Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 18:17


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 20 feb 2012 09:13 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Substans/er: nitrazepam, alkohol, LSD, MDMA, oxycodone, ketamin
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste

Dosering og anden informaton om substanserne:
20mg nitrazepam (4 tabletter á 5mg)
10-20 genstande alkohol (5 glas vin, 1 øl, en kvart flaske whiskey, en kvart flaske rom)
Ukendte mængder af LSD (i vandopløsning)
100mg MDMA (insuffleret)
5mg oxycodon (insuffleret)
Ukendte mængder af ketamin (insuffleret)

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:


Triprapporten
Jeg vil starte med at advare om at det følgende PÅ INGEN MÅDE kan anbefales, og jeg vil fraråde nogen som helst at forsøge at efterligne forsøget, da blanding af forskellige af de involverede stoffer kan være fatal. Det kan være meget farligt at blande forskellige typer af depressanter (benzodiazepiner, opioder og alkohol), da de i større doser kan nedsætte eller stoppe respirationen, med døden til følge.
Når det så er sagt, vil jeg gerne dele denne oplevelse med jer andre.

Min aften startede med at jeg fik besøg af min veninde B, som jeg har et meget nært forhold til. Planen var at drikke os fulde og tage til en fest nede i byen. Vi lagde ud med at drikke noget rødvin, høre noget god musik og tale om, hvilke dyr, vi godt kunne tænke os at være. Det var mega hyggeligt og efter ca. 5 glas rødvin besluttede jeg mig for at spise de 4 nitrazepam-piller, som jeg havde liggende til en regnvejrsdag. Det var sandsynligvis aftenens første fejl. Et par timer senere, da festen begyndte, tog vi ned i byen til det sted, hvor der var fest. Der var en kæmpe kø og vi ventede i 10 minutter for at komme ind. Der var propfyldt inde i forgangen og vi gled let forbi billetsalget, da vi begge var temmelig flade og ikke rigtig havde råd til at betale indgangen. Jeg smuttede op i baren og brugte de eneste penge, jeg havde med på at købe en øl til os hver. Så dansede vi ellers rundt og hyggede os (jeg kan, nok især pga. nitrazepamerne) ikke huske nogen detaljer fra denne del af aftenen, men jeg kan huske, det var sjovt. På et tidspunkt var B forsvundet og da jeg ville prøve at ringe til hende, fandt jeg ud af at jeg havde mistet min telefon. Jeg ledte rundt omkring i festlokalet, men den var ikke til at støve op. Jeg mistede ret meget modet, da jeg hverken havde min ven med mig eller nogen telefon. Slukøret begyndte jeg at gå hjem.
Da jeg kom hjem kom jeg i tanker om at jeg jo kunne prøve at ringe til telefonen og jeg måske kunne finde den på den måde. Så gik jeg ud på gaden igen og spurgte den første jeg mødte om jeg ikke måtte låne hans telefon, så jeg kunne ringe til min egen. Det måtte jeg heldigvis gerne, men der var ingen som svarede min telefon, så det gav intet resultat. Jeg havde imidlertid fået modet igen og gik derfor tilbage til festen. Der var væsentligt færre mennesker dernede nu og kiggede mig lidt omkring for at finde telefonen. Det lykkedes ikke, men til gengæld stødte jeg på min ven A, som stod sammen med en flok andre venner. Vi dansede rundt og havde det rigtig skægt indtil festen lukkede kl. 5. En eller anden spurgte, hvor vi kunne holde morgenfest og jeg sagde at vi da bare kunne tage hjem til mig, for jeg bor ret tæt på det sted, hvor festen blev holdt. Jeg bor i et kollektiv sammen med 9 andre, men da de 4 af dem var ude at rejse og resten vist var i byen, tænkte jeg at det nok ville gå an. Så vi tog en 7-8 mennesker afsted for at feste videre.
