og tager små mængder af medicin for dette hver dag.

Triprapporten
Syre i sydhavnen – et sommertrip.

Indledning


Min ven S camperer for øjeblikket ude på tippen i sydhavnen, lige ud til vandet. Lige som mig har han brug for at komme væk fra byen og presset der følger med et civiliseret liv med forpligtelser og bekymringer. Han har slået et telt op derude, og købt en gummibåd, således kan han stene rundt derude og sejle rundt i området. Forleden var jeg derude, og vi mødtes for første gang siden han var kommet hjem fra et 2 ugers yoga-retreat han havde været på forinden. Det havde været hårdere end han havde forventet; Op klokken 6, og flere timers yoga, meditation og vegetarmad i en tilrettelagt orden der ikke måtte brydes, hvis man ville blive – og det ville han, for han havde også betalt for det osv.

Ingen af os er specielt aktive når det kommer til at indtage stærkere stoffer som syre, psylocybin osv. Vi gør det en gang i mellem, og typisk mest om sommeren. Jeg følte personligt det var blevet tid til et trip, og ikke mere end 2 dage i forvejen aftalte vi det. Planen var at vi skulle drive tankeløst rundt i sydhavnen i gummibåden, bevæbnet med en hjerne i syrebad og bajere i båden. Det er selvfølgelig en overdrivelse med syrebadet, men det gav et underholdende billede. Vi var blevet friske på at rode os ud i noget bevidsthedsudvidende, siden vi snart skulle (skal) på en natur-tur til Sverige, hvor vi vil langt væk fra Civilisationen og muligvis have en interessant oplevelse med en substans i naturen. Ubevidst tror jeg vores lille trip var en trang til en smagsprøve på vores kommende ferie.

Lørdag skulle vi mødes ved hans telt på tippen, og jeg ankommer før S. Det har været en overskyet dag, men som forudsagt i vejrudsigten (som jeg ellers ikke stoler på mere..) er solen kommet frem, og der er flot ude på tippen. En i stigende grad skyfri himmel kommer til syne.
Teltet ligger et godt stykke ude i området, men da jeg næsten er fremme hører jeg høj tekno musik, og opdager snart at jeg skal til at vade direkte igennem en rave under opstart. Stien jeg går på bliver snart til en mindre festivalplads før den fortsætter videre ud på tippen. Med min cykel går jeg direkte igennem festens dansegulv og føler mig lidt kikset og overvejer om jeg skulle have gået udenom. Jeg hilser diskret og upersonligt på festens allerede halvkogte hoveder, én enkelt trancedansende fyr giver mig fortsat et thumbs-up mens jeg passerer ham og snor mig uden om nogle piger der ligger midt på stien. Jeg har blandede følelser omkring festen. En del af mig tænker at det er en oplagt mulighed for at løfte vores trip op på et niveau vi ikke havde forberedt os på, og så går det samtidig op for mig at vi ikke har tippen for os selv. Da jeg kommer frem til teltet 75 meter længere henne, er det tydeligt at vi ikke er alene, de pumpende rytmer er tydelige herfra.

Jeg smider mine ting og hænger ud ved teltet og slår en streg indtil S ringer til mig og spørger om jeg evt. kan hjælpe med at bære lidt, da hans indkøb er tungere end han havde regnet med. Han er typen der henter et forklæde til et bord, når man spørger om en dug ”Øh, nåeh ja – den er da vidst lidt for lille, det kan jeg da godt se nu..” Distraheret, ofte andre steder i hovedet når det kommer til praktiske gøremål.
Det går op for ham at jeg er helt ude ved teltet, og han mener ikke jeg behøver så, men jeg komme ham alligvel i møde, styrer udenom The Rave.. Han har vænnet sig til poserne og jeg kunne have blevet tilbage, vi bliver enige og at der ikke er nogen grund til at hans fingre skal være helt hvide, at det bedre kan betale sig at hans fingre får blodet i sig igen..
På vej hen til teltet igen krydser vi festen, og S har lidt brug for at vide om det er de samme mennesker som han 2½ uge tidligere kom i en uheldig situation med. En situation der ikke var hans skyld, og som endte med at nogle ’typer’ slog ham i hovedet med en kæp. Ikke fordi han generede nogen direkte, men sandsynligvis fordi han ’var for glad’ Længere historie, vi springer den over.
Han kan ikke genkende nogen, og vi går videre. Ved teltet snakker vi om hvordan festen er lig med muligheder for os, musikken er ikke vores smag men i et tilbagelænet forsøg på at acceptere situationen siger S om musikken. ”Måske er det lige netop det vi har brug for”


