Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 26 sep 2020 00:01


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 03 mar 2009 22:50 
Offline
Psychedelia bot
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 jun 2008 16:04
Indlæg: 1
Overført fra den gamle tripsektion. Skrevet af Loonie den 30.01.2001

Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste

Dosering og anden informaton om substanserne
5-6 gram Mimosa Hostilis + ca. 2 gram Peganum

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.


Triprapporten
Det var en dag som vi havde set frem til længe, dagen hvor den perfekte Ayahuasca the skulle brygges, og nydes på et perfekt tripsted i naturen. Hos http://www.indra.dk kan man købe et færdig Ayahuasca sæt, hvor man får en pakke med 8 gram Mimosa Hostilis og Peganum Harmala frø. Vi startede med at koge 16 gram rødder i vand sammen med en hel citron skåret i skiver, denne blanding fik 4 timer på kogepladen, og til sidst lignede det en god gang brun suppe med en mystisk dunst. Inden dette skulle indtages, tog vi begge nogle Harmala frø og prøvede at knuse, men da vores morter ikke kunne klare dette, kogte vi dem vand, i kort tid, og spiste vi de kogte frø og drak vandet. Det var en utrolig bitter smag og meget kvalmende smag, men vi var glade og tænkte, man må ude for at nyde.

Ca. en halv time senere indtog vi theen brygget på Mimosa Hostilis. Denne var noget nemmere at få ned, vi blev enige om at det nok var citronen der tog alt smagen. Vi drak det der ville svare til ca. 5-6 gram Hostilis hver, vi tænkte at vi nok hellere måtte være forsigtige, nu hvor det var vores første gang at vi skulle prøve dette noget anderledes bryg.

Kort tid efter indtagelsen, tog vi vores grej; tæppe, fakler, kamera, lidt øl og skumbananer på nakken og gik de ca. 50 - 100 meter ned på tripstedet. Det var og er virkelig det perfekte tripsted, en skrå græseng med store fuldvoksne træer rundt om, et lille stråtagshus (et firmahus) og en meget hyggelig sø nede i dalen med åkander og ænder. I græsplænen kunne man se spor efter sidste gang der var blevet slået græs, formet som cirkler, og vi placerede os lige midt i centrum af disse, lige midt på græsplænen. Tændte faklerne og satte os ligeså stille og snakkede. Det var virkelig perfekt vejr, kun meget få skyer på himlen, solen var stadig på himlen i endnu 1-2 timer, og derfra hvor vi sad kunne vi se en perfekt solnedgang.

Der gik ikke lang tid før jeg så småt kunne begynde at mærke en effekt, i starten kun fysiske effekter, men kort tid efter også meget dejlige visuelle. Jeg sad og blev mere og mere fascineret af den udsigt vi havde, det var som om jeg kunne fokusere i flere lag hen over trætoppene og hen over græsplænen, det er helt ubeskrivelig at forklare hvordan vi sad og blev ét med naturen. Det hele blev så eventyrs-agtig, som om træerne ville fortælle os noget. De helt første jeg lagde mærke til ved trippet, var nogle trace visuals, da jeg bevægede armen, så var det som om der kom en skygge efter den, sådan i sorte og gule hakker, dette er meget svært at forklare!

På et tidspunkt fik jeg lidt kvalme, det havde jeg også regnet med at jeg nok skulle få. Så jeg lagde mig ned og kiggede op i himlen, wow, det var flot! Solen var som sagt ved at gå ned, og den farvede skyerne helt orangerøde, et fantastisk syn. Specielt lagde jeg og fokuserede på nogle skyer som blinkede til mig, helt overdrevet tænkte jeg. De skiftede virkelig farve, fra orangerød til mørkerød! Jeg spurte D. om han også kunne se det, men det var kun mig der så skyerne blinke. Kiggede jeg op på det blå i himlen, så jeg nogle fascinerende lilla og røde mønstre, sådan nogle ovale runde streger, godt nok ikke vildt tydeligt, men de var der sku.

Så kom tidspunktet hvor vi blev enige om at nu skulle vi lige gå en lille tur rundt på engen. Jeg havde det stadig en del kvalm, så jeg besluttede mig for at jeg lige ville knække mig. Det var som en mission for mig, finde et perfekt sted og komme af med kvalmen ved at brække mig. Jeg gik hen over græsplænen, og kom tættere og tættere på træerne, og det var virkelig som om skoven ville have mig til at gå ind i den. Men jeg fik det overstået, og jeg kan huske at det var meget afkvalmende og dejligt at få noget ud af mig, det var den mest syrede måde som jeg nogensinde havde knækket mig, men det vil jeg ikke beskrive her…! Jeg gik tilbage til D. og missionen var udført, som havde det været en rejse jeg havde været på 20 meter fra vores camp.

