Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 mar 2024 10:34


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 mar 2021 15:02 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 02 jan 2009 04:57
Indlæg: 126
Geografisk sted: KBH/Falster/Berlin
Sidste forår tog jeg sammen med min bedste ven vores første LSD-trip. Det var en kæmpe oplevelse og jeg har længe villet skrive en triprapport, og efter yderligere to lsd-oplevelser tænker jeg at nu må jeg hellere få det gjort:)

Dosis: halvandet mærke hver på angiveligt 150ug.
Setting: et lejet sommerhus ved sejerøbugten lige ned til vandet.
Erfaring: utallige svampetrip, mdma, ketamin, skunk/pot.

Jeg mødtes med M på Københavns Hovedbanegård, vi havde begge godt med oppakning, så det blev en kejtet og ret grineren krammer.
Vi skulle med toget mod Holbæk og videre derfra til et lejet sommerhus ved kysten. Vi havde brug ok lang tid på at finde et godt sted tæt på naturen og hvor der ikke var en børnefamilie med webergrillen tændt lige inde ved siden af, egentlig mest for deres egen skyld og så vi ikke ville føle os hæmmede i vores første lsd-trip, og da vi havde valgt at gøre det uden en tripsitter ville det også være rart ikke at skulle forholde sig til naboer.

På turen lavede vi en playliste med en masse blandet tripmusik, snakkede og glædede os.
Det var den første rigtige sommerdag i 2020 hvor solen var så varm at man kunne gå i bare tæer og uden så meget tøj.

Vi fik provianteret en masse frugt, juice og lidt kolde øl og sådan noget, og vi fik begivet os resten af vejen ud mod huset. Vi endte med at tage en taxa det sidste stykke da det var åndssvagt varmt og hårdt med al oppakningen. Taxachaufføren var totalt crazy og var ved at køre galt, så vi grinede af lykke over livet da vi nåede frem.
Super hyggeligt hus med en fed have der førte direkte ud i sandbankerne og ned på stranden.

Vi glædede os til trippet og vi tænkte at vi hellere måtte komme igang, da der jo ventede os et langt trip.

Vi fik skåret frugt ud og pyntet lidt op til psykedelisk havefest mens vi lyttede til musik og fyrede jokes afsted:)

M og jeg er bedste venner siden gymnasiet, vi er idag 35 og har spillet i bands sammen og boet sammen af mange omgange. Han er nok den fedeste person jeg kender og kunne ikke forestille mig en bedre person at dele et trip med :peace:
Vi følte os klar og vi havde fået preppet alt, så nu fandt vi frimærkerne frem, der var 3 stk som vi delte og smed ind under tungen.
M havde sat et par stole op i en sandbanke med musik og det var vores come-up setting. Solen skinnede og havet så fuldstændig vidunderligt ud og himlen var azurblå og smuk.

Vi fandt ud af at LSD’en virkede ved at himlen ligesom begyndte at “knitre” og jeg begyndte at få barndomsminder da jeg mærkede sandet imellem mine tæer, og havet glimtede pludselig endnu mere en før. “Nu går det sgu igang, gamle dreng” sagde en af os, og vi begyndte at smile og få grineren på over tanken om at vi endelig var på LSD, noget jeg gerne har villet prøve længe, og nu sad vi i solen i det bedste selskab og var igang.

Vi begyndte at blive eventyrlystne så vi ville gå en tur. Jeg følte en ekstrem energi, hvor jeg nærmest følte mig overbevist om at jeg kunne slå kolbøtter i 5 meters højde og løbe som en gepard, hvilket jeg godt vidste var en ren LSD-illusion men det føltes helt ægte.
Vi gik rundt på stranden og nu kickede det godt til. Det føltes vildt dejligt at gå med fødderne i vandet, og visuelt skete der også mere og mere. Det lignede fuldstændig at havet stod lodret og vi snakkede om at det var som om havet var himlen og himlen var havet. Der var en balance og alting var én enhed. Vi snakkede om at vi følte en tilstedeværelse fra de fiskere der i tidernes morgen havde sejlet ud i uvejr for at fange fisk til deres familier. Der var en følelse af tidsløshed, og vores normale “filter” blev mere og mere opløst. Vi jokede med at man nok ikke kunne holde møde med sin bankrådgiver i den tilstand, men samtidig følte vi os helt grænseløse i vores forståelse af verden som en kosmisk flod.
Vi kiggede ned i et lillebitte vandløb med små sandkløfter omkring på stranden som lignede Grand Canyon på en minutiøs prik. Vi var forbløffede over alle de store verdener vi så i de mindste ting.
På et tidspunkt så jeg hele universer nede i en grankogle som jeg var meget fascineret af.
Det må have set ret stenet ud, M stod og gloede ned i vandet som havde han tabt et eller andet og jeg var helt opslugt af en grankogle som transporterede mig til fjerne egne som tidsløse ormehuller.