Da vi kom hjem begyndte nedsmeltningen for alvor at tage fart. Folk satte sig ind i stuen og begyndte at ryge hash-joints. Jeg ryger ikke selv cannabis, men havde lyst til at være baldret. Jeg kom i tanker om at jeg havde en lille rest DMT siddende i min pibe, hentede den og røg på den. Det gav et lille, dejligt buzz, men ikke nogen gennembrydende virkning. Mens jeg sad og nød de subtile, men smukke visuals, begyndte en fyr, som jeg ikke kendte og som var taget med selskabet, at tale til mig. Jeg blev lidt irriteret, da jeg egentlig hellere ville have lov til at nyde min introspektive oplevelse, men han virkede som om han rigtig gerne ville tale, så jeg besluttede mig for at lytte. Han talte om indre og ydre universer og hvordan de vistnok er det samme og slår knuder på sig selv, og begyndte så at tale om buddhisme. Jeg synes som regel det er et interessant emne, men jeg kunne simpelthen ikke overskue at tænke i kosmiske og spirituelle baner, så jeg gik min vej. Jeg havde mere lyst til bare at danse og være smadret. Jeg gik ud i køkkenet og dansede med dem som stod derude. Ovre ved køkkenbordet havde en lille flok gang i et spændende projekt. N havde en flaske LSD med, som egentlig var tom, men som vist stadig havde masser af rester i sig. Vi lagde den ned i en vandkande og fyldte kanden med postevand, så LSD-en kunne flyde ud og blive drikkelig. Vi skænkede et glas vand til alle der var til stede og skålede i syre. Så fandt vi en vandpibe frem og da jeg ikke kunne finde noget kul, tændte vi et bål i haven og tændte ild til noget brænde, så vi kunne bruge gløderne fra det til at ryge med. Mens vi sad og forsøgte at få gang i ilden, kom P ud og sagde at en af mine bofæller K var kommet hjem og at han måske var lidt bekymret. Jeg gik ind i stuen, hvor han sad og talte med ham. Han var ret fuld men virkede afklaret med situationen, så jeg åndede lettet op. I mellemtiden var der kommet nogle flere mennesker til, bl.a. en pige M, som jeg hilste kort på. Ude i køkkenet fandt A en pose MDMA frem og lagde nogle streger op på en tallerken. Der var masser af støv på indersiden af posen og jeg fik lov til at slikke den. Derefter tog jeg en streg på ca. 50mg. Jeg mærkede varmen og glæden sitre i hele min krop og var fuldkommen lykkelig over at kunne få lov til at kunne huse en fest til en flok så fantastiske mennesker. M sad ved køkkenbordet og læste i en bog om Toustrup Mark, som jeg havde efterladt derude tidligere på aftenen, da jeg havde drukket rødvin med B. Jeg fortalte at jeg synes det er et super dejligt sted, og det til forskel fra mange af de andre kollektiv-eksperimenter fra 70'erne (såsom Christiania og Thy-lejren, som, hovedet på blokken, efter min mening er præget af for meget misbrug) er blevet en rimelig stor succes. Vi faldt i en god snak og kom på et tidspunkt ind på yoga, som er en fælles interesse. Vi endte inde på mit værelse, hvor vi viste hinanden forskellige positurer og legede akro-yoga. Jeg følte mig ekstremt smidig, sikkert på grund at den øgede blodcirkulation, forårsaget ad MDMA-en. Det var uhyre svært at holde balancen i nogle af positurerne, da vi begge var ret fulde og jeg i øvrigt stadig var påvirket af nitrazepamerne, som også svækker balance-evnen. Vi væltede tit oveni hinanden og havde det virkelig skægt med det. Jeg følte en fantastisk sammenhæng med M og at jeg i M havde mødt et menneske, som jeg kunne komme til at elske meget højt. Jeg tror vi legede yoga i en times tid, flirtede, grinede og hyggede os. På et tidspunkt kom en anden pige ind på værelset, som vist var en af M's venner og hun kiggede på mens M og jeg tumlede. Jeg havde det fantastisk og syntes det var dejligt at der var et menneske mere at snakke med. På et tidspunkt kunne jeg mærke vi havde leget længe nok, og vi smuttede begge ud til festen igen. Jeg kunne mærke at MDMA-en så småt var ved at miste sin virkning. Jeg tog mig et glas LSD mere og satte mig ind i stuen, hvor folk stadig sad og hyggede sig og røg joints.
Nu sagde A at han da vist havde en 20mg Oxycontin-pille med, som vi kunne knuse og sniffe. Jeg havde aldrig prøvet det før, og sagde at det ville jeg død-gerne være med til. Han knuste pillen, lagde 4 streger op og jeg fik en af dem. Herfra kan jeg ikke huske ret meget, men jeg kan huske at jeg havde det virkelig, virkelig godt. Jeg kom i tanker om K, som var kommet hjem tidligere og gik ned i kælderen på hans værelse for at høre om alt var okay. Det var det, så jeg smuttede op til festen igen. Jeg mødte A deroppe, takkede ham for oxycodonen, og fortalte ham at jeg var helt vildt glad for at vi endelig havde lært hinanden ordentlig at kende. Vi har kendt hinanden ret længe, men aldrig rigtig fået forbundet ordentligt til hinanden. Jeg lavede en ordentlig spand kaffe, fyldte en halv flaske rom i og smed det ind til selskabet i stuen. På et tidspunkt