Forberedelsen & indtagelse


Planen for os er i dag LSA. Nærmere specifikt – Hawaiian Baby Woodrose. Jeg har prøvet det mange gange før, men S har kun prøvet det 2-3 gange og jeg er opmærksom på at det aldrig er noget der helt har sat sig fast hos ham som noget interessant. Samme dag har jeg indkøbt og præpareret 2x11 frø på følgende simple måde:

Sprød yderskal fjernet grundigt med kniv, frø hakket fint op og placeret i 2 halvliters flasker som fyldes halvt med vand (altså 1¼ liter) Frøene er fra 2009, vi er i 2010 så jeg mener det skulle give et passende stærkt trip uden at vælte os over kanten. HBWR frø mister efter sigende potens med tiden.
Efter lidt retningsløs tøven og lidt svineri med en mazarin tærte, er det blevet tid til at indtage drikken.
Jeg forklarer at der er 11 frø i hver flaske, og at vi enten kan drikke det uden frø (jeg har en si med) og undgå det meste ubehag, eller drikke det som det er og få et stærkere trip.

Dén ubehag jeg oplever i forbindelse med et Hbrw trip opstår kort efter indtagelse og varer typisk en time, hvor det er tiltagende og senere aftagende. Efter 2 timer er det meste ubehag væk. Dette oplever jeg hver gang, og det er for mig en del af trippet, ikke behageligt men jeg forventer det, og ved det forsvinder og hvornår. Nogle kaster op, andre gør ikke. Personligt har jeg ikke kastet op endnu pga frøene (har vel indtaget dem ca 10-12 gange efterhånden).

I come-up fasen har jeg også brug for at være alene, jeg er ikke sikker på hvorfor men tænker at det nok er pga kvalmen og så at min psyke har brug for stille og roligt at justere sig til de ændrede sanseforhold.
Vi indtager drikken inkl. frø klokken 17.

Trippet


Jeg tog mit medbragte tæppe (ét med sorte og guld-farvede mønstrer jeg har købt i Ægypten en gang) og forklarede S at jeg skulle være lidt for mig selv. Dette forstod han selvfølgelig. Jeg gik ud på stien, og skvattede lidt videre hvorefter jeg gik ti meter til højre, atter ude ved vandet. Jeg lagde mit tæppe på jorden og satte mig på det. Som jeg sad der, fik jeg mere kvalme. Jeg måtte lægge mig ned. Det var stadig overskyet og det kom mig lidt til gode at lyset skiftede da det ellers nærmest var for meget. Jeg havde det ikke fantastisk, men samtidig var der et vidst element at mental kontrol. Jeg kunne mærke, at det var mine tanker der bestemte hvorvidt jeg skulle brække mig eller ej. Jeg begyndte også at få lidt ondt i nyrerne. Dette er lettere ildevarslende, og det oplever jeg som regel på HBWR. Jeg vil også gerne nævne med det samme, at jeg under hele trippet havde svært ved at pisse, jeg følte tit jeg skulle, men det var svært, og der skete ikke så meget.

