Kære Psychedelia.
Min bedste ven og jeg har en rigtig god bekendt som bor i Tyskland som kom på besøg hos mig i min kolonihave for 2 uger siden.
Han er en rigtig sød og cool fyr som spiller på sydamerikanske fløjter, har boet der og taget en masse ayuascha-trips blandt meget andet. Mit bedste bud på en shaman i min vennekreds:)
Min ven M & jeg har erfaring med psylocybin, mdma, ketamin, 2cb og højdosis LSD.
Jeg har ADHD og har fået Ritalin-behandling over nogle år, men en uge op til DMT-oplevelsen valgte jeg at stoppe, da jeg var i tvivl om risikoen ifb potientielt serotoninsyndrom.
Derudover røg jeg heller ingen pot, cigaretter eller indtog alkohol en uge op til.
Jeg kan godt være lidt for glad for orangevin og kolde øl, så det føltes rigtig godt at få det hele lidt ud af systemet.
Op til trippet fastede vi i 6-7 timer.
Vores ven J kom og efter at have hygget og snakket i noget tid gik han igang med at opløse noget tobaksbark i vand.
Han fortalte os at han havde et rigtig godt changa-mix med, og fortalte lidt om forskellen på det og ren DMT.
Jeg vidste godt at man ikke rigtig kan forvente sig noget inden, da det er så anderledes en dimension, men jeg kan vist godt sige at jeg fik mig en ordenlig én på den psykedeliske sinkadus!
Vi startede med at meditere sammen og tænde brændeovnen og lidt stearinlys i min stue. En rigtig fin setting.
Så skulle vi sniffe tobaksvandet, hvilket både var ret ubehageligt fysisk men også gav en dejlig ro i kroppen.
Snotten væltede ud af hovederne på os, og vi brugte en hel toiletrulle på den seance.
M lavede sjov og sagde at det ville være en perfekt første Tinder-date, og jeg kom til at grine og nærmest sluge noget af det sorte tobaksvand. J tændte også lidt palo santo-træ og vi var ved at være parate - så parate man nu kan blive…
M startede med at ryge og han fik suget godt på piben og lagde sig ned på en madras imens J spillede jødeharpe omkring hans ører.
Det så fredfyldt ud.
Da M vågnede op havde han haft en dejlig oplevelse, og følt sig fuldstændig tilstede, helt uden tid og forventninger.
J fik vejet op og stoppet piben igen, og jeg prøvede at suge så godt jeg kunne, fik 2 ok sug og mine øjne forsvandt ind i et synsfelt af krakeleret glas, spejlvendt i en slags kuglebane, kalejdoskopisk, fraktaler, jeg blev opslugt og alt gik så hurtigt uden at der var en fornemmelse af tid og sted.
Tror jeg grinede over hvor bizart og samtidig rart det var.
Jeg følte lidt at jeg var karakteren Sonic i et hurtigt og meget farverigt sega-spil.
Det er svært at beskrive.
Jeg havde ikke en majestætisk vibe, mere sådan lidt gakket og fuldkommen anderledes.
Da jeg vågnede op følte jeg faktisk lidt at jeg havde haft en helt ny tilværelse, et helt andet liv.
Næste trip skulle dog blive helt “out of this world”….
Der havde stadig været lidt changa tilbage i piben, så denne gang var jeg fast besluttet på at skulle have det hele med.
J stoppede piben og gav mig endda lidt ekstra med, og jeg sugede så godt jeg kunne og holdt det nede i 30 sekunder. Det gjorde jeg to gange indtil jeg forsvandt.
Der skete så det uheldige at der kom problemer med vores Bluetooth-forbindelse, så der kom en stemme der sagde noget i stil med: “you are not connected to this device, please reconnect” og jeg fattede jo ikke at det var anlægget, men troede det var “nogen” der sagde det til mig, at jeg var disconnectet med min device, altså min krop.
Stemmen var stor og dyb, klingende i dystopisk ekko og digital, metallisk rumklang.
Så jeg kom mildest talt noget skævt ind i det trip som endte med at blive det usammenligneligt kraftigste jeg nogensinde har prøvet.
Anede seriøst ikke at man kunne trippe så vildt!!
Alle koncepter forsvandt fuldstændig og alt jeg nogensinde havde lært blev totalt opløst.
Jeg anede ikke at jeg var mig, at jeg trippede eller hvad der egentlig foregik.
Normalt er jeg slet ikke et kontrolmenneske, men her hang jeg alligevel i med fingerspidserne og prøvede at håndtere at jeg følte jeg døde.
Det havde “jeg” det egentlig ok med, for det var som om jeg bare var ren energi, ren og nærværende klar bevidsthed; der var ingen fortid eller fremtid, alt var så uendeligt present.
Der eksisterede ikke længere en personlighed eller individualitet, ord eller sprog. Jeg var langt udover alt der mindede om et normalt liv.