Fantastisk!

Det var også på dette tidspunkt at trippet virkelig blev hæsblæsende.
Kropsligt følte jeg mig frisk som en teenager, og vejret gjorde at jeg følte mig som på en charterferie i 90’erne, virkelig syret. Barken på træerne begyndte at bevæge sig og snurre rundt så man kunne kigge helt ind i træet i 3D, og alt levende trak vejret dybt. Vi undrede os over at det eneste det ikke åndede var en olietønde som lå i bunden af haven. Vi var gået lidt frem og tilbage mellem stranden og haven for at spise lidt frugt. Jeg følte det totalt som om jeg var en juicepresser da jeg åd en masse mango og jordbær. Det sejlede med frugtsaft og vi var ved at flække af grin over hvor åndssvagt det føltes.
Det bølgede godt nok meget frem og tilbage i effekten.
Vi sammenlignede det lidt med at man riverraftede ned ad en hidsig flod og så engang imellem kom man lige ind på bredden og kunne trække vejret.
I denne fase af trippet fik jeg lyst til at undersøge sommerhusområdet da jeg følte mig rimelig ovenpå, og jeg tænkte at det kunne være sjovt at prøve at gå lidt rundt på nogle stier.
Vi havde aftalt at holde os sammen under trippet da vi ikke havde en tripsitter og for at kunne passe på hinanden hele tiden.
Her blev vi udfordret en del på det relationelle plan, da vi blev lidt mere touchy.
M ville have sin telefon med på vores lille tur og jeg var kæk og kom til at fyre en lille joke afsted om at han ikke behøvede være så kontrol-agtig. Jeg følte at han holdt lidt for meget øje med mig, så jeg begyndte at snakke om den der hundesnor hvor man kan trække hunden til sig ved at trykke på en knap og at han næsten skulle have sådan én til mig. Det var sagt 100% i spøj, men han blev ret ked af det over at jeg sagde det, og så begyndte vi at snakke lidt forbi hinanden samtidig med at trippet begyndte at tage fart igen. Der blev jeg lidt bekymret, da det faktisk var ret svært lige at få løst i den tilstand.
Vi vidste begge to godt at vi ikke rigtig var i stand til at kommunikere os ud af det, da vi simpelhen forstod for meget til at kunne sætte ord på det. Et paradoks at være så bevidst at ordene bare holder op med at strømme.
Så vi blev stille imens vi var begyndt at fare lidt vild.
Det gik så op for os at vi var kun gået 20 meter væk fra huset og havde været væk i max en halv time.
Det føltes som flere timers krise, så da vi kom tilbage til haven gav vi hinanden en rigtig stor krammer og M fortalte at han elskede mig og at jeg elskede ham, og så var vi ligesom ud af den relationelle pine vi pludselig var endt i hvor M følte at han holdt mig tilbage og jeg ikke kunne finde ud af om han mente i livet generelt osv.

Vi tog os en kold øl og chillede i græsset.
M spillede lidt guitar og solen bagte os.
Vi var lidt stenede i en periode, hvor vi følte lidt at tiden loopede lidt for os. Vi blev ved med at snakke om at vi skulle have noget solcreme på, men så gik der noget tid indtil den anden sagde at vi hellere måtte få noget solcreme på. Og det blev vi ved med i noget tid, indtil jeg sagde “var det egentlig ikke noget med at vi skulle have noget solcreme på?” og M svarede “jo, har vi ikke snakket om det 100 gange egentlig?”

Det hele var sgu ret forvirrende på det tidspunkt i trippet.