Efter lidt tids lidelser i græsset (vel omkring 20 min) kunn jeg mærke det begyndte at blive bedre. Som med alt på LSA, kom min kvalme i bølger, og på samme måde kom fraværet at kvalmen også i bølger. Nu lå jeg og kiggede op i et vildt æbletræ med den blå himmel som kontrast. Noget var anderledes, Noget nyt var på vej ind i min bevidsthed. Jeg følte at jeg snart var klar til at vende tilbage til camp’en. Endelig tog jeg mit tæppe, og svang det omkring mig. ”Ny begynder det” tænkte jeg eventyrlysten. Jeg gik langsomt tilbage mod campen som var omkring 25 meter væk. Denne gang gik jeg ikke ude på stien, men direkte igennem det relativt tætte buskads. Jeg fik øje på S, og var hele tiden opmærksom om han hørte mine skumle skridt. Puslen i skovbunden. Han sad med ryggen til mig med en bog. Jeg havde lidt forventet at han måske ville udstøde en mærkelig lyd for at gøre mig opmærksom på at han vidste jeg var der, men han rakte bare hånden op i luften og vinkede udtryksløst. Jeg svarede ikke. Jeg gik tættere og tættere på ham, og forventede stadig lidt at det ville ende i en eller andet form for mærkeligt udbrud fra os begge. Tilfælles har vi en mærkelig humor der er ligeså unik som så mange andre gode venners interne humor. Derfor er den svær at forklare..

Han sad stadig og læste og vi begyndte at snakke om hvordan vi havde det. Af én eller anden grund sad S og forsøgte at forblive ’normal’. Da jeg spurgte hvorfor, undrende – da det ikke var det mindset jeg havde – svarede han ”Jeg ved det ikke!..” med et lille smil. Da vi mødtes tidligere havde han lige sovet, og havde endnu ikke været ude i sit telt i dag. Det var også derfor han ikke vidste noget om teknofesten (som jeg først troede var kastet sammen utrolig hurtigt mens S havde købt ind og jeg var på vej derud.) S var med andre ord stadig ikke vågnet helt op endnu, og han havde lidt svært ved at organisere sig selv. Jeg sætter mig i én af de 2 hvide plastikstole vi har ved vores lille bål plads. Jeg er stadig ikke på toppen hellere. Jeg sidder lidt og hænger og zoner langsomt ind i trippet med dybe åndedræt og fjollede lyde. Jeg genkender hurtigt min ’syrelyd’ som er en slags verbal kommunikation jeg første gang fandt mig selv udøve under mit første syretrip, 6 år tidligere sammen med netop S, og så én anden. Jeg kan ikke helt beskrive lyden.

Jeg vil lige minde om her at rytmerne fra Rave’n stadig kørte i baggrunden.

I de forudgående 2 uger har jeg hostet forfærdeligt meget efter at have været syg. Kort efter indtagelse af Hawaiian Baby Woodrose, blev der åbnet helt op for mine lunger på en fantastisk måde. Jeg røg til og med en smøg i løbet af aftenen. (Jeg er selskabsryger, tidligere daglig ryger).

Der er et par huller i min hukommelse, men jeg husker at solen på dette her tidspunkt var kommet godt frem, og at hele tippen var badet i et præ-solnedgangs orange glow. Jeg husker at jeg begyndte at løbe lidt ned ad stien, væk fra teltet og teknofesten. Det føltes lækkert at bevæge sin krop, men kort efter blev jeg ramt af en restkvalme der mindede mig om at frøene stadig var under fordøjelse. Jeg fik den indskydelse at der skulle løbes gennem det høje græs i markerne i retning væk fra vandet. Først ville jeg gøre det alene men gik tilbage og prøvede at hive S med. Han var forvirret og tøvende og kunne ikke give mig en særlig fyldestgørende forklaring på hvorfor han evt ikke skulle med. Senere viste det sig at han gjorde sig visse tanker om vores teltplads og om den var i sikkerhed fra festen.

