Substanser: LSD; Whiskey; Øl; Skunk
Setting: Lille hyggelig hus på Staden ved vandet, samt hjemme hos min ven.
Sammen med andre: Ja, klassekammerat.
Dosering: 150ug; ca 1/4 fl whiskey; ca 10-15; 1 joint. Ca indtagelser pr mand.
Triprapporten:
Det hele startede med at vi begge var til en skriftlig eksamen, og planen derefter var at vi skulle tage på staden og købe lidt skunk til senere på aften. For mit vedkommende var det første gang jeg skulle indtage et helt mærke, har tidligere prøvet at indtage et halvt mærke. Vi drog ind mod staden, købte vores skunk, og efter en smule søgen, fandt vi hvad vi mente ville være det ideelle sted at drikke et par sjusser fra vores whiskey, blandet med lidt ginger ale ( god blandning og kan klart anbefales).
Efter vi havde drukket vores sjusser, blev vi enige om at vi skulle tage vores mærke og begynde at bevæge os væk fra staden. Vi ender med at tage plads på en bænk, lige ved pladsen omkring Christianhavns metro, her åbner vi så en øl, og lidt efter begynder vi begge at mærke en velkendt bodyhigh fra vores mærke, jeg personligt begynder at mærke hvordan alt lyd begynder at "fade" væk og alt handler om os i vores lille osteklokke, mine ben og krop begynder at blive lidt sløv i det, mest af alt havde jeg egentlig bare lyst til at sidde og stene lidt på bænken.
Vi bliver dog enige om at det nok er en god ide, at vi begynder at tage hjem til min ven, så vi ikke ser for underlige ud i menneskemængden. Vi lister forsigtigt ned i metroen, i håb om at ingen lægger mærke til at vi er ved at være godt blæst på LSD. Inde i selve metroen, kan jeg mærke hvordan virkningen bliver kraftigere og kraftigere, turen tager uffattelig lang tid, og jeg kan se på min vens øjne at hans pupiller nærmer sig tekopper, og straks tænker jeg at vi nok må sørge for at skjule os lidt, men skjule sig i metroen ca kl 16-17 stykker en tirsdag eftermiddag er nok ikke det nemmeste. Jeg begynder at føle at alle stirrer på os, hvilket de nok også gør, jeg føler at det håndtag jeg holder fast i for ikke at miste balancen, begynder at blive helt blødt at røre ved. Det var nok bare fordi jeg var begyndt at svede meget, samtidig med dette kan jeg mærke at det er enormt svært at stå stille, hele kroppen spænder og slapper af på skift.
Endelig når vi Flintholms station, og jeg bliver helt lettet da vi stiger ud og kan indånde den friske luft og ikke står pakket i en metro længere. Lidt efter hopper vi over i det næste tog som skal tage os tættere på min ven, togturen her syntes også at tage lang tid, dog ikke lige så lang tid som metroen, da vi ankommer til vores station, smutter vi ud og begynder en gåtur mod min vens lejlighed. Dog beslutter vi os for at lægge et besøg forbi den nærmeste Netto, inden vi tager hjem til min ven.
På vejen mod Netto, begynder effekten virkelig at tage til for os begge to, når jeg ser nogen passere os uanset om det er en person, cykel eller bil, er det som om at de alle trækker en skygge efter sig, bedst beskrevet er det lidt lige som en gammel fladskærm, der kaldte man fænomenet "ghosting", samtidig med dette er mit syn også knivskarpt, så jeg lægger mærke til de mindste detaljer i fortorvet vi går på, kontrasterne i farverne på blomster, biler og himlen er helt fantastiske.
Vi ankommer nu til Netto, som er vildsomt proppet på dette tidspunkt, men vi er enige om at vi skal have nogle øl, så vi går ind i Netto og ligner muligvis noget fra fear and loathing filmen imens vi ihærdigt leder efter øl og regnbueis. Da vi ikke selv er i stand til at lokalisere isen, må vi ty til at spørge en ansat, min ven var ikke meget for det, så jeg går hen til en og for fremstammet " hh..hvor er den der is med farverne?" Han kigger lidt forvirret på os, hvorefter vi får standard svaret " den skal ligge inde i det der skab, og hvis der ikke er flere er der udsolgt" æv tænker vi da der ikke var mere is, og beslutter os for at gå op og betale vores øl. Imens vi står i kø begynder hele gulvet at lave mønstre og flyde lidt ud, så jeg prøver at lade være med at stirre på gulvet, i stedet for ender jeg med at kigge på nogle af alle varerne på hylderne. Dårlig ide, alle de farver og indtryk fra varerne på hylderne gør så mange indtryk at jeg begynder at smågrine lidt for mig selv, og her ved jeg bare at det nok skal blive et godt trip. Efter at have stået i kø, i hvad der følelse som et lille kvarter får vi betalt og smutter hjem til min ven.
Vi ankommer til min vens lejlighed og sætter noget musik på og begynder at snakke lidt om dagen, livet og alle de underlige ting man nu snakker om på et trip. Playlisten kører noget dejligt syrerock fra 60'erne, rigtig fed musik, på dette tidspunkt er det som om at jeg nærmest kan se små atomer i luften, og samler jeg hænderne og trækker dem fra hinanden, kan jeg nærmest se små tråde der strækkes imellem mine fingre. Dette havde jeg aldrig prøvet før på LSD, imens vi sidder og lytter til musikken, er det som om at ved kanten på alle de objekter jeg kigger på opstår der nogle små prikker af farver i kanterne, de farver er de 3 grundfarver rød, blå og gul, jeg prøver at forklare til min ven hvad jeg oplever, men han forstår det ikke helt, nok fordi vi begge er ret ramt på dette tidspunkt.
Vi sætter nu et billede på hans computer som vi kan space lidt ud på og bare nyde, aldrig har jeg set et billede blive så skarpt og intenst før, der er en dybde som jeg aldrig har oplevet før, næsten som om noget af det virkelig kom ud af skærmen. Lidt senere på aftenen, falder jeg nærmest i trance over hans computer, mit syn bliver lidt mere sløret, men selve oplevelsen, endnu mere virkelig på en måde, jeg stirrer på dette tidspunkt rigtig intenst, på et ikon på computeren, og det er som om ikonet begynder at komme ud af skærmen lidt lige som i en science fiction film.
Jeg lokker nu min ven til om vi ikke kan lytte til noget classic goa musik fra starten af 90'erne, efter det bliver sat på, går jeg nærmest i trance, jeg føler at jeg kan røre ved musikke , jeg ved jeg sidder med lukkede øjne men det følels bare så fantastisk, min ven begynder at grine lidt af mig, og jeg åbner øjnene og tænker det nok må ha set komisk ud, og så griner vi begge sammen.
Vi aftaler nu at lave en joint, for at se om det vil give en ekstra virkning af vores i forvejen sjove tilstand, og mon ikke wow, jeg ryger normalt ikke skunk eller lignende, men tænkte hvorfor ikke når vi nu alligevel var ramt temmeligt hårdt, og wow det var helt vildt da skunken, begyndte at sætte sit aftryk i mig, jeg blev helt sløv i kroppen, på en behagelig måde, men samtidig også så meget at jeg var nødt til at lægge mig lidt på sengen, så jeg lægger mig over i sengen og nyder min tilstand, herefter begynder det hele at blive en del sløret, jeg ved jeg havde det rigtig godt mens jeg kogte ud, men desværre ikke rigtig nogen erindring om evt drømme el. Lignende mens jeg lå der i et par timer.
Jeg vågner op igen og mine visuals på dette tidspunkt er nærmest forsvundet, og at ryge en joint hjalp kun meget lidt, så desværre var det for mig meget sump på de sidste timer af vores trip.
Der var et tidspunkt under vores trip, hvor vi ville lægge en slags slagplan for hvordan, vi skulle tage substanser på en festival vi skal til, men på det tidspunkt var vi begge så ramte, at vi kørte i loop, dvs vi var ikke i stand til at komme længere, end at når man stod op skulle man indtage 4 genstande, men mere fik vi ikke på listen da vores tankegang ikke kunne føre en samtale længere på det tidspunkt.
Alt i alt en rigtig fed oplevelse, men jeg tror at næste gang muligvis skal være på 225ug eller 300ug, da jeg mener at peaket kunne havde været endnu vildere med lidt ekstra dosis
Håber at nogen kan bruge denne rapport