besluttede A og en anden fyr at hente noget ketamin. Da de kom tilbage, tog jeg en stor streg, lagde mig ned på gulvet og blev blæst ind i et k-hole, som jeg ikke husker noget som helst fra. Da jeg kom til mig selv var der 3 mennesker ud over mig selv tilbage til festen. Vi tog nogle små streger ketamin, drak kaffe med kæmpe mængder whiskey i og talte crap i de næste mange timer. Så smuttede de to af dem, og vi var kun S1, som er en af mine nære venner og mig selv tilbage. Jeg lagde mig til at sove på gulvet men blev kort tid efter vækket af S2, som bor i huset sammen med mig. Hun sagde at klokken var 17 og at jeg skulle se at få ryddet op i stuen. Det kunne jeg godt se meningen med, for nu var det meste af dagen gået og rummet lignede en ruin. Så jeg ryddede op og gjorde rent med det samme. Senere kom S2 tilbage og jeg spurgte, om hun syntes det lignede en stue igen. Hun syntes det så okay ud, men virkede ret sur og jeg spurgte hvad der var i vejen. Hun sagde at det var vi nødt til at tale om på et andet tidspunkt. Jeg spurgte hvorfor og hun sagde at det var fordi jeg var meget påvirket. Jeg syntes selv at jeg var ret meget mig selv igen, og sagde at vi lige så godt kunne tale om det nu. Så fortalte hun at hun havde været meget bange i løbet af dagen og havde haft en af de værste dage i sit liv på grund af min morgenfest. Jeg blev meget ked af det, for jeg havde haft en fantastisk oplevelse med det indtil da, og havde fuldkommen overset at jeg var kommet til at træde mine bofæller over tæerne. Jeg gik ind til S1 og fortalte ham at jeg var bange for at jeg var kommet til at lave noget frygteligt dumt. Han sagde at det jo nok havde taget lidt overhånd, men at jeg ikke skulle være bange for at verden faldt sammen, men måske bare sige undskyld. Det gik jeg så ud og gjorde. Jeg sagde at jeg godt kunne forstå hvis det havde været for meget, og at det selvfølgelig ikke havde været i orden at holde en vild fest fra kl. 6 om morgenen og hele dagen ud, med masser af stoffer flydende rundt i hele huset. Hun blev overhovedet ikke mildere stemt af at jeg sagde undskyld, og jeg blev lidt sur på hende. En anden af mine bofæller R kom forbi og fortalte mig, på en lidt mere diplomatisk måde at de altså havde været ret bekymrede for mig og havde været uforstående overfor hele situationen. Jeg forstod lige pludselig hvor bange det havde gjort dem, da de slet ikke er vant til at omgås stoffer og mennesker som er påvirkede i den grad, som vi var det. Jeg begyndte at græde, både af glæde over endelig at forstå hvad jeg havde kommet til at gøre ved dem, og af sorg over at være kommet til at såre dem. R gav mig et knus og jeg fik det lidt bedre. Mens jeg sad i køkkenet og langsomt begyndte at føle mig som mig selv igen, kom D, som jeg også bor sammen med, forbi, Hun fortalte samme historie som R. At de andre i huset havde været bange og uforstående og slet ikke kunnet komme i kontakt med mig. De havde vist været forbi mens jeg havde ligget i mit k-hole og ikke fattet en bjælde. Jeg sagde at jeg var meget ked af at jeg havde givet dem sådan en dårlig oplevelse og at det altså ikke havde været med vilje, men at jeg slet ikke havde overvejet konsekvenserne af det hele. Jeg græd igen og fik et dejligt knus af D, som sagde at hun var glad for at jeg forstod at jeg havde gjort noget dumt. Jeg sad i en times tid mere og sumpede inde i stuen, før jeg gik ind på mit værelse for at lave lidt yoga ingen jeg gik i seng. Det var en fantastisk følelse at strække mig krop ud, bare være i den og ikke tænke på andet, men jeg fik desværre ret hurtigt kvalme af at bukke mig for meget sammen og have hovedet hængende nedad. Jeg lagde mig ind i min seng for at få noget hårdt tiltrængt søvn. Da jeg lukkede øjnene, kunne jeg se at syren stadig havde en tydelig effekt og at der dansede mønstre, ansigter og farver rundt på bagsiden af mine øjenlåg. Det var ikke venlige ansigter, som viste sig, men jeg blev ikke bange, men accepterede at der var grund til at være vred på mig. Til gengæld blev jeg lidt bange for at jeg slet ikke kunne sove, men der gik heldigvis ikke længere end en halv times tid før jeg faldt i søvn, sandsynligvis hjulpet på vej af de stadig virksomme nitrazepamer.