Jeg begyndte selv at galoppere ud i markerne, og oplevede naturen. Desværre blev jeg efter kort tids løben ramt af endnu en let kvalmefølelse. Tilsyneladende er LSA ikke noget der passer godt til heftig fysisk udfoldelse, og jeg husker et mantra fra et forudgående trip med en anden ven. ”Tung i kroppen, let i sindet” – og det beskriver Hawaiian Baby Woodrose oplevelsen ganske fremragende synes jeg. Jeg er allerede begyndt at få visuelle forstyrrelser, alt ser anderledes ud og til tider kan det se ud som om en fugl f.eks. letter fra jorden og flyver forbi mig med stor fart. Jeg kan ikke være 100 % sikker på om disse ting foregår eller ej. Udover det er jeg desorienteret. Jeg må hellere lige forklare at jeg ikke er skarp til at finde rundt, det falder mig ganske enkelt ikke naturligt. På lsa begynder alle områder at ligne hinanden – og se forskellige ud samtidig (svært at forklare). Jeg husker især mit første LSA trip jeg refererede til før;

Den gang sad jeg på et tidspunkt i en sofa og kiggede over på en lænestol på den anden side af et bord mellem stolen og sofaen. Da satte jeg mig over i stolen for nu at kigge på sofaen i stedet. Pis mig i øret om jeg overhovedet ikke kunne fatte det var den samme stue! Interessant…
Tilbage ved teltet begynder tingene at blive morsomme, S begynder at foreslå forskellige bøger han synes jeg skal kigge i, og han projicerer også sine egne sultfølelser over på mig.. ”Du skal jo også have noget mad snart” osv. Det var lidt blæst, og vi grinede af det efterhånden som jeg fik ham til at indse det, og vi gjorde det til en morsomhed. Jeg kan ikke finde ud af at komme ind i hans telt for at finde bøgerne han fabler om, og nu er der også solbriller i billedet. De ligger også i teltet og vi skal da klart ikke gå glip af den vinkel på verden som de kan tilbyde. Bøgerne synes ikke at interessere mig, jeg får fingrene i en bog med korte japanske digte (tror jeg vidst nok). Det er ikke noget jeg ordentligt kan koncentrere mig om.
Kort før denne situation har vi haft en lille stund ude i marken hvor vi sneg os tættere og tættere på hinanden og gemte os i det høje græs, bag træer osv. Indtil vi til sidst løb skrigende mod hinanden..

Tilbage i lejren tager vi de to plastik stole ved ild pladsen, 2 øl og solbrillerne. Vi tager tingene og går ud på den solbeskinnede vildmark. Her sætter vi stolene ned og sætter os på dem. Det er her et par interessante aspekter af trippet afslører sig selv.
Som mennesker i samfundet i dag lever de fleste af os i en tilstand af refleksion over fortid og fremtid. I en sådan grad at mange af os ofte ikke er rigtig i stand til at leve i nuet. Jeg er ingen undtagelse, men i dette trip går det op for mig at jeg er ude af stand til ikke at leve i nuet. Jeg kan ikke koncentrere mig om at huske noget jeg har oplevet, eller lægge planer for fremtiden. Jeg lever simpelthen i en tilstand af tilstedeværelse. Samtidig kører S i et andet spor, vi har mange samtaler, og næsten dem alle sammen ender med at jeg ikke fatter hvad han snakker om fordi han fortæller den ene eller den anden historie. Udover det bliver jeg fysisk påvirket af hans historier. Hvis han snakker om den lur han tog tidligere begynder jeg at synke sammen og falde ned fra stolen. Jeg var et levende intuitivt improteater. Jeg husker faktisk at jeg ikke kunne overskue at blive siddende på min stol hver gang han begyndte at fortælle om ét eller andet, og jeg bedte ham om at være kortfattet, ellers ville han tabe mig.

