Psychedelia.dk

Information:
orginal poster:Nelson Muntz
dato:01.01.2002
dosis: 10 mg. 5-Meo DIPT, ukendt mængde alkohol
styrke: ++
setting: Hos venner

bruger rapport:
Denne rapport omhandler en fiktiv persons fiktive drømme, hvori han indtager fiktive rusmidler med fiktive venner.

Tiden nærmede sig nytår 2001, og jeg skulle egentligt bare fejre det nye år med min familie. De planer ændrede sig dog lidt, da jeg blev inviteret til en lille intim fest. Desuden fik et tilbud om en lille mængde 5-MeO-DiPT, som jeg ikke kunne afslå.

Jeg startede nytårsaften med at spise derhjemme, og så tage hen til en ven, hvor vi delte en flaske vin, og jeg smuttede så hjem igen, til midnat, hvor vi skød lidt fyrværkeri af.
På dette tidspunkt var jeg ret stiv.

Jeg indtog 10 mg. af 5-MeO-DiPT’en i en gelatinekapsel, og vandrede over til festen, hvor min ven fra før også gerne skulle komme. Der var 3-4 bekendte fyre ved festen, 2 lidt ældre fyre, som jeg ikke kendte, og 3 fremmede piger.

Vi sad så og konverserede, da effekten indtrådte. Den viste sig ved en kilden lemmerne. Følelsen blev kraftigere, og jeg blev lidt nervøs for at jeg skulle trippe for kraftigt. Det skete dog ikke, og siden hen har jeg fundet ud af, at jeg altid får det lidt ubehageligt på come up’et på tryptaminer.
Jeg ringede til personen der havde solgt mig stoffet, og ønskede ham godt nytår, og han gjorde mig opmærksom på at jeg skulle sørge for at drikke vand.

Jeg husker ikke rigtigt følelsen af stoffet, men jeg fandt det ret behageligt, og socialt. Jeg følte en trang efter kontakt med det modsatte køn, men det er en ting der går igen, når jeg er påvirket.

På et tidspunkt modtog jeg en SMS fra en pige, men jeg fattede ikke hvem der skrev. Senere ringede hun, men jeg fattede ikke hvem det var, men snakkede lidt med hende. Hun bad mig om at hilse personerne omkring mig, hvilket jeg ikke gjorde, da jeg som sagt ikke vidste hvem hun var. Jeg tror at stoffet påvirkede min hørelse.

Jeg husker at jeg sad i en sækkestol på trip, og jeg væltede rundt i den. Jeg var ret rastløs, og kunne derfor ikke sidde stille. Jeg kiggede så på et gulvtæppe. Mit kiggen blev til stirren eftersom tæppet begyndte at bevæge sig og udvikle mønstre, alt imens at de andres stemmer blev fjerne. Jeg løftede hovedet, og kiggede rundt. Alting var normalt igen. Resten af oplevelsen med stoffet forløb uden visuals, med undtagelse af en ting: Jeg sad med ryggen til døren, og jeg følte tit at den blev åbnet, hvor jeg vendte mig om og kiggede, og hver gang konstaterede at døren var lukket.

Jeg blev lidt deprimeret da tøserne blev nødt til at tage hjem, de var egentligt ret labre at kigge på.
Heldigvis begyndte pauseskærmen på min vens computer at køre, med alle mulige billeder af modeller, popstjerner, og pornostjerner. Det var optur, og jeg blev så begejstret, at jeg tænkte at jeg måtte hellere spørge om han ikke kunne maile mig dem.

Da klokken blev 5 gik jeg hjemad, og da jeg kom hjem ville jeg ringe til nogen, men jeg kunne ikke finde telefonen, og jeg havde svært ved at stå på benene. Jeg gik så i seng, vågnede op 6 timer efter, og havde det egentligt ret godt med mig selv.

Det var en ret positiv oplevelse, og jeg synes godt om stoffet, i modsætning til de mange personer, som oplever minimal effekt, og fysisk ubehag.