Psychedelia.dk

Information:
orginal poster:skovbarn
dato:04.12.2001
dosis: 1g.svampe+1mærkeLSD
styrke: +++
setting: Fest

bruger rapport:
Mit (indtil videre) sidste LSD-trip er det hidtil værste! Det er ca. to år siden jeg tog til tecnoparty i Woxhall (Århus) jeg spiste 2g. mexican mushrooms med min blodsøster på badeværelset, var ved at kaste op af den skumle smag.
Virkningen satte ind og vi kastede os ud i de dundrende rytmer, musikken bankede hårdt og brutalt imellem betonklodsens vægge, der var fyldt med refleksdrenge og piger i nissetøj (pretty wack) men min krop summede og det blinkende lys kilrede mine store pupiller, skønt...
senere stod jeg ved baren og min elskede kom forbi med noget LSD og før jeg nåede at tænke mig om, lå et mærke på min tunge, dette mærke var dobbelt så stærkt som det syre jeg før havde taget, men det fik jeg først at vide bagefter!!! I det næste øjeblik jeg husker, stod jeg og rullede en smøg, under STORT besvær, da et regnbuefarvet net havde bredt sig ud over mine øjne og jeg kunne næsten ikke se, så opdagede jeg, at en fyr stod og talte til mig, jeg spurgte ham hvem han var og han sagde sit navn, som jeg ikke kendte, så spurgte jeg hvorfor han talte til mig, han så forvirret ud og sagde, at han var min kæreste, jeg bad ham forklare hvad det betød... Derfra gik det helt amok, jeg havde nemlig glemt ALT, der trillede konstant tårer ud af mine øjne, men jeg mærkede det ikke selv, før jeg rørte min kind. Jeg vidste ikke hvad jeg hed eller hvor jeg kom fra, eller min mors navn, var sikker på jeg ikke talte samme sprog som den skøre fyr, eller nogen af de andre. Jeg blev totalt forvirret og løb ud. Den nat var orkanens nat, jeg havde næsten ingen tøj på, men løb ud i blæsten, som var beroligende. Min kæreste løb efter og jeg flygtede ud i gaderne. Han fangede mig, da jeg begyndte at klamrer mig til de kolde mure, der hvor de vokser op af gaden.Han fik mig med ind på et usselt pizzaria, og brugte her tre - fire timer til at få kontakt og forklare mig havd jeg hed og alt det der. Der efter gik vi tilbage til festen, hvor jeg straks bad om mere syre... (fik det heldigvis ikke)
Da vi igen kom ud, hvde orkanen stilnet af og et tynd sukkerlag af sne dækkede hele byen.
ALDRIG før eller siden har jeg været så langt væk, jeg er overbevidst om at "Hansen"(chek Doenegs rapport) reddede mit liv, eller i hvert fald min kontakt til denne verden...
Vi er lykkeligvis stadig sammen.
Siden har jeg kun trippet ude i moder natur, uden alt for mange mennesker.
Dette fucked up trip har givet mig falchbacks flere gange, og selvom jeg ikke er påvirket, ser jeg ind imellem skøre ting...

Flydende lyde fra Skovbarn