Det er en usædvanlig måde at være sammen på, så det tager noget tid og flere omdejsninger hvor jeg helt mister engagementet i hans historier og ruller rundt i græsset (situationen var ganske underholdende). Snart begynder vi at opføre os mærkeligt. Jeg har fundet noget musik frem på min telefon, der er tale om det sidste album Frank Zappa lavede før han døde – ”The Yellow Shark”. Småskørt eventyrligt moderne klassisk vil jeg kalde det.
Vi synes musikken passer godt til vores trip som bevæger sig fra bølgedal og bølgedal – således kan vi sidde og boble til dette mystike musik, i denne mærkelige med alt for fede situation. Så er det S tager telefonen og holder den over hovedet med sin ene hånd, han stiller sig op på stolen og begynder at tage form som en levende statue. Jeg er kort tilbage i lejren (ca 40 meter væk) og jeg kommer tilbage og sætter mig i græsset. Han står der stadigvæk og spørger om ikke han er en flot statue og jeg får sagt ”Ja, du er en flot statue”.

Jeg sidder nede i græsset da jeg ikke kan overskue at sidde på stolen. Vi siger ikke meget, men musikken spiller videre – jeg mener stadig det er nummeret ”Dog Breath Variations” der spiller. Nogle mennesker går forbi ude på stien og S hilser komfortabelt på dem. Imellem os bliver småklukket en gang i mellem, men vi nyder det som nu en gang er, og som vel også kan kaldes useriøst. Lidt efter sidder vi begge i det høje græs og har åbnet vores øl. Vi bliver enige om at den er et godt smøremiddel for vores haltende kommunikation, og jeg bliver faktisk bedre til at følge et handlingsforløb i en fortælling. Det går også op for os at alkoholen gør os tungere igen, og at den måske ødelægger LSA virkningen lidt ved at gøre tingene mere mudret. Hvem skulle have troet at en enkelt øl skulle kunne mærkes så kraftigt? Det kunne den, og man er langt mere sensitiv over for alkohol når man har indtaget Hbwr.

Mens vi sidder ude i marken har jeg meget af tiden haft en distraherende tanke om at vi bør gå tilbage til lejren af hensyn til vores tings sikkerhed. ”Ahh de skide materielle bånd, hvad fanden skal det også til for..” tænker jeg bla. Til sidst lykkes det mig faktisk at give helt slip på lejren, først fordi vi aftaler at S holder øje, men derefter fordi det går op for mig at jeg ikke har noget af værdi i den lejr. Det er et egoistisk perspektiv, men jeg deler det med S, helt som det er – ærlig omkring det.

Senere tilbage i lejren er det blevet lidt koldere og ingen af os har egentlig tøj nok med. Den oprindelige plan var jo at vi skulle ud og drive rundt i gummibåden uden en tanke eller et strejf af bekymring for noget som helst. Farligt, men tiltrækkende. Vi er dog ikke de bedste arrangører nogensinde, og vores evne til selv at stykke et simpelt aftenmåltid sammen er til at prale af. S er blevet træt efterhånden, ikke fordi han har fået for lidt søvn, men muligvis fordi han ikke helt nåede at vågne op før vi gik i gang med trippet. Der går små to timer hvor stener rundt i lejren og jeg halvjernet forsøger at stege cocktailpølser over bålet på en grillrist fra en tidligere engangsgrill. Mange cocktailpølser ender i flammerne, og S gider ikke æde.

Johnny Cash prøver på et tidspunkt at hjælpe os på vej inde fra min mobiltelefon af, men det bliver totalt overdøvet af teknofesten som kører ufortrødent videre i top gear. Vores trip går fra at være en ekstatisk fejring af nuet til et uorganiseret kaos hvor vi forsøger at holde os varme ved at hælde mere og mere tændvæske ud over bålet. Vi havde også en periode hvor vi begge bare sad og hang i en halv times tid. Meget stenet og tragikomisk. På intet tidspunkt havde vi et decideret dårligt trip, men i de senere timer kan vi ikke nægte at vi savner civilisationens komfort og evt. et varmt bad. Jeg har dog glemt cykellygter og er ikke rigtig frisk på at køre med syre i hovedet, eller uden lygter. Begge dele på én gang synes derfor endnu værre, og vi må til sidst indrømme at det hele ikke var ordentligt planlagt.