Uden at vi havde snakket om det var vi pludselig taget på eventyr igen, hvor vi gik på stranden. Jeg kunne ikke mærke om jeg gik i sandet eller havde vand til knæerne, og der kom et par gående et sted på stranden.
På et tidspunkt stod jeg vist ude i vandet og M sad inde på stranden da et par kom gående forbi ham. Det var de første mennesker vi havde mødt under trippet, og det lignede at M snakkede lidt med dem. Da jeg gik ind til ham spurgte jeg: “hva så M, snakkede du lige lidt med de to der?”
Og jeg fik totalt grineflip da han fortalte at han ikke havde anet hvor de var henne.
Han kunne åbenbart slet ikke vurdere afstand, og han havde fået et chok da han pludselig kunne høre 2 stemmer smyge sig rundt om hans ører i diskussion om fordele og ulemper ved et SU-lån :lol:
Efter nogle timer kom vi tilbage til huset og det føltes som om der havde været den fedeste fest mens vi var væk. En fantastisk fest uden gæster. Musikken spillede og der hang en lyskæde og glimtede.
Vi joinede festen, jeg røg lidt pot og vi fik en øl og nød tilstanden.
Playlisten var bare gået i anarkistmode, så den spillede en masse hippiemusik vi ikke kendte. Bl.a. et fuldstændig vidunderligt Steppeulvene-nummer som hedder Der var Engang.
Teksten var så smuk at vi fik tårer i øjnene over den guddommelige beskrivelse af livet som det nummer er.
I lang tid efter kunne jeg ikke høre det nummer uden at få se vildeste kuldegysninger og at tårerne trillede.
Til “festen” begyndte jeg at få sundhedsåbenbaringer, jeg fik lyst til at leve 100% plantebaseret og at stoppe med alkohol og cigaretter med pot i.
Det føltes meget stærkt at passe godt på sin krop, for hvis man passer godt på andre skal man vel også være god ved sig selv.

Synes LSD’en gjorde mig meget nænsom, jeg havde det næsten skidt med at betræde græsset af ren respekt for livet. Og da jeg havde ligget og iagttaget en kål-larve i en times tid og bare studeret hvordan den på mest geniale vis fik lagt sig op på et græsstrå som den havde balanceret med et andet græsstrå, gik det op for mig at jeg skal passe ligeså godt på mine egne organer som på den kål-larve, grankoglen og græsset. Da fik jeg en ægte kildren i maven over åbenbaringens dybde, og i det øjeblik kiggede larven op på mig og vi fik øjenkontakt. Følte at den var 100% tryg ved min tilstedeværelse og det var som om den gav mig ret i min indsigt.
Herefter begyndte trippet af føles mere roligt og vi gik en meget lang aftentur på stranden, himlen så virkelig fantastisk ud, alting var så ufatteligt smukt, himlen og havet var én ting, og da vi gik forbi et sommerhus på stranden med brændeovnen tændt kunne vi dufte hvilken træsort de afbrændte, og sanserne var bare skærpet på et helt vildt niveau.
Til sidst var vi rigtig trætte efter 12 timers intenst trip, så vi lagde os i et par sofaer og lyttede til Animal Collective mens vi snakkede og blundede hen.

Dagen efter var vi fyldte med energi og vi drak te i stedet for kaffe, da sundhedstankerne allerede havde forplantet sig.
Efterfølgende har vi taget LSD 2 gange yderligere og jeg bliver altid meget sundere efter sådan et trip.
Det skal måske siges at jeg har levet et ret usundt liv som kok og musiker med lange 16 timers vagter, for meget kaffe, alkohol tjald og alt for lidt søvn og junket mad, som jeg godt har været klar over var noget lort men som har været svært at gøre noget ved, så det har været ret vildt at et par psykedeliske trip har fået gjort noget ved det så effektivt.

Jeg glæder mig til sommer hvor jeg påtænker at tage mig et 2-3 mærker-trip :hjerte: :D


Kh & tak hvis du læste med (selvom rapporten her nok mest var for min egen skyld, så jeg altid kan huske mit formidable første LSD-trip) :) :hjerte:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 mar 2021 16:57 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2008 20:46
Indlæg: 637
Geografisk sted: København
Hvis du føler at du fik noget ud af de trips her så kan det anbefales at lade være med at tage flere før du har fået indbygget den nye visdom i din hverdag!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 mar 2021 18:17 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 02 jan 2009 04:57
Indlæg: 126
Geografisk sted: KBH/Falster/Berlin
Ja, jeg er meget enig i at få absorberet trippene. Dette trip var sidste forår, så jeg er stille og roligt igang med at varme op til en ordentlig omgang igen;) De to andre gange jeg har prøvet LSD har været lave doser ifb med at indspille musik:)
Temmelig præstationsfremmende skal jeg hilse og sige;)
Jeg har derudover rigtig mange svampeoplevelser bag mig, så føler jeg er “godt med” eller hvad man skal sige:)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team