Overført fra den gamle tripsektion. Skrevet den 18.03.2004
Substans/er: DXM (salgsnavn Dexofan)
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne
Mængde: 600mg (20x 30mg Dexofan)
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Triprapporten
Tiderne er ca.-tider og jeg husker muligvis ikke alt præcist som det skete.
Mandag, kl 13,30 tager jeg bussen ind til Århus, er derinde en time efter. Spiser noget pizza og en burger, og en masse cola, så maven er godt fyldt op. Klokken 16 guffer jeg 10 x 30mg, og 10 minutter efter tager jeg 2 mere. Jeg kan ikke rigtigt mærke noget, kun en lille sitren i kroppen, så jeg tager de resterende 8, mellem kl. 21-23 (er slet slet ikke sikker på tidspunkterne) Omkring kl. 24 lægger jeg mig på en bænk ved politigården i århus, med min taske som hovedpude. Jeg ligger i hvad jeg føler som timer - i virkeligheden er det kun få minutter - og alle mine tanker dem er jeg nødt til at sige, aner ikke om nogen hører det, men det er meget dejligt. Klokken har vel været 2 eller 3, da jeg gik ind på politigården, fordi jeg ville have noget vand i min vandflaske, og de viste mig ind på toilettet hvor jeg fyldte den op, og tissede. Det voldt en del besvær, men lykkedes til sidst.
Så gik jeg ud igen, og efter nogle minutter (følte jeg) gik jeg ind igen, hvor en politimand prøvede at få mig ud. Jeg gik ud, og gik så ind i svingdøren, men de må have låst den, for jeg kunne ikke komme ind, så jeg sad i svingdøren, satte mig ned, og sagde mine tanker højt: "Der er ikke så meget plads her, men der er varme - varme er dejligt" alt hvad jeg sade lød - for mig - meget metallisk og digitaliseret. Til sidst kom en betjent og rejste mig op, og satte mig om "bagved" hvor der kom 2 betjente mere og inspektøren (tror jeg det var). De spurgte om jeg havde noget ulovligt på mig, hvilket jeg ikke havde, og om jeg var fuld, og jeg svarede at jeg havde taget 600mg dextromethorphan, og at de bare skulle være rolige, det er ikke farligt, og heller ikke en ulovlig substans. Jeg bad så om at sætte mig ned, og fik anvist en stol som jeg satte mig på.
Så ville de se min taske, og den var tom, bortset fra et vægur jeg havde købt tidligere på dagen - der slog det mig at jeg følte tiden var gået i stå, og uret var også gået i stå (ingen batterier), det føltes meget meget underligt, og jeg spurgte hele tiden betjentene hvad klokken var, ca. hver 5. minut. Til deres ros skal det siges, at de var meget venlige, og hverken gjorde grin med min tilstand eller noget som helst - det kunne meget vel have endt galt hvis jeg for eksempel var rendt i noget slagsmål eller lignende.
Nå, men de spørger om jeg har noget ID, og jeg giver dem min pung - jeg er for omtåget til at jeg kan give dem sygesikring/pas, så han får bare pungen.
Efter et stykke tid, har de haft ringet til min mor, og sætter mig ud i en bil, for at køre mig hjem. Det mærkes som om bilen svinger frem og tilbage hele tiden, og jeg er meget tør i munden. Heldigvis fik jeg fyldt min flaske op med vand, så tørheden forsvinder. Når jeg kigger ud gennem ruden, ser jeg en masse stjerner, ligesom slutscenen i "Rumrejsen 2001", og bliver ved med at fortælle den betjent der sidder på bagsædet med mig, at jeg ikke håber de kommer i problemer med mig, og at jeg ikke håber jeg er til besvær, og det svarer de at jeg ikke er
Jeg kommer hjem, og min mor virker rimelig nervøs - forståeligt nok - og spørger hvad jeg har taget, jeg svarer dextromethorphan, og jeg tror ikke helt hun forstod det, så jeg får et stykke papir og skriver "DEXOFAN 600mg" på, og siger hele tiden til hende at hun skal være rolig, og at hvis jeg ikke siger som jeg plejer, så er det fordi jeg stadig er påvirket. Hun får lagt mig ind i stuen på sofaen, og propper en dyne over mig, og henter et glas vand. Jeg falder i søvn. Klokken er nu ca. 5
Næste dag vågner jeg klokken 6, hvor min mor giver min lillebror morgenmad, og forsikrer ham at jeg nok skal blive rask, og jeg siger også lige hej til ham, så han ved jeg ikke er helt væk
Så ringer min mor efter en ambulance, og jeg bliver ved at sige at det ikke er nødvendigt, men hun vil - hvilket jo er ganske forståeligt. Efter 1 time er ambulancen ikke kommet, og hun ringer igen, fordi hun glemte at give dem adressen, der går 20 minutter, så kommer de, og en falck-mand kommer ind i stuen og hjælper mig ud og op i ambulancen. Han propper en kanyle i min hånd, så det er lettere hvis de skal indsprøjte noget. Jeg siger til ham at han for pokker ikke skal give mig naloxol, for så høj dosis har jeg slet ikke taget, og han siger han bare giver mig saltvand for at rense den for blod. Derefter måler han mit blodtryk (normalt) og iltning i blodet (også normalt), og min puls er rimelig høj (120 så vidt jeg husker), men ikke faretruende.Så kommer vi ind på en stue, hvor der er en rimelig und og flink læge, der lige tjekker blodtryk og puls igen, og det er stadig helt fint, dog en høj puls, og jeg siger at jeg har det fint, men er stadig lidt påvirket. Så får jeg taget kanylen af hånden, og får et plaster på, og så kan vi sådanset gå hjem igen, hvilket vi gør. Klokken er nu ca. 11:00.
Da vi kommer hjem, snakker vi en hulens masse, og min mor synes jeg har et misbrug, hvilket jeg ikke gør, og hun respekterer min holdning til det, ligesom jeg jo må respektere at hun synes som hun nu gør.
Hele dagen er jeg lidt groggy, og går i seng ved 23-tiden, og står op kl. 10. Der er jeg nogenlunde frisk, men kan stadig mærke at min motorik ikke er 100% i top. Grunden til at ratingen ikke er højere, skyldes at jeg fuldstændig undervurderede set&setting. At trippe alene i byen kan ikke anbefales - i hvertfald ikke i de doser. Igennem hele forløbet havde jeg ikke særlig stor appetit, men fik dog spist lidt brød og vand. At jeg kunne mærke eftervirkninger efter nogle dage, viser bare at DXM _IKKE ER USKADELIGT_, man skal tage det med omhu! Husk det!