Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 21:35


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 03 mar 2009 22:19 
Offline
Psykedelisk Syreperker
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 maj 2003 01:01
Indlæg: 2633
Geografisk sted: Acidophilic environments
Overført fra den gamle tripsektion. Skrevet 12.01.2004

Substans/er:
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Erfaren bruger med omfattende viden

Dosering og anden informaton om substanserne
Stof: DXM (Dextromethorphan)
Type: Hostemedicin-piller (Dexofan)
Dosis: 600mg (20 piller), oralt


Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Varighed: 6-8 timer
Points: 3/10


Triprapporten
Her er min første oplevelse med en syntetisk substans.

Det hele startede fredag eftermiddag, hvor jeg kom hjem fra skole og kørte forbi et apotek. Jeg tænkte, at siden jeg ikke havde noget at lave i aften (og ikke rigtigt gad drikke eller feste), så ville jeg købe noget DXM og teste det, siden jeg har læst en del om det, uden egentlig at have i tankerne at tage det.

Jeg gik ind og købte pakken og gik ud igen. Da jeg kom hjem, læste jeg vejledningen i pakken, og der stod at man helst ikke måtte indtage mere end en pille fire gange dagligt. Overdosis kan medføre psykose/vrangsforestillinger, stod der. Det helt rigtige produkt jeg havde fået fat i, tænkte jeg.

Klokken blev 15:30, og det var nu tid til at indtage pillerne. Jeg lagde stærkt ud med 300mg dextrometorphan, hvilket svarer til 10 piller. Klokken blev 16:00, og jeg begyndte så småt at mærke det. Musikken blev anderledes og mere livlig, lyset blev mere skarpere, dog også anderledes, og jeg havde svært ved at fokusere. Kl 16:16 er jeg begyndt at læse forkert alle steder - det var meget svært at fokusere. Jeg gik ind på toilettet kl 16:28 for at checke mine pupiller, og de var ret store. Jeg var nu ikke i tvivl om, at tingene fungerede som de skulle.

Kl 16:55 noterer jeg, at jeg var ved at blive ordentlig skæv. Lidt ligesom hash, uden egentlig at være beruset/lammet i kroppen. Meget svært at forklare. De fleste ting kørte også i slowmotion-mode.

Kl 17:15 så det ud til, at trippet bare stod stille. Der skete ikke så meget, så jeg droppede 150mg dextrometorphan mere (5 piller). Jeg var nu oppe på 450mg (15 piller).

Jeg begynder at blive træt af rusen. Klokken var 18:07, og jeg syntes at det var det værste i verden. Rusen var så ufattelig kedelig. Dog sker der det kl 18:14, at min verden ændrer sig lidt. Tingene begynder at skifte størrelse i et par minutter, men det faldt brat... som om jeg ikke havde taget noget, bare lidt svimmelhed. I bare arrighed tog jeg de sidste 150mg kl 18:20 (5 piller), og jeg var nu op på 600mg, hvilket svarer til 20 piller.

Jeg satte mig foran computeren, og ventede på at der skete noget. Jeg snakkede med folk på #psychedelia, og de sagde, at der var utrolig meget forskel på 15 og 20 piller. De sagde, at inden længe vil min verden ændre sig fuldstændig, og jeg sad og ventede på det øjeblik... men det skete aldrig.

Min verden begyndte dog at ændre sig, men svagt. Jeg fik en meget dårlig følelse, og pludselig forsvandt det, som om der var en der rev den væk fra mig. Jeg kunne mærke, at jeg virkelig blev følelseskold... jeg prøvede virkelig på at græde, bare for at bekræfte at mine følelser stadig var der, men nej! Det var ganske enkelt en umulighed. Det gik op for mig, at mine følelser var væk... muligvis ikke for evigt, men i meget lang tid.

Jeg kunne ikke engang blive ked af det, som var sket med mig... jeg kunne ikke blive glad, jeg kunne ikke tænke, jeg kunne ikke græde, blive ked af det... jeg kunne intet uden mine følelser. Jeg rejser mig op, og jeg var simpelthen så "ramt i hovedet" på en ekstrem måde, uden at være påvirket i resten af kroppen. Alting var meget tæt på mig, men de påvirkede mig ikke. Min underbevidsthed var der totalt lukket for, og min bevidsthed betød intet. Jeg så tingene som de var. DXM viste mig, hvordan alle ting i verden var UDEN følelser overhovedet, og det var meget ubehageligt senere, hvor jeg kunne "føle" igen.

Jeg fik præsenteret hele min lejlighed i et meget ufølsomt perspektiv. Alt blev serveret lige på og hårdt. Jeg følte mig fortabt i et hul, som var så dyb, at jeg ikke kunne komme op igen. Jeg havde kontrol over situationen, men jeg havde ikke kontrol over mig selv - en meget underlig følelse.

Jeg satte mig foran computeren, og efter en lille times tid, kunne jeg pludselig føle. Jeg kæmpede en brag kamp for at få våde øjne, og det lykkedes mig efter 10-15 minutter, hvor jeg fik en tåre ned ad min kind. Jeg blev simpelthen så lykkelig.

Der gik en lille halvtime, og jeg følte at jeg var meget normal igen, bare i en ekstase-agtig rus, som ikke engang var specielt behagelig... men acceptabel. Tingene på dette tidspunkt begyndte at skifte størrelse for alvor.

Jeg sad foran computeren og snakkede med thujoin, hvor min skærm pludselig får en ekstrem dybde. Teksten på skærmen får en bestemt karakter... på en måde med skygger og kæmpe bogstaver, men alligevel utrolig små bogstaver (hvordan fuck det kan lade sig gøre, aner jeg ikke!).

Jeg kigger på skærmens kanter, og skærmen havde nærmest suget glasset helt ind. Det var utrolig underligt. Jeg kiggede på min mobil, og den havde en meget stor størrelse. Men når jeg tænkte over størrelsen, var den meget lille, måske normal størrelse. Men så jeg på den uden tanker, var der nærmest en "falsk" skitse af den, som gjorde den større. Skærmen på mobilen var også meget lille, men alligevel tykt. Den måde jeg så verden på, var en slags Super Mario-verden (Super Mario Bros. 3, hvor man kan komme til den bane, hvor alle har enorme størrelser). Jeg kan simpelthen ikke forklare hvordan det var... det kan ikke forklares med ord, med grafik eller meget noget andet. Det kan bare ikke forklares, men kun opleves.

Efter 1,5 time, begyndte jeg at blive normal lidt efter lidt. Jeg gik i seng 3-4 timer senere, og stod op næste dag uden nogen form for bivirkninger. Folk havde ellers talt om, at DXM simpelthen havde så negativ en effekt på hjernen, og man havde en slem hangover de efterfølgende dage. Men det bemærkede jeg ikke... jeg havde det faktisk utrolig godt dagen efter, og jeg var endda ude og drikke med vennerne, og det var en glimrende aften.


Konklussion:
DXM er noget lort... det er simpelthen ikke noget værd. Det er en billig rus man får, og man får ikke meget. Personligt er jeg utrolig tilknyttet til mine følelser, og bare det at jeg vidste, at jeg havde mistet dem for et øjeblik, splittede mig totalt op i forskellige verdener... verdener med deres forklaring på hvad det vil sige at være fortabt.

Man er fortabt, og man kan mærke det. Man kan bare ikke forholde sig til problemerne, og man kan ikke tage noget som helst personligt. Du kan ikke have en mening om tingene, før efter trippet. Virkelig definitionen af at være fortabt.

Af trippet lærte jeg, hvad verden er uden følelser. En verden uden følelser er meget slemmere end vi overhovedet kan forestille os, og det er absolut ikke noget jeg har tænkt mig at opleve igen. At miste ens følelser kan ikke beskrives... det er at miste besindelsen. Uden ens følelser kunne man ikke bruge noget som helst til noget - man fik serveret det hele, og stoffet fortalte en, at sådan var det... Tingene ville altid være som de var, og at vi mennesker "ændrede" på dem betød intet... for vi kunne kun ændre på dem på den måde, at vi opfattede dem på en anden måde. Det er meget svært at forklare, og man kan kun forstå hvad der menes med det, hvis man er splittet fra sine følelser.

Af et trip forlanger jeg også, at det bliver lærerigt på den måde, at ens underbevidsthed blev brugt. Her kunne jeg bogstavelig talt mærke, at der blev lagt låg på min underbevidsthed... det var en nytteløs ting. Og at jeg så ting rundt omkring, som jeg ikke kunne have en mening om, var meget absurd. Så det er ikke noget for mig.

DXM er også et stof, der simpelthen ikke kan sammenlignes med alt det andet jeg har prøvet, og flere erfarne folk (som har prøvet væsentlig flere stoffer end mig), mener det samme. Det er en karakter for sig selv, og enten kan man li det, ellers kan man ikke - der er ingen mellemting.

DXM vil jeg aldrig røre ved mere. Det har givet mig denne oplevelse og ekstra information om livet, og hvor meget vi burde værdsætte vores og andres følelser. Mere kan man simpelthen ikke få ud af det trip, og det nytter ikke at komme igennem det samme igen. Ikke for mig i hvertfald.

Alt brug af DXM er efter min mening et misbrug af sin egen krop.
DXM is not getting my recommendation at all.

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team