På en gang en virkelig spændende, komplet uvirkelig og utrolig skræmmende oplevelse, som jeg ikke har tænkt mig at gentage. Jeg var sandsynligvis i fare for at skade mig selv betydeligt, på flere forskellige tidspunkter og jeg kom til at gøre nogle mennesker, som jeg holder meget af fortræd. Jeg husker langtfra alt hvad der er sket og har stadig ikke fordøjet det helt. Jeg er sikker på at der på intet tidspunkt var nogen som var fysisk voldelige, men der skete helt sikkert ting, som ikke var ret kønne. Jeg er temmelig spændt på at få historien fortalt fra flere vinkler.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 feb 2012 20:16 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 jun 2004 17:06
Indlæg: 830
Det lyder vildt, sjovt og skræmmende. Jeg tror alle kender til at træffe uigennemtænkte beslutninger når de er påvirkede... Men pas på dig selv alligevel :)
Du lyder i øvrigt som en enormt sympatisk person! :)

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 mar 2012 14:08 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2012 13:49
Indlæg: 8
HAHA! Virkelig fed triprapport du har fået svunget her!
- Kom endelig med mere af den slags! Det tænder læseliderligheden ;-)

_________________
Naturen beriger os med alt det himmelske! Husk det næste gang du smider skrald ;-)
- Er IKKE miljøaktivist, men bare godt flyvende!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 mar 2012 19:03 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 aug 2008 13:13
Indlæg: 703
Du lyder i øvrigt som en enormt sympatisk person! :)

+1 jeg tænkte præcis det samme.. Når det så er sagt er det en rimelig hidsig og ugennemtænkt omgang med rusmidler synes jeg. Pas på dig selv...

_________________
”What hashish gives with one hand it takes away with the other: that is to say,
it gives you power of imagination and takes away the ability to profit by it”

(Baudelaire 1860).


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 maj 2012 04:16 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 13 maj 2012 02:57
Indlæg: 1
Geografisk sted: Denmark !
Fed rapport :)

- Jeg sys' den er godt beskrevet og sjov at læse.
Dog en lidt hæftig blanding efter min mening,
Men jeg skal på ingen måde spille hellig da jeg kan relatere til sådanne impulse morgenfester,
Hvor man sjovt nok er liiige er det klogere og mere kreativ i at få fixe ideer ;-)
Men så længe man har haft det sjovt nok, og er i stand til at få reddet bod på eventuelle
Unoder fra slagets gang er det sgu cool nok :-)

Peace herfra ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jun 2012 17:04 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 22 aug 2011 14:19
Indlæg: 120
Alle andre triprapporter med kombi's ser jeg en masse flame på personen for dårlig HR, hva fanden er det her så?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jun 2012 18:33 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
Alle andre triprapporter med kombi's ser jeg en masse flame på personen for dårlig HR, hva fanden er det her så?