Vi gik lidt rundt i haven, først ned imod søen og tilbage igen. Da var det jeg fik et virkeligt besynderligt hallu i græsplænen, jeg så en plante der producerede skum. Det var sku skum i mine øjne, sådan noget brunt noget som den lavede. Jeg har ført set planter der har lavet skum, men aldrig noget som dette, en kæmpe skumplante der lavede ca. 5 x 5 cm. Skum, hmm, tænkte jeg! Jeg ville lige føle hvad det var for noget, og til min store skuffelse og forundrelse, så var det bare et hul på græsplænen, hvor der ikke var græs men bare jord og sand, stor skuffelse.

Så begyndte alle glade tanker at strømme ind i mit hoved, jeg så alle de ting som virkelig betyder noget for mig. Det hele var så hyggeligt, dejligt og glad, og jeg tænkte på hvor fantastisk naturen var, hvor utroligt det er at det hele er skabt. Jeg så fraktaler i alle blade, mønstre i naturen og en ro som jeg aldrig havde opdaget før. Jeg fik en trang til at bare gå og bare blive fascineret over alle tingene, og vi besluttede os for at gå ned til søen som lå nede i den lille dal.

Jeg har aldrig set en så sød sø i mit liv, måske var det bare fordi at jeg var påvirket, men den var bare vildt eventyrsagtig i dette trip. En klar sø, men en masse åkander, ænder og træer tæt groende op ad siderne. Et sted gik vi ned til søen, og der kom nogle ænder svømmende hen til os. Ænderne var tamme og det virkede som om de var vores venner, som om de slet ikke var bange og helt rolige. Vi tog en skumbanan og smed i vandet, og ænderne åd det faktisk, wow.

Pludselig så vi noget underligt, vi stod der ved ænderne, og så var det der fløj nogle underlige skikkelser rundt lige foran næsen på os. Det var flagermus, der flakkede rundt over vandoverfladen, et fantastisk syn når man er på trip og aldrig har set flagermus før. Der var virkelig noget at undre sig over.

Nå men vi gik videre rundt om søen, og snakkede om mange mærkelige ting som jeg ikke kan huske mere. Det var ikke fordi det var et så kraftigt trip mere, det hele virkede bare så perfekt. Det var efterhånden ved at blive ret skummelt, og vi kunne godt stå og kigge ind i skoven. Der var en sti hele vejen rundt om søen, og jeg vil skyde på at det tog omkring en time at vandre hele vejen rundt. Da vi var dette, var toppen af mit trip også ved at være aftaget, men eftertrippet var egentlig meget behageligt. En ting husker jeg tydeligt, vi sad på en bænk og spise nogle enkelte skumbananer, da en mand pludselig kom vandrende forbi med sin hund. Vi havde tidligere på aftenen blevet enig om at det måtte være meget mærkeligt at snakke med en upåvirket person i vores tilstand, og det var også vildt underligt at sige hej til manden. Det var som om vi tænkte; hvad mon han tænker om to personer der sidder og siger "WOW!!" til alle træerne, og spiser skumbananer kl. 11-12 lørdag aften ude i en skov.

Efter at solen var gået ned, og vi havde landet på jorden igen, gik vi hjem til kollegieværelset. Jeg kan huske at det var blevet ret koldt hen ad aftenen, og nu havde jeg bare lyst til at komme indenfor. Vi sad og sludrede, og blev enige om at vi ikke lige havde lyst til at tage til fest i baren. Så vi satte os ind på D.s værelse, og røg noget tjums, snakkede om alverdens ting, lige fra kemi til film og det var nu hyggeligt nok.

Fra et tidspunkt husker jeg ikke så meget mere, skæve faldt vi i søvn. Alt i alt var det et trip som jeg helt sikkert vil anbefale og som jeg meget gerne kunne tænke mig at prøve igen. På trippets højdepunkt synes jeg DMT, minder meget om psilocybin, men en klar fordel ved DMT er at man kun er på toppen 1-2 timer. Er det et perfekt tidspunkt og planlagt godt, vil et Ayahuasca trip være noget af det mest fantastiske.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team