Vi havde begge tidligere været åbne for muligheden at slutte os til festen, men det synes ganske enkelt ikke attraktivt længere, i vores tilstande. Der var mange stunder i de senere timer hvor vi grinede af situationens tilsyneladende elendighed. Ud af et hvert HBWR trip synes at komme et mantra, det er i hvert fald min erfaring. Dette trips mantra kom frem mens vi sad og følte at vores trip var en lille fest i periferien af en anden og større fest. Her sad vi og kiggede ind i gløderne fra bålet, og affandt os med situationen.

Mantraet blev: ”It is as it is”, og det kunne siges mange gange mens vi kiggede ind i gløderne. Der synes at være store mængder visdom i de ord, hvis man tager dem fuldt ind i sin bevidsthed.
På et tidspunkt begyndte vi begge at få lidt mere energi, og vi sad og snakkede om et eller andet relateret til hunde. Kort efter kom tre hunde luntende ind i vores lejr, 2 muskelhunde og en mindre pjusket hund. Vi er begge meget glade for hunde men var naturligvis lidt på vakt, også fordi vi vidste at de måtte høre til teknofesten, vi kendte ikke dem der holdte den og nogle af dem lignede lidt nogle hårde typer. Efter hundene havde snuset lidt rundt i lejren indhentede ejerne dem, de kaldte dem på plads og undskyldte – men S sagde at ”..det faktisk var helt i orden, og slet ikke et problem”. Dette var også ganske sandt. ..Så en hyggelig lille ’interaktion’.

På et tidspunkt kom der også en fyr ind i lejren, også her var vi på vakt fordi han bare gik direkte midt ind i vores lejr og begyndte at tale til os. Han viste sig at være flink, og vi forklarede ham at vi var midt i et syretrip og han gjorde det klart for os at hvis vi havde brug for noget eller lyst til at joine deres fest så var vi velkomne. Det var godt at vide.
Gennem hele trippet havde jeg haft masser af interessant hallucinationer, og generelle synsforstyrrelser, mens S var blevet ’snydt’ for denne del af oplevelsen. Endelig blev det tid til at vi tog os sammen og gik, det var også i orden for vi havde alligevel haft en fed dag derude. Vi blev i trippets sidste timer mere opmærksomme på at det var vigtigt at vi forberedte os ordentligt til vores Sveriges tur, specielt hvad angik varmt tøj osv.
Vi forlod hele svineriet ved hans lejr, og teknofesten med alt dens larm.

Det bekymrede S lidt at han måtte efterlade lejren som den var. Næste dag da han kom tilbage derud var alt dog helt som vi efterlod det, ingen havde rørt noget.

Før jeg slutter af vil jeg lige fortælle om en mystisk ting der skete kort før vi gik. Vi stod og talte sammen (sandsynligvis om praktiske ting i forbindelse med at smutte fra det hele) da vi hørte fodtrin inde bag S’s telt. Teltet var slået op inde i et buskads med træer og buske der nærmest dannede en hule oven over det. Dog var det muligt at gå ind i buskadset og komme ud på den anden side i retning af teknofesten. Da vi hørte skridt og puslen holdte vi begge op med at tale, og kiggede over mod teltet, derefter på hinanden, og over på teltet igen. Vi stod et stykke tid og bare ventede på at høre mere mens vi prøvede at se hvad/hvem det kunne være. Der gik lidt tid uden noget, og senere kom en lavere lyd igen. Vi snakkede til hinanden med meget dæmpede stemmer og var lettere bekymret for hvad sådan et megablæst syrehoved kunne finde på, og hvorfor vedkommende opførte sig så skummelt.
Vi hørte ikke mere derinde fra og var lidt anspændte over det, og forvirrede. S gik ind og undersøgte men kunne ikke finde nogen, det var mildest talt mystisk.

