Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 19:18


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 maj 2010 16:44 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 sep 2009 15:32
Indlæg: 137
Substans/er: HBWR-frø
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
Aftenen før havde jeg snittet skallerne af 2 * 8 frø og lagt dem i poser. Senere tog C 1 frø til. Under trippet røg vi 6 joints.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Over 1 år siden sidste psykedeliske oplevelse. Havde i dagene forinden pyntet mit værelse med forskelligfarvede cirkler i varierende størrelser, som var sat op i toppen af to hvide vægge så rodet som muligt.

Triprapporten
Jeg var blevet overrasket over, hvor mange feriepenge jeg havde fået udbetalt, og besluttede mig for at lave et lille lager af forskellige substanser. Det var lang tid siden min kammerat C og jeg havde trippet, og vi havde snakket om at prøve noget nyt. Der blev derfor bestilt LSA-frø hjem, og vi fandt en eftermiddag, hvor vi kunne trippe.

Efter arbejde og skole mødtes vi og tog i Netto for at købe ind - lidt chips, chokolade, lakrids, sodavand og frugt. Herefter var det ned i metroen og ud på Christiania, hvor vi købte noget kvali skunk. Inden vi forlod Staden, satte vi os under et træ lige ved markedspladsen og slugte hver 8 hele frø, som vi skyllede ned med en dåsecola. Vi skyndte os atter ned i metroen, idet specielt jeg var spændt på, hvor hurtigt effekten ville indtræffe. Vi nåede dog helt hjem til mig uden problemer, og begyndte at rulle os en joint. I den næste times tid syntes vi begge hele tiden at vi kunne mærke et eller andet, uden at der dog skete noget epokegørende.

På et tidspunkt, efter ca. 1½ time, kigger min kammerat A over. Vi sidder og snakker lidt og ryger nogle smøger, alt imens jeg bliver mere og mere panisk - er ret utålmodig efter en virkning, taget i betragtning af at vi tog 8 frø hver og at vi begge havde forholdsvist tomme maver.
Vi laver joint nummer to, og jeg håber at den vil sætte gang i tingene. A sidder og spørger mig, om jeg er klar på at lave lektier senere (i spøg, selvfølgelig) og jeg får kigget op på en rød cirkel på væggen. Pludselig slår det mig, at den er ved at blive 3D: den er nærmest på vej ud af væggen. Jeg lægger mig tilfreds tilbage og lukker øjnene og svarer A, at ”det ser vi lige på om en 7-8 timer”.
Snart herefter smutter han igen. Jeg begynder at mærke stor eufori i kroppen, har det som om jeg ligger i en pude af varmt skum og sammenligner følelsen med de beskrivelser, jeg har hørt om heroin. Kunne ikke forestille mig en bedre følelse end den jeg havde på det tidspunkt.
C kan endnu ikke mærke en nævneværdig effekt, så han vil gerne spise et frø til. Selvom jeg var ret sikker på, at den ikke ville gøre fra eller til, finder jeg et frø frem til ham og viser ham, hvordan han skal skære skallen af. Det viser sig, at han på ingen måde kan få kniven til at makke ret, og jeg må gøre det meste af arbejdet for ham. Spørger ham, om han ikke er påvirket, men han mener ikke, at det er nok – måske fordi jeg altid er meget åben over for, hvad stofferne gør ved mig, hvilket han har tolket som at jeg er noget mere påvirket end ham; noget han også vil være.

Efter noget tids masen, hvor vi begge bliver mere og mere usikre på vores bevægelser, får vi hakket et frø til ham, som han sluger. For mit vedkommende er tidsfornemmelsen helt væk – vi sidder og hører musik (specielt ”Lucy in the Sky with Diamonds”) og ser psykedeliske film på Youtube (http://www.youtube.com/watch?v=iwkrO6wa ... re=related kan helt klart anbefales!!). På et tidspunkt får C væltet det ene askebæger ud over min seng. For at undgå aske over hele værelset, beslutter vi os for at hente en støvsuger (jeg bor på et kollegium, så den var i et skab nede af gangen).
Der var meeeget langt ned til skabet. Vi mødte heldigvis ikke nogen, tror også jeg var brudt helt sammen, hvis vi havde. Da vi når ned til støvsugeren, knækker C pludselig sammen og udbryder: ”Wow.. Det var mærkeligt det dér. Vi skal ind igen – nu!”. Skynder os ind med støvsugeren og låser døren; der skal vi ikke ud igen.

I tiden herefter ligger vi i min seng og beundrer de fantastiske CEV, som tager form på indersiden af øjenlågene. På et tidspunkt laver vi også noget mærkeligt gymnastik, hvor C ligger på ryggen og holder mig oppe med fødderne, mens han langsomt sænker benene. Han sagde, det var fantastisk at få strækket musklerne og jeg fik en orgasmelignende følelse under denne barnagtige leg. Husker også at vi, som ved tidligere trip, ligger og skubber til hinanden, gnider os mod hinanden og væggen, laver noget kluddermoragtigt, fordi alle berøringer, specielt dem man ikke selv var ansvarlige for, var så fantastiske – eksplosioner af energi på huden, som sank ind i kroppen og fik velvære til at bølge gennem os.
Vi peakede efter 3-4 timer, omkring kl. 19-20 stykker. Jeg tror ikke vi røg en joint i dette tidsrum, men det har vi nok gjort omkring kl. 20. Herefter aftog trippet gradvist. Ca. 20:30 ringede vi og spurgte A, om han ville hente pizza, hvis vi gav. Han var hos mig nogle minutter senere, hvorefter det tog 15-20 min at vælge en pizza fra menukortet: der var simpelthen alt for meget at vælge imellem i vores tilstand.

A fik hentet nogle pizzaer og lavede derefter en joint til os. Normalt ryger han ikke, men han sagde efterfølgende, at de to hvæs han fik, var nok til at han sad og hyggede sig. I de næste par timer var han vores personlige DJ, så han fyrede op for en del dubstep og reggaesange, hvilket var perfekt: Musikken satte gang i en masse tanker og farver.

Trippet var efterhånden på kraftig retur. Min krop var stadig overvældet af eufori, men i forhold til tidligere, manglede der noget. Vi røg en joint til, som pressede det absolut sidste ud af frøene, men CEV var blevet svagere, og trætheden var ved at få overtaget.
Omkring kl. 22:30 smuttede A igen. C og jeg havde snakket om at gå udenfor i mørket, men efter den sidste joint, var det ikke en mulighed. Med lidt besvær fik vi sat ”Requiem for a Dream” på og røg en joint til. Tror ingen af os så ret meget af den film, inden vi lagde os til rette og faldt i søvn.

Vi var begge rigtig tilfredse med LSA – det er helt klart noget vi skal prøve igen. Som vi tidligere har erfaret, gør joints altid trippet mere interessant. C gav udtryk for, at han på et tidspunkt havde følt, at trippet var lige i overkanten, men ellers var det ren nydelse fra start til slut.
Inden trippet havde jeg været meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle lave ekstrakt fra frøene med renzebensin og husholdningssprit for at undgå kvalme. Endte dog med bare at snitte skallen af frøene, og ingen af os havde problemer med maven under trippet.
Herfra skal der lyde en klar anbefaling af LSA, selvom det ikke er noget af det vildeste vi har oplevet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 maj 2010 20:10 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 jul 2009 01:51
Indlæg: 3
Geografisk sted: Sjælland. Kalundborg
Rigtig godt skrevet tak fordi du lavede rapporten :)
Glæder mig allerede til mit første HBWR trip her i næste uge!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 maj 2010 20:37 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 apr 2010 13:56
Indlæg: 222
Geografisk sted: helt væk og lige her.
haha :D jeg kunne slet ikke lade vær at flække af grin da C siger ( Wow.. Det var mærkeligt det dér. Vi skal ind igen – nu! ) hahaha :D
Kender det nemmelig alt for godt... shit.. men ja !
Rigtig godt skrevet - og rigtig mange gode detaljer :) homo boys.. ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 aug 2010 17:39 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 08 feb 2010 09:25
Indlæg: 1
Nice detaljeret rapport. Helt klart en stor hjælp/motivator ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 sep 2010 22:13 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 18 apr 2010 23:16
Indlæg: 80
Først nu jeg fik set din trip rapport Biolog ! Lyder fedt ! :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 okt 2010 09:25 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2010 21:37
Indlæg: 29
Geografisk sted: Grenå
Skide fed rapport, minder mig om de gange jeg prøvede LSA også.
Elskede de berøringer man fik, og alle de CEV's!
Jeg prøvede dog ikke nogle joints imens, men jeg er ikke i tvivl om at det er bedre, og det ville da nok også tage lidt af kvalmen? Da jeg tog dem, der var det dog bare med skal på, puha.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team