Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 10 aug 2020 23:38


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Ayahuasca
Indlæg: 03 mar 2009 22:58 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 08 jan 2002 02:01
Indlæg: 109
Geografisk sted: Lyngby
Overført fra den gamle tripsektion. Skrevet den 02.10.2003

Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne
15 gram Mimosa Hostillis

Triprapporten
Mit første ayahuascatrip foregik her i sommeren 2003. havde en aftale med en som ville være tripsitter. Men der var lidt for meget rod imellem os, så jeg mente ikke det ville fungere.

Så jeg valgte at gøre det helt på egen hånd. Blev frarådet det af stort set alle, men kunne mærke at det ville være ok. Følte mig toptrimmet mentalt. Det gik også godt, selvom jeg ærligt indrømmer, at jeg var bange nogle gange undervejs. Men det var ikke noget der nærmede sig panikangst.

Jeg indtog 50 gram B. Caapi, efterfulgt af 15 gram Mimosa Hostillis en halv time senere. Det skulle give et meget kraftigt trip. Men det smagte af helvedes til, så jeg brækkede meget af det op, så det blev ikke helt så intenst som jeg havde håbet.

Trippet startede meget svagt efter 20 min. Var bange for at der ikke ville ske noget. Men pludselig er jeg i en verden med insekter. Har ikke nogen fornemmelse af at jeg er et menneske eller et insekt. Jeg eksisterer bare. Nogle af insekterne gør skade på mig, samt på andre insekter. Jeg undrer mig over hvor denne impuls til ondskab kommer fra. Føler mig i fare og ber' om beskyttelse.

Derefter brækker jeg mig ca 10 gange. Det føles utroligt godt. Som om jeg bliver renset for et eller andet (ondskab) der har aflejret sig i mig i forbindelse med den fylogenetiske proces.

Herefter er det som om den dimension, som vi befinder os i her på jorden begynder at sprække. At væsner som lever i parallel-universer kan komme ind i vores verden. Der lander en form for rumskib, og nogle totalt fremmedartede væsner kommer ud og begynder at kikke på mig. Der er noget insekt-agtigt over dem (jeg tror der er 3, kan ikke helt huske det nu). De virker inteligensmæssigt et lille niveau over os mennesker, men følelsesmæssigt er der ikke kontakt mellem os. Så jeg føler mig utryg ved situationen. Tør ikke lade dem gå ind og "arbejde" med mig.

Kan mærke at jeg begynder at blive lidt bange for den drejning trippet har taget. Men det skal lige siges, at selvom trippet er intenst, er det ikke sådan at oplevelserne fylder hele min bevidshed. Der er stadig en del af mig der ved, at jeg ligger på en madras og er påvirket af DMT. Føler mig ikke helt suget ind i oplevelserne.

Jeg begynder at føle mig uopmærksom, sløv og halvsyg. Føler at trippet er ved at gå i stå.

Så sker der pludseligt noget med mit "ego". Som om der bliver rusket og flået i det, og det begynder at spinne rundt inden i "Det Store Jeg". Det som Jung kalder Selvet. Bliver lidt svimmel, men er glad for oplevelsen. Føler at jeg kommer af med lidt af min "egoisme". Sådan at jeg fremover vil være lidt mindre præget af mit "lille jeg's" ønsker.

Jeg begynder at blive en lille smule skuffet. Havde forventet mig noget mere af "la purga". Jeg beslutter mig til at glemme min skuffelse og i stedet arbejde sammen med stoffet. Bliver bevidst om en entitet som jeg fornemmer er "Mr. Ayahuasca", ånden i stoffet. Dette væsen begynder at hive ting væk i mig, som når man luger ukrudt med hænderne. Jeg begynder at føle mig meget let. Og min rygrad føles meget elastisk. Har på fornemmelsen at jeg kommer af med en masse psykisk vraggods, som efterhånden har sat sig fysisk i min krop.

Kan stadig mærke at der er sket et eller andet i mig, mens jeg skriver det her. At jeg er blevet mere smidig. Men fornemmelsen er ikke så kraftig.

Herefter ebber trippet ud (der er gået 5 kvarter). Jeg er ekstremt sulten. Spiser spagetti. Dette får trippet til at starte igen.

Får en følelse af at ligge død. Jeg får lov til at kikke på den anden side af døden. Det føles forbudt og lidt barnligt. På den anden side ser jeg en verden af pinsler og opdragelse af sjæle. Det hele er skræmmende og fremmedartet, men ikke totalt helvedesagtigt. Det ville ikke være sjovt at være i den verden, men jeg ville kunne leve med det.

Jeg kommer tilbage i min døde krop. Føler mig godt tilpas med at være i en død krop. Det er som om inertien har fået overtaget over livsgnisten. Jeg får en stribe "elektrochock". Jeg vrider mig og flyver rundt på madrassen. Det er som om jeg bagefter er vågnet mere end jeg har været vågen før.

Beslutter mig til at arbejde sammen med "Mr. Ayahuasca" igen, for at få mest muligt ud af trippet. Lige pludseligt sker der noget. Mine syns- og tankeproccesseringsevne løftes til et højere trin. Føler at jeg bliver "tunet", og at det næsten er mere end jeg kan klare. Verden er pludseligt helt anderledes. Som om jeg har fået nye sanser, som jeg ikke har lært at bruge. Er pludselig usikker på om jeg overhovedet vil kunne begå mig i verden bagefter trippet. Men er samtidigt også bange for at jeg ikke vil opleve nogen ændring bagefter.

Bliver pludselig i tvivl om hvorvidt jeg bliver "holdt i hånden" eller om tingene sker uden hensyn til hvad jeg kan klare. Jeg bliver et lille barn. Bliver "taget op" og indhyllet i beskyttelse af "Ayahuasca væsnet". Det føles trygt.

Herefter ebber trippet langsomt ud. Og jeg begynder at tænke på mere jordnære ting. Nå, ja sex for at være mere præcis.

Det med at mine sanser er blevet tunet føler jeg stadig. Men føler ikke helt at jeg kan udnytte det. Det er som om jeg har svært ved at koncentrere mig om en ting ad gangen. Men føler at hvis jeg gør noget ved min mentale focusseringsevne, vil jeg nu kunne komme op på et højere niveau. Men det er svært at sige hvor reelt det er endnu.

Ayahuasca er et meget lovende stof. Føler at jeg kun har fået en lille forsmag af hvad det kan gøre for mig. Bare ærgeligt at det skal smage så forbandet, totalt afskyeligt


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Ayahuasca
Indlæg: 28 sep 2010 23:58 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
Utrolig oplevelse :) Har du opnået lignende tilstande efterfølgende?


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team