Vi fortsatte så med vores tidligere plan; S er vokset op i sydhavnen i en haveforening og hans forældre bor derude. Han ville selv overnatte hos dem, og vi ville spørge dem om ikke de havde et par cykellygter jeg kunne låne. På vejen tilbage bevægede nattens skygger sig lystigt rundt på de månebeskinnede stier. Lidt tidligere på aftenen havde vi ved lejren lagt mærke til en ret usædvanlig fuldmåne. Jeg tror aldrig jeg har set en større måne i Danmark, og havde meget svært ved at tro det var ægte, derudover var den orange.
Da vi næsten var nået ud fra tippen, måtte vi stoppe da mærkelig lyde trak i vores opmærksomhed fra et buskads bag noget højt græs. Før vi blev enige om hvad det var, havde vi forskellige teorier, dyr der slås, insekter osv. Vi blev til sidst ret sikre på at der var tale om et større dyr der hyperventilerede og nogle gange flyttede på sig i græsset. Det lød højlydt og vi var fascinerede. I 5 minutters tid stod vi og lyttede mens vi gik tættere på og længere væk igen. Vi blev enige om at der var en stor chance for at det var en gal ræv eller lign (hundegalskab). Og turde ikke rigtig udforske det helt. Vi havde virkelig brug for en lygte.

Vi var udkørte, og der var ikke mere tid eller overskud til det her, så vi gik videre og accepterede at vi nok aldrig ville få opklaret mysteriet, ligesom at vi aldrig ville få af vide hvem eller hvad der var ved vores lejr lidt tidligere..
De vi gik hen ad stien igen kom nogle blinkende lys tættere på, og så stoppede de. Det var endnu en muskelhund og dens ejer på en Christiania cykel. ”Hvad skal I?” blev der spurgt. Det viste sig at hunden var utilpas fordi den ikke kunne se os ordentligt i mørket, og ejeren stod stille. Vi skulle forbi ham, og han måtte holde hunden i stram snor mens vi klemte os forbi på den smalle sti.

Ved S’s forældre kunne jeg låne lygter, og det var fremragende. Turen hjem var behagelig og hurtigt. Jeg følte ikke at resterne af syretrippet gjorde turen hasarderet overhovedet. Vi ville gerne ha endt aftenen med en film sammen men det ville ha været for besværligt siden S ikke havde cykel. Jeg lagde mig til at se Rumrejsen 2001 i sengen, med En stor dejlig Erdinger (hvede øl) som jeg tidligere på aftenen ikke havde fået drukket, og snakkede lidt med S over sms. S sad i dagligstuen med de gamle og så film. Det viste sig at hans halluer først nu var begyndt at tage kraftigt til kl 02 – 9 timer efter indtagelse! Han var overasket, og i en sms skrev han ”Jeg flygter ind i sovekammeret og væk fra min mor med mine halluer :-)
Selv blev jeg mere og mere træt og faldt i søvn til Rumrejsen 2001. Alt i alt et rigtig fedt trip.

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2010 12:15 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 jan 2010 23:07
Indlæg: 384
Geografisk sted: Berlin
Fed rapport, lyder som et dejligt trip. Du skriver rigtigt godt!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2010 21:29 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 12 mar 2008 12:31
Indlæg: 2055
Smukt skrevet, rigtig underholdene skrive stil. Det lyder til at ha' været et dejligt trip.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 aug 2010 00:26 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2005 00:44
Indlæg: 553
Geografisk sted: 2 km under år 2000
Tak for komplimenterne ;) Ja det var sku fedt nok det trip..
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogle der evt var til dén teknofest lige ved siden af os den dag, det kunne da være meget sjovt at høre fra deres vinkel af - hvordan festen var osv..

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 sep 2010 12:10 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 sep 2009 15:26
Indlæg: 0
Fremragende rapport :P
Lyder som en god en på opleveren! Skide god og fangende skrivestil, som gør at man hurtigt glemmer hvor meget tekst der er :D
Thumbs up!!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team