Det var intenst overvældende, og jeg anede selvfølgelig heller ikke at jeg trippede.
De andre fortalte bagefter at jeg havde siddet med åbne øjne og hyperventileret ret meget og set rimelig vild ud generelt
På et tidspunkt under trippet oplever jeg at J rækker mig piben og lader mig suge endnu et sug, og så ser jeg ham blive til et Picasso-maleri som snurrede rundt (ikle bare rundt på en almindelig måde, men rundt på en måde jeg aldrig havde troet muligt) akkompagneret af en digital “pible”-lyd indtil han imploderede og blev til en form for flygtig damp. Og herefter begynder jeg så at hoste ret meget og lave en voldsom kast-op-refleks.
(Pga fasten var der dog ikke noget reelt at kaste op)
Jeg finder bagefter ud af at J ikke havde givet mig et tredje sug (“du lignede ikke én der havde brug for mere” som han sagde)
På et tidspunkt søger jeg tilflugt i et meget mondænt palæ, hvor en ældre gråhåret dame tager imod mig. Der er dekoreret med store marmorskulpturer, og hun har dækket op til et stort fint middagsselskab, men der er ingen gæster.
Det føles ikke som om der kommer nogen, og selvom hun fortæller mig at jeg da kan ride stormen af hos hende er der lidt utrygt i det rum. Ulmende uhyggeligt, det der med at der er en fest helt uden gæster.
Og udenfor stormer det og lyner og buldrer derudaf. Som om jeg er på et skib i havsnød.
Jeg tager mod til mig og kommer derud igen. Ud i det brusende DMT-hav, det føles som det liv jeg har.
Har fuldkommen fortrængt at man kan gå på arbejde, få børn, trække vejret, være til som en person, have holdninger, at der findes dage, mad, relationer, dyr.
Alt føltes sammentømret, men på en helt abstrakt og ubeskrivelig måde.
Jeg har ofte følt en stærk sammenhængskraft på svampetrip, hvor jeg har haft en enhedsåbenbaring, at vi er connected til månen og alle væsener og at alt hænger sammen, at stjernerne er som DNA og sådan nogle ting, men det her var bare en HELT anden dimension.
Herefter begynder trippet ligeså langsomt at fade ud, men jeg føler mig som en der ligger på en opvågningsafdeling på et hospital.
M har lagt sig over til mig og nusser mit hår og holder mig i hånden, og J giver mig en dyb krammer.
Det var her som om min individuelle selvopfattelse begyndte at pible ud af nogle porrer og lidt af en brændeovn i mit barndomshjem (det lyder weird, men her er trippet på vej ud, det er ingenting i forhold til hvad jeg ellers har oplevet) og selvom jeg i starten tror at jeg er en hund, og bagefter tror jeg at jeg er M, så kan jeg mærke at der er et snævert potientiale for at man kan være et menneske.
Det var så rart at mærke M & J, men jeg forstod stadig ikke den normale verden i en halv times tid efter trippet.
M spurgte hvordan jeg havde det, og så svarede jeg: “tænk at man overhovedet kan HAVE det på en måde”, efterfulgt af: “tænk at man kan være et menneske” og da jeg spørger om “jeg er dig” siger M at jeg er både alle men jeg er også Bense (mit kælenavn) og så begynder jeg at vende tilbage til normalen.
Det er 100% den mest banebrydende oplevelse i mit liv, jeg har aldrig oplevet noget tilnærmelsesvist så vildt!!
Tror mange ville opfatte trippet som et badtrip, men sådan havde jeg det slet ikke.
Jeg følte og føler mig stadig totalt genfødt og virkelig dybt taknemmelig for at eksistere.
I de par uger der er gået siden trippet har jeg været væsentlig mere glad og overbærende, og hverdagene som jeg ellers altid har hadet for sin ordinære leverpostejsagtige kedsommelighed værdsætter jeg virkelig højt nu, og jeg nyder at vaske mit tøj og lægge det sammen og bare trække vejret dybt og hvile i mig selv.
I stedet for at drikke 4 glas vin og ryge en potjoint løber jeg nu en tur, tager et koldt bad og går tidligt i seng.
Lyder det kedeligt?
Jeg synes faktisk det føles fucking fantastisk!
Er 36 år gammel og er lykkelig over at få en ordentlig lektion og komme ud på den anden side som noget der minder om en federe og langt mere selvværdig version af mig selv.
DMT-oplevelsen som jeg oplevede den vil jeg sige ikke er for alle, det er godt nok en intens omgang sådan et gennembrud, men jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen om et godt stykke tid når jeg har fået integreret oplevelsen endnu mere.
Jeg tror meget på at man får det man har brug for, så selvom det ikke kun var en dejlig oplevelse mens jeg var i det, så har det været hver en hård evighed værd efterfølgende
//B.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
