Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 10:47


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14 maj 2013 21:33 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 14 maj 2013 21:01
Indlæg: 0
Substans/er:
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Nej
Erfaring: Erfaren bruger med omfattende viden

Dosering og anden informaton om substanserne:
>50 mg methoxetamin (MXE) rektalt
Lidt pot.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Mand, 24 år, ca. 75 kg.

Triprapporten
Hej Psychedelia! Som en tak for denne vidunderlige og uundværlige side, har jeg besluttet at forsøge at bidrage med denne triprapport, hvor ydmygt og ubetydeligt dette end måtte være. Rapporten er nedskrevet første- og andendagen efter oplevelsen, med undtagelse af sidste afsnit, der er skrevet et par måneder efter.



Foregående oplevelser med stoffet:
Jeg har prøvet methoxetamin (MXE) en to-tre gange før denne oplevelse. De gange har det været i sociale sammenhænge, i lavere doser måske omkring 20-30 mg sniffet og spist. Jeg har altså ikke været brudt rigtigt igennem på stoffet, og de første gange blev det som sagt brugt socialt, sammen med et par venner imens vi bare har hængt ud og snakket, lavet mad etc.

Jeg har ikke været specielt begejstret over stoffet og de første oplevelser: Den gang jeg tog mest resulterede det i stor forvirring, det var svært at føre en samtale, mine tanker begyndte at køre i loops, og udover dissocieringen mellem krop og hjerne, der resulterer i en til tider ganske fornøjelig omend mærkværdig følelse af ikke at have fuld kontrol over kroppen, en følelse af lethed og følelsesløshed, har det ikke været interessante oplevelser. Desuden har jeg oplevet en ret stor mental mathed i slutningen af rusen, to-tre timer efter indtagelse, hvor jeg ikke har haft lyst til at socialisere men egentlig bare at sidde og stene for mig selv.

Alt i alt førte de første oplevelser mig frem til, at jeg skulle prøve stoffet alene, og i lidt højere dosis - helst en dag hvor jeg kunne begynde om eftermiddagen og ikke havde forpligtelser dagen efter.

Udover et par oplevelser med LSA er svampe det eneste psykedeliske stof jeg har prøvet, og jeg har vel cirka 20 trips på bagen. Jeg foretrækker at tage psykedeliske stoffer alene, for at kunne koncentrere mig fuldt ud om den subjektive oplevelse, og ikke blive forstyrret af tanker om andre tilstedeværende. Jeg har desværre ikke prøvet ketamin, så jeg kan ikke sammenligne.

Lidt om mit mentale setting på dagen:
Jeg havde været tidligt oppe, og kun fået omkring fem-seks timers søvn, og var temmelig træt. Tilgengæld havde jeg afleveret en eksamen, og med afleveringen stod jeg overfor en god uges ferie - en ferie, der var længe ventet, og havde som ene formål at jeg skulle slappe af, se venner og måske tage nogle stoffer. Mit humør var altså helt i top, på trods af træthed. Jeg havde egentlig ikke planlagt at tage MXE, men pludselig slog muligheden mig: Det var en oplagt dag, jeg havde ikke lyst til at tage på druk, og endnu mindre at fejre min aflevering og ferie med en stille aften alene hjemme.

MXE'en ligger henne hos et par kammerater, så jeg tager derhen. Det er gode venner, og som altid er det dejligt at se dem, og de par timer jeg er der gør mit humør endnu bedre. Da de skal ud ad døren smutter jeg også, og er hjemme lidt før kl 15.

Kl. 15 Narko/selve oplevelsen:
Så snart jeg er kommet ind ad døren begynder jeg forberedelserne: Jeg rydder hurtigt lidt op, gør min seng ekstra blød, vejer 50 mg af, finder glidecreme og sprøjte frem, opløser stoffet i ca. fire ml lunkent vand og suger det op i sprøjten. Jeg slukker min telefon og låser døren, sætter et glas vand frem og sætter et afsnit Family Guy på computeren, før jeg lægger mig i min sang.

Jeg har valgt at tage det rektalt for at opnå et så hurtigt comeup som muligt. Jeg har eksperimenteret en del med rektal administrering ifm. stimulanser, og er fan af metoden: Det er effektivt, dvs. dosen kan ofte holdes lavere end andre metoder, den er ikke forbundet med noget ubehag som eksempelvis snifning er, og onset er sandsynligvis det hurtigste efter IM og IV.

