Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 25 okt 2020 16:28


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 03 jul 2016 14:34 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2819
Geografisk sted: Jupiter
Invaderet af kosmisk intelligens (Gud)

Substans(er):
Spids nøgenhat og MXE

Setting:
Hjemme, kæreste sov.

Erfaring:
Relativt erfaren. Alder først i tyverne, ca. 20 psykedeliske trips og 100 oplevelser med dissociativer.

Dosering og anden informaton om substanserne:
1,5 g SN og 30 mg MXE, begge doseret 1 gang.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Følte et intenst behov for en dyb oplevelse. Var et godt sted i mit liv, hvor det meste gik som det skal til trods for pressede ugedage.

Triprapporten

Indtog 1,5 g spids nøgenhat i en kop te, og mens jeg ventede på effekten af dette bredte der sig en rolighed i mit sind, som en forudsigelse til at det ville blive et godt trip. På grund af tidligere oplevelser med kombinationer, beslutter jeg mig ca. 20 minutter efter sidste slurk af teen, for at indtage 30 mg MXE. Opløste stoffet i et glas vand som jeg drak hurtigt. Da jeg har oplevet store udsving i oplevelser med MXE ved jeg at det har en tendens til at få et dystert/kedeligt aspekt hvis jeg ikke er hydreret, så jeg drikker en halv liter vand ekstra.

15 minutter passerer, mens jeg så småt begynder at opdage svage bevægelser i mit synsfelt, skarpere lys, mere kontrast i farver og en barnagtig fjollethed i mit humør. MXE’en begynder at addere til svampene, og hurtigt bliver mine visuals meget kraftigere, og jeg får svært ved at holde balancen da jeg skal ud og tisse. Mine visuals snurrer og kører i vibrerende bevægelser fra side til side, men i kroppen og bevidstheden var der komplet ro, så der eksisterede ikke utilpashed. Jeg beslutter mig kort efter dette at jeg vil lægge ind i min seng og prøve at meditere.

Da jeg lægger mig ind i soveværelset får jeg fundet frem til noget lyd, jeg følte passende (https://www.youtube.com/watch?v=ZoMh359 ... e=youtu.be). Om der er noget ved lyden der rent faktisk har en sådan indvirkning på min livsenergi at det kunne katalysere noget af oplevelsen ved jeg ikke, men jeg følte at det bidragede til at åbne mig op og finjustere min antenne. Jeg ligger i et par minutter med øjnene fokuseret på punktet mellem øjenbrynene, og bemærkede en vis euforisk sensation strømme igennem kroppen som små stød, når jeg kiggede med en bestemt intensitet. Min bevidsthed flød ud i rummet og vibrerede sig i en bestemt men ukendt rytme, så avanceret så den umuligt kunne nedskrives. Min vejrtrækning stoppede, tid og rum forsvandt og jeg, sammen med min idé om alt hvad der er levende og dødt blev blandet sammen i en vibrerende sfære af perfekt balance. Den nødvendige balance, som den kosmiske intelligens har skabt mellem alt hvad vi har givet betegnelsen ’godt’, og alt hvad vi kalder ’ondt’ fremstod klart. Intuitivt strømmede tanker gennem mit hoved om hvordan jeg, ligesom alt andet, i sin sandeste form er ren ånd. Alt materielt og alt dertilhørende vil til sidst forsvinde, men det vil vores identitet ikke.

En ny tanke opstod spontant, og med ét var jeg tilbage i mig selv, og kunne mærke min vejrtrækning igen. Tanken bød mig at stoppe musikken og tage hovedtelefonerne af. Jeg adlød og lukkede øjnene igen. Der var ikke stille selvom musikken ikke var til stede, for jeg hørte støj som fra et tv eller en radio, der prøver at tune sig ind og opfange et signal. Frekvensen steg og faldt i hvad jeg vil skyde på var et par minutter, jeg prøvede at koncentrere mig om at dykke ind igen, og pludselig var støjen væk. Der var helt stille i nogle sekunder, og jeg trådte hastigt ind i en tilstand lignende den jeg var i tidligere, bare dybere. En beroligende hvisken fremtrådte. Det kom fra et sted i mig selv jeg ikke har kendskab til, men samtidig fra alle sider, som om det havde været undervejs for evigt, fra den anden ende af kosmos og nu endelig havde sit mål. Aysharayshah fortsatte det og så faldt en dråbe i samme øjeblik som den skønne hvisken ophørte. Lyden af dråben der ramte mit indre ocean var tydelig, og jeg kunne føle alle vandets ringe sprede sig ud i hver del af min essens. Jeg så en sort tredimensionel trappe, indtaget af små væsener der knoklede for at kunne overleve. Det var insektlignende kræ (lopper for at være præcis) og fandt dem interessant. Havde stor empati og kærlighed for væsenerne, og fik fornemmelsen af at det var mine børn. Her kom min kæreste ind i sengen, hun havde ligget og sovet ude på vores sofa og skulle nu i seng. Jeg trådte ud af den dybe meditative tilstand og forklarede at jeg lå og mediterede, og altså ikke bare var smuttet i seng! Hun var så træt at hun ikke opfangede hvad jeg sagde, hun lagde sig og jeg besluttede mig for at gå ud på sofaen da jeg ikke ville komme til at vække hende af mine eventuelle lyde eller bevægelser.