Jeg ser kun folk blive flamet, hvis de ikke reflekterer over hvad de har gjort og ikke kan se, at det var en dårlig idé med de blandinger. Trådstarter siger jo netop, at det var en farlig omgang som han/hun blev rodet ud i, og opfordrer folk til på ingen måde at prøve at gentage det.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 jun 2012 09:40 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 apr 2012 16:35
Indlæg: 122
Fed trip-rapport!

Synes dog at det er ærgerligt at du ikke kan huske mere fra dit k-hole, da jeg tror du har været rigtig ude at flyve, hvis ikke du kan huske hvad du har foretaget dig. :)

Men som jeg har læst på dette side, skulle LSD+MDMA give et candyflip. Opdagede du det, eller var der for mange stoffer indeover og spolere det :D?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 jul 2012 03:45 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 okt 2011 21:33
Indlæg: 87
Geografisk sted: Somewhere over the rainbow...
Heey, virkelig interessant rapport at læse!:)

Du lyder som en meget behagelig person der forstår at behandle sine medmennesker ordentligt, med undtagelse at du lige holdte denne ene morgenfest som gik en smule galt. Men værre synes jeg ikke det er, kan godt forstå at dine venner blev bekymret og bange på dine vejne og dejligt at du får sagt undskyld til dem, og græder ud ved dem, får alting på det rene, så dejligt at læse!:-)

Men jeg kan stadig ikke andet end undre mig over alle de stoffer samlet ét sted.
Du virker som en person der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt i livet og samtidig ha' det sjovt med stoffer, dog med undtagelse at du virkelig gav den gas med stoffer til denne morgenfest:-P

Det jeg prøver at sige er at jeg ikke ville ha' det særligt godt med folk der lammede sig med mange forskellige stoffer omkring mig.
Jeg er kun 16 og jeg har det stadig sådan lidt at stoffer og kriminelle går hånd i hånd, med undtagelse af de mange fantastiske mennesker her på Psy.

Men var du slet ikke på noget tidspunkt urolig for at noget uventet ville ske? Jeg mener du kendte jo ikke dem allesammen, og du vidste ikke hvordan de var og sådan.

ANYWAYS!

Bliv endelig ved med at skrive mate! Ren fornøjelse at læse:-)

Og pas på dig selv i fremtiden ;-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 jul 2012 12:43 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Tak for de pæne ord, alle sammen :) Jeg er glad for I kan lide min rapport :)

@casper17:
Tja, det er svært at sige... Jeg kunne godt mærke både syren og mdma'en, men jeg tror nitrazepamerne lagde en dæmper på især syren. Jeg har prøvet at candyflippe et par gange og rapportens oplevelse, synes jeg, var noget anderledes. Mere smadret, fragmenteret, uforsigtig... Jeg bliver som regel mindre nærværende og mere rowdy og ligeglad når der kommer alkohol og/eller benzodiazepiner ind i billedet.

@mark661:
Godt spørgsmål :) Det var slet ikke noget jeg overvejede under selve forestillingen. Jeg lagde jo som sagt ud med at tage nitrazepam som bl.a. er angstdæmpende. I en benzorus kommer alt til at virke ufarligt og blødt, og så kommer man nogen gange til at gøre noget uovervejet. Jeg har trappet mit stofforbrug meget ned siden festen og er blevet en del mere forsigtig... Jeg tror jeg var i en periode, hvor jeg havde en kæmpe ja-hat på, gerne ville prøve DET HELE og ikke rigtig overvejede konsekvenserne, hverken for mig eller andre... ja, og så benzoer :p
Og ja, stoffer og kriminelle går vel hånd i hånd, for det er kriminelt at tage stoffer :) ... Og selvom folk på psy er dejlige, er de jo, for så vidt at de tager stoffer, også kriminelle :)

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team