Nå men sprøjten får et skud glidecreme og ryger op i røven. Eller det vil sige, den ryger åbenbart ikke ordentligt op, for da jeg trykker den i bund kan jeg mærke en våd fornemmelse mellem ballerne. Jeg forbander min uforsigtighed: "Nu bliver jeg ikke ordentlig påvirket, jeg ved ikke hvor meget af dosen der virker - bliver jeg nød til et tage en lille bane også?" Jeg beslutter mig for at se tiden an, hvad der viser sig at være den rigtige beslutning.

Jeg er spændt på at se hvor hurtigt effekten indtræder, og jeg bliver ikke skuffet. Efter hvad der føles som under to minutter er der efffekt: Jeg ligger og ser på tegnefilmen, der kører på computeren, og føler pludselig ... nærmest at jeg ikke længere er forbundet til den. Jeg ser fra ansigt til ansigt, registrerer hvad jeg ser men det føles mærkeligt uvedkommende.

Ca. 15:15 Dissocieringen er begyndt.
Jeg venter yderligere et par minutter, til jeg er sikker på at kunne rejse mig uden noget ryger ud af min røv igen. Jeg vasker mine hænder og slukker for Family Guy. Jeg har ikke på forhånd overvejet hvad for noget musik jeg skal høre, men jeg ved automatisk at det kun kan være sitar. Jeg kæmper med at huske navnet på det jeg vil høre, men jeg får startet noget Ravi Shankar.

Jeg lægger mig i sengen igen, og forsvinder hurtigt ind i mine tanker. Jeg vil tro der ikke er gået mere end max et kvarter nu, men jeg er komplet fucked. Min krop er følelsesløs, jeg kan ikke rigtig mærke mine fødder eller min mund, og har besvær med at mærke hvilken stilling jeg ligger i. Jeg ligger og trykker mine fødder mod væggen - eller gør jeg, er det virkelig det jeg kan mærke? Jeg tager mange dybe vejrtrækninger - det føles ... anderledes end normalt, som om der er mere plads i mine lunger, som om jeg bliver ved og ved med at trække luft ind. Jeg bliver med jævne mellemrum opmærksom på mit åndedræt. Det er ikke ubehageligt, men alligevel forbundet med et let foruroligende følelse af ikke at vide om jeg bliver nød til at tænke over hvert åndedræt, eller om det virkelig sker automatisk.

Sengen er vidunderligt bød, dén kan jeg mærke, og samtidg har jeg en følelse af at forsvinde ned i den. Jeg er temmelig overvældet over hvor godt det føles. I starten kæmper jeg med denne overvældelse, og over hvor hurtigt og hvor hårdt stoffet har ramt mig, men jeg kan acceptere det og fortæller mig selv, at det er dette jeg har taget stoffet for, det er formålet. Jeg skal acceptere følelsen, det er ikke på nogen måde farligt.

Efter det bliver jeg rigtig glad. Jeg ligger og snakker højt med mig selv, jeg spørger mig selv om jeg er lykkelig, og det er jeg. Jeg føler mig enormt priviligeret over at kunne ligge der, og jeg føler en dyb taknemmelighed over hele mit liv. Jeg er lykkelig over at være den jeg er, over at bo hvor jeg gør, over at jeg laver det jeg har lyst til. Jeg tænker over mine venner og min familie, jeg fortæller mig selv at de elsker mig, og jeg føler mig igen taknemmelig.

Jeg har en spøjs følelse af ikke at være alene på det her tidspunkt, jeg har det som om jeg taler med nogen, som om mine tanker er i dialog med nogen. I dag forstår jeg, at det jo er mig selv jeg taler med. Samtidig føler jeg mig ikke længere fysisk til stede i lokalet, jeg har det som om jeg har forladt det og befinder mig et andet, abstrakt sted. Tid har ligeledes mistet sin betydning, og mine oplevelser samme dag, før indtagelsen af stoffet, føles uendeligt langt væk: Følelsen af kontinuitet med dagen før kl. 15 er brudt; trippet udgør en periode, der er adskilt derfra, og det er kun med besvær at jeg forstår, at disse oplevelser ligger ganske tæt på hvor jeg befinder mig i tid i øjeblikket.

16.30 Plateau:
Jeg har været ud og pisse for anden eller tredje gang på det her tidspunkt, og spontant beslutter jeg mig nu for at hive en blød stol hen foran mit store vindue. Jeg føler at jeg har ramt plateauet og føler mig minimalt mere sammenhængende i mine tanker.

Det er en smuk dag med sol og blæst, og nogle få skyer, og solen står direkte ind ad vinduet. Her sidder jeg i solen og har det fantastisk. Jeg har det som i en drøm, og som om alting flyder: Min krop, mine tanker, min jeg-følelse, tiden, og selv den kuglepen jeg er begyndt at skrive nogle tanker ned med. Her sidder jeg lidt og nyder solen og sitaren. Musikken er for alvor begyndt at gå under huden på mig: Jeg har en stærk følelse, der også var til stede før, af ikke at høre musikken, med nærmere føle den - jeg kan mærke den, jeg kan se den i mine tanker - den er ikke længere bare lyd.

Følelsen af at alt er flydende er meget markant, og jeg skriver på min blok, at det "er som om min bevidsthed og alt andet er flydende... Jeg flyder hele tiden væk ... Det føles som om mit ansigt smelter, jeg er både kold og varm, våd og tør." Denne flydende følelse er en følelse af at sanseindtryk smelter sammen: Musik kan mærkes, men min krop er et stor sammensurium af følelser jeg ikke kan adskille.

Imens jeg sidder i stolen ryger jeg en lille smule pot på en pibe. Følelsen er langt fra overvældende, men jeg kan mærke det svagt som en tung summen i kroppen.

Jeg smider mig i min seng igen (det er på en måde lidt for hårdt at sidde i den bløde lænestol) og forsvinder hurtigt i mine tanker. Jeg kan se sitaren for mit indre øje, se lyden af den som en tynd, vibrerende streg på en sort baggrund. Den er mit fokuspunkt, og med melodien fører den mig afsted op og ned ad en lang to-dimensionel trappe - da nummeret endelig slutter er det ikke uden en vis skuffelse.

Trippet er blevet mere visuelt nu (sandsynligvis hjulpet på vej af potten, slår det mig i dag?) og lidt som i en drøm ser jeg bl.a. et tomt ørkenlandskab for mig. Jeg har billeder af min egen bevidsthed der er opløst, og smelter ud over en lille jordklode og omslutter den. Jeg filosoferer over individet, vores adskilte bevidstheder, og ser en mængde små kugler for mig, som skramler rundt omkring hinanden, rammet ind af nogle tilfældige streger - denne adskillelse har jeg en følelse af, at mit jeg i dette øjeblik er undsluppet; det er blevet flydende, og har mistet fast form. I bedste netværksteori-stil forstår jeg, at vi alle som individer er alene, at vi er tvunget til selv at forstå og tolke vores omverden - vi har kun os selv og vores eget perspektiv, samt evnen tit at forsøge at sætte os i andres sted. "Der er intet helt menneskeligt, ingen ånd, vi er alle alene" skriver jeg på min blok. Tankerne er hverken forbundet med frygt eller glæde, de er blot konstateringer.

Virkeligheden begynder at vende tilbage:
Jeg ligger vel her en halv times tid, før jeg sætter mig op i stolen igen. Solen og skyerne er stadig fantastisk smukke, og nogle af skyerne "træder ud af billedet" og antager karakter af selstændige, flimrende flager i mit synsfelt. Mine tanker flyder stadig væk engang imellem, men ellers er jeg ved at vende tilbage til virkeligheden, og jeg kan igen tænke længere sammenhængende og logiske tanker.

Jeg sidder i stolen i en halv time-tre kvarter og filosoferer over mit liv i øjeblikket. Jeg tænker over døden, og forstår pludselig at jeg har været stresset igennem et par måneder, dels pga. akademiske forpligtelser, men specifikt pga. en cyste jeg for nyligt har fundet ud af er vokset frem i min krop. Det er ikke kræft, det er ikke farligt, men forsvinder ikke af sig selv og skal altså fjernes. Jeg har ikke været helt bevidst om det, men har på det sidste gået med nogle tanker om, at det sandsynligvis har stresset og skræmt mig mere end jeg vidste eller ville indrømme - denne indsigt slår krystalklart igennem imens jeg sidder her, og jeg bruger lidt tid på at fortælle mig selv at jeg nu har accepteret disse følelser, at de ikke er forkerte eller noget at skamme sig over - men også at de i realiteten er ubegrundede - og at jeg nu kan lægge dem bag mig og komme videre. Jeg tænker over, at livet-som-sådan ér formålsløst, men at formål er noget vi skaber for os selv - med den indsigt beslutter jeg at vedkende mig nogle længeresigtede mål, der så småt er vokset frem i mine tanker over de sidste måneder.

Både disse bekymringer og tanker om fremtiden, er ting der har rumsteret i mit hoved i længere tid, men det var som om de trådte særligt klart frem her sidst i trippet. Brikkerne har hele tiden været der, jeg har bare ikke lagt puslespillet. Jeg oplever ofte en kraftig følelse af at være født på ny efter et svampetrip, en følelse af at være gået igennem en renselsesproces, hvor mit sind og virkelighedsopfattelse er blevet smidt op i luften, og ramlet ned igen hulter til bulter - for til sidst at være blevet organiseret på ny, med det resultat at virkeligheden står endnu klarere frem end før. Det var samme følelse af klarhed jeg følte der.

Konklusion i dag, dagen efter:
Følelsen af klarhed og mening var kraftig i øjeblikket, men jeg tror ikke trippet får nogle livsomvæltende betydning - ikke at jeg havde forventet det! Men... det var en SKØN og helt igennem positiv og tankevækkende oplevelse, og en oplevelse jeg uden tvivl vil gentage på et tidspunkt. Rektal administrering fungerede overvældende godt, og jeg tror også det bliver metoden næste gang - dog nok med 60 mg (og så det hele i røven :) ), for jeg føler at jeg uden problemer ville kunne øge dosis lidt. Den lave dosis cannabis undervejs var udelukkende positiv (jeg ryger jævnligt, en-to gange/ugen), og gjorde muligvis oplevelsen mere visuel.

Mentalt var jeg stort set ved baseline ca. tre-en-halv time efter dosering. Den kropslige følelsesløshed og dissociering varer dog ved væsentligt længere, præcis hvor længe er jeg ikke klar over, men det var væk næste morgen. Udover det oplevede jeg små visuelle forstyrrelser nogle-og-24 timer efter indtagelsen. Jeg faldt uden problemer i søvn omkring kl. to, sov 10-11 timer uden afbrydelse, og jeg føler mig kun lidt tung i hovedet som sædvanligt efter cannabis.

Post scriptum
Jeg har i tiden efter gjort mig en del tanker om min oplevelse på trippets højdepunkt (min mest dissocierede tilstand), af nærmest at have ført en dialog med mig selv. Jeg er et 100 % aspirituelt menneske, og det slår mig, at havde det ikke været tilfældet, havde jeg haft spirituelle tilbøjeligheder, så havde min tolkning af oplevelsen af at "en anden" var tilstede, og min dialog med denne anden, været markant anderledes. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over andres opfattelser, men jeg tror dette var et eksempel (omend i kimform; jeg er sikker på følelsen kan være mange gange mere intens) på den spirituelle oplevelse, hvor man føler sig i kontakt med fremmede entiteter, væsener, energier, som psykedeliske stoffer potentielt kan udløse.

Almindeligvis har vores tanker ofte et dialogisk præg, men methoxetaminen medførte, at den nærhed vi normalt oplever mellem "de samtalende" mangedobledes, med det resultat, at jeg oplevede denne anden som noget adskilt fra mig selv. Den forstærkede dialogiske tankegang kander jeg fra svampetrips, hvor jeg ofte stiller mig selv spørgsmål, men dette var markant anderledes: Dette føltes vitterlig som et udenforstående subjekt. Jeg tror katalysatoren for oplevelsen, var de spørgsmål jeg i starten stillede mig selv højt. Hermed opstod "den anden", og i takt med at intensiteten af trippet steg, tog den eller det, form som det punkt jeg kontinuerligt forholdte mig til i tankerne.
Det er i hvert fald min rationelle forklaring af oplevelsen ;)



Diverse feedback og tanker, egne lignende oplevelser eller divergerende opfattelser modtages med kyshånd! :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 maj 2013 11:31 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2008 20:46
Indlæg: 637
Geografisk sted: København
Hej!

Tak for at bruge tiden på denne triprapport. Den er både velskrevet og indsigtsrig, og jeg kan genkende mange af dine beskrivelser - på trods af at jeg kun har eksperimenteret en smule med ketamin. Specielt din forklaring på følelses af en anden tilstedeværelse er interessant og meningsfyldt.

Din beskrivelse af bruddet i hverdagens kontinuitet finder jeg meget rammende. Jeg får ifb. med trips en underlig fornemmelse (her taler jeg mest om klassiske psykedelika) af at tidens normale fremmarch afbrydes i et langt og totalt kaotisk øjeblik, der varer hele trippet. Tiden giver ikke længere mening, min tidslinje er eksploderet og det ene øjeblik under et heftigt peak virker knapt adskilt fra det næste.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team