Ærgrede mig lidt over at blive ’tvunget’ ud af oplevelsen, men jeg følte at jeg kunne træde ind i den igen efter ønske. Jeg lagde mig på sofaen i stuen og nærmest øjeblikkeligt efter jeg lukkede øjnene hørte jeg radiostøjen igen. Denne gang var det meget kort, og jeg trådte på ny ind i en næsten vejrtrækningsløs tilstand. Jeg lavede ca. én dyb inhalering pr minut, holdte ikke vejret men exhalerede på en særlig måde, hvor jeg kunne føle at min sjæl kunne ’flytte sig’ for en anden energi. Dvs. der gik omkring 45-50 sekunder fra exhalering til næste inhalering, hvilket jeg ikke har oplevet før. Men jeg havde ikke noget behov for mere luft. En bølgende sensation ramte mit legeme og jeg forsvandt ud af mig selv. En skabende intelligens placerede sig der hvor min sjæl sidder, men jeg var fuldt bevidst. Skaberen viste mig min sjæl/ånd i mit indre øje. Det var en gennemsigtig flammelignende energi, utæmmelig men med en hvis rolighed over sig. Jeg prøvede at gribe om den, men uden held. Det gik op for mig at det ikke eksisterede i den materielle verden, og derfor aldrig vil kunne ses med det blotte øje eller gribes, sælges eller forkastes, og at det aldrig vil forgå. Intuitivt vidste jeg at Gud, som havde ligget latent i mig, var blevet midlertidigt vækket og nu ønskede at give mig indsigt.

Intens ekstase fremkom i bølger, og jeg kunne gennem denne kosmiske intelligens i mig mærke, om hver tanke var ren eller påvirket af ydre materier. Da vi på daværende tidspunkt havde lopper i lejligheden og især i sofaen hvor min hund havde ligget hele dagen, så jeg igen de små kræ for mit indre syn. Det var lopperne under mig jeg nu kunne se og mærke. Gennem mine sanser viste Gud mig, hvor nemt det er at slå dem ihjel og genoplive dem, hvilken illusion død og liv er. Helt specifikt var det ved at gnide min venstre tommelfinger i en opadgående bevægelse på min pegefinder at jeg gav lopperne liv, og ved at gnide den ned de måtte lade livet. Jeg udførte processen flere gange før det gik op for mig at det var dét, der skete, men min menneskelige sympati vandt i sidste ende og jeg skænkede dem livet. Måske var det Guds plan at vise mig ligegyldigheden i liv og død, eller også skulle jeg mærke min menneskelighed. I hvert fald var jeg medtaget af den guddommelige energi jeg havde følt, og jeg følte at min handlingsenergi (karma) var blevet renset blot af at være i nærheden af så mægtig en energi.

Efter dette vågnede jeg op af ekstasen, tilbage i mit ego, tilbage til ’virkeligheden’. Nu var jeg meget bevidst om loppeproblemet i lejligheden, hvilket forhindrede mig i at ræsonnere over oplevelsen umiddelbart efter. Dog har det kun givet mere og mere mening i mit sind at det har været kosmisk intelligens der har været på spil.


Jeg var radioen, MXE var antennen, svampene var højttalerne og Gud var musikken.

_________________
Jeg har aldrig haft problemer med at ramme klimaks, i amfetamin-påvirket tilstand.. Tværtimod. Jeg har engang fået udløsning af at trække i skinkelynet 4 gange/dryppe den af, efter jeg havde pisset.
- Halose 2018


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 okt 2016 11:16 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 jul 2012 01:03
Indlæg: 29
Geografisk sted: Jorden
Wow, lyder som et vildt interresant trip!
Har også selv oplevet nogle underlige trancer på forskellige psychedelics, og den form for meditation er så fredfyldt, og lærende.
Lidt grinern at du trippede rundt med lopper, andre skabninger fra dette univers kan være vildt spændende, og spøjse at se på!
Men godt skrevet, er glad for jeg lige faldt over den her rapport :)
Best wishes!

_________________
ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ ᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤᶫᵒᵛᵉᵧₒᵤ


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team