Psychedelia.dk

Ved ikke, om jeg burde lægge det her ind som triprapport, men jeg ville gerne høre jeres mening:
Jeg har efterhånden trippet syre i halvandet år (ikke halvandet år I TRÆK, forstås ), og jeg har aldrig prøvet et trip der så meget som MINDEDE om et badtrip, ikke engang på mit jomfrutrip, hvor jeg ellers var bange for at badtrippe, fordi jeg jo havde hørt så meget...
(Det er også en af grundene til, at jeg altid har foretrukket syre over svampe, fordi jeg synes, jeg har lettere ved at styre et syretrip, mens svampe let kan tage overhånd.)
Anyway, forleden droppede jeg to mærker, og der gik vel en god times tid, hvor jeg bare blev mere og mere blæst... I mellemtide blev der så røget en farlig masse blunts, og det eneste, som jeg efterhånden kunne tænke, var: "Neej, hvor er jeg blæst..."
Jeg fik det langsomt værre og værre, kunne overhovedet ikke kontrollere trippet, og så blev jeg bange. Nu, hvor det er overstået, er det svært at sige præcist hvad jeg blev bange for, men det var noget med en angst for aldrig at blive normal igen, angst for at dø - måske ikke fysisk, men psykisk, forstået på den måde, at min krop og sjæl skulle skilles, så min sjæl aldrig kunne vende tilbage til min krop igen, men skulle vandre i "den anden verden" for evigt...
Efter at jeg havde freaket ud i et par timer, gav kæresten mig et par ibuprofen, og så slappede jeg af... og det var stort set enden på det trip.
Men nu her bagefter undrer jeg mig alligevel lidt - for hvad skyldtes badtrippet mon? Jeg roder selv med en teori om, at jeg nok bare havde røget for meget, men... jeg troede jeg kendte syre, men jeg er altså proved grundigt wrong...
Eller... hvad mener I?

Syre kan føles blidt og nænsomt mod psyken, lige indtil der på et tidspunkt er noget som tricker trippet i en hel anden retning.

Jeg har aldrig selv oplevet de voldsomme badtrips, men har da oplevet et par gange hvor det liiige blev en tand for vildt, med ekstrem forvirring.

senest var i ridehuset til digital talk/kindzadza, hvor der lige var en overgang hvor jeg ikke anede hvad fanden jeg skulle gøre af mig selv.

Angsten for at sjælen skal dø fra kroppen er en meget normal effekt af høje doser psykedelia som fx LSD. Hvis man formår at give slip på/acceptere angsten og lade oplevelsen fuldende sig selv (hvilket kan være meget ubehageligt) kan man opleve det der kaldes ego-død, hvilket kan være en meget ekstatisk, spirituel og befriende oplevelse.

Læs evt. teksten "Psykedelika og Den Spirituelle Oplevelse" under leksikonnet her på siden, der meget handler om denne type oplevelser.

Jeg har selv prøvet at ryge (det var vist en lille troldmand) lige i starten af et LSD-trip, det var utroligt forvirrende. Cannabis kan gøre en del ved et trip, men det fornemmer jeg at du er vidende omkring

Ellers, hvis det var fordi du var ved at opnå en ego-death oplevelse (som jeg nu ikke selv har oplevet), kunne jeg godt forestille mig at du som Drupe siger, var "ude af den", af den grund. Det ville ikke være underligt at være ret nervøs for at give slip i den retning. Måske fordi man ikke har været helt klar til en spirituel oplevelse i lige dét trip.

@Tjille: Det var vel musikken der blev for intens? Den var også ekstrem høj husker jeg, men jeg ved ikke om det er en faktor.

jeps.. det var primært den ekstremt høje musik, og alle de blæste aber som bare væltede omkring

der manglede en lækker lille chill-out zone, med en masse madrasser hvor man kunne kokse ud

Jeg må nok sige at det ubehag jeg har følt på LSD har været "behageligere" end det på svampe. Men jeg har ikke taget nogen af dem i store doser.

TJiLLe, den såkaldte chill out zone var en fucking rockerredde

Det kan du jo sådan set kun svare dig selv på.

Der er altid en årsag til at man får det dårligt, men jeg må indrømme at intens hash-rygning på peaket af LSD (og andre hallucinogener) giver mig en tendens til panikangst.

Tak for svarene, allesammen!
Slapper lige lidt af fremover... jeg har i hvert fald fået noget at tænke over. Hvis jeg oplever det igen, håber jeg, at jeg er i stand til at ride med og give slip... for jeg tror, at jeg vil kunne lære virkelig meget...
Hav en god jul!
- mælkebøtten

nemlig lige det de trip, som er gået lidt til den negative, side er som regel nogle man kan lære rigtigt meget af... måske ikke under selve trippet, men ihvertfald i dagene efter, og ofte også efterfølgende trip.

Den eneste gang jeg har oplevet et bad trip, var da jeg røg i starten af et trip. Det er en dårlig idé...det tog mig et halvt år at komme helt over det.

Det er til gengæld glimrende at ryge når man er på vej ned synes jeg.

også min erfaring... bajer og hash lige fra starten af et trip, har det med at gøre det hele kaotisk og alting irritabelt... men et par enkelte sug på en joint efter peaket er ovre, og en god joint til aller sidst er